Kristus lever for mig, i mig og gennem mig. Det er fundamentet for alt det arbejder, der sker i IMU i hele landet. På det fundament ønsker IMU at lave forskellige tiltag, der alle har det til fælles, at de peger på Jesus.

 

IMU i Region Aarhus

Lige for tiden er der 4 IMU foreninger i Århus, og så er der en valgmenighed, som udspringer af og knytter til ved IM. De fire foreninger er:

Åbyhøj IMU:

Åbyhøj IMU er en forening, hvor der for tiden sker rigtig meget nyt. Huset er lige blevet renoveret. Huset er nu også bolig for nogle af IMUerne. Det er et fællesskab, hvor der er stor mulighed for at få indflydelse på arbejdet. Der er fokus på at være et nært og omsorgsfuldt fællesskab med plads til alle. Og så er der et stort ønske om at nå ud til beboerne i nærområdet.

Se mere på: www.aabyhoejimu.dk/

Reload:

Reload er et fællesskab, der henvender sig til målgruppen på 25 år og derover og ønsker at være det naturlige valg, når man begynder at opleve sig for gammel til IMU. 

Det er et mindre fællesskab på ca. 15-20 medlemmer og en god blanding af singler og par. Målet for Reload er gennem bøn, bibelbrug og fællesskab at bygge bro mellem tro, liv og gerninger, så vi ved åndens hjælp bliver bevaret og styrket i troen. Vi stræber desuden efter at være et fællesskab, hvor åbenhed og tillid udspringer af vores omsorg for hinanden både fysisk, psykisk og åndeligt.

Eben Ezers Unge:

Eben Ezer IMU er beliggende centralt i Århus og har tilknytning til Sct. Pauls Kirke. Det er et stort fællesskab og derfor er det delt op i mindre fællesskaber, klynger, og i helt små fællesskaber, smågrupper. Visionen er ”Kærlighed i handling – vi elsker, fordi Han elskede os først”. På grund af den kærlighed Gud har vist os, ønsker vi at være et kærligt fællesskab, der favner alle. Målet er at mennesker må lære Guds kærlighed at kende og gennem handlinger give den videre.

Se mere på: www.eben-ezer.dk

Bethania IMU:

Bethania IMU befinder sig i Århus N – 5 min. gang fra universitet. Her kommer ca 40 unge, der enten er håndværkere, studerende eller blandt det arbejdende folk. Derfor byder vi på et nært fælleskab, hvor alle bliver set, og hvor der er en opgave til alle, som ønsker det.

Desuden har vi et godt fællesskab med Bethania IM, som vi jævnligt har fællesarrangementer med, hvilket giver gode muligheder for at dele tro og erfaringer med lidt ældre og mere modne kristne.

Se mere på: http://bethaniaim.dk/Bethania%20IMU

Stjernens IMU:

Stjernens IMU finder du i Risskov, og der kommer ca. 30 i foreningen. Vores møderne varierer i form og indhold, og til hovedparten af aftenerne kommer forkyndere, som taler over forskellige emner. Andre gange i løbet af semesteret har vi ”alternative aftener”, hvor en af vores smågrupper står for et torsdagsmøde, der er lidt udover det sædvanlige. Mindst én gang om måneden er vi samlet i smågrupperne, hvor det er nemmere at dele liv end i det store fællesskab.

Vores vision er, at vi vil følge Jesus, så det kan ses, og det vil vi opnå ved at vokse i kærlighed til Gud, til hinanden og til dem uden for det kristne fællesskab.

Se mere på: www.stjernen.dk/imu/

Århus Bykirke:

Det er en valgmenighed, som udspringer af og knytter til ved Indre Mission. Der er omkring 350-400 medlemmer, men alle kan frit komme til gudstjenesterne. Udover at fejre gudstjeneste, så findes der også en del mellemstore fællesskaber – klynger, og små fællesskaber – celler. De fleste er mellem 23-32 år, men alle aldersgrupper er velkomne. Kirken holder til i Eben Ezer.

Se mere på: www.aarhusbykirke.dk

Vil du være vores nye kollega?

Mere information

Nanna Forum Dideriksen
Kontakt
Ungdomskonsulent

Nanna Forum Dideriksen

26259224
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: