Region Aarhus · Kvindekonferencen 2018 i Aarhus

04.12.2017

Kvindekonferencen 2018 i Aarhus

Den 4. december 2017 kl. 12.00 åbnes tilmeldingen til dette års Kvindekonferencen, der afholdes i Aarhus den 3. - 4. februar 2018




Der plejer at være rift om pladserne, når tilmeldingen til Kvindekonferencen i Aarhus åbnes den 4. december 2017 kl. 12.00. Og dette år bliver nok ikke en undtagelse.

Konferencen sætter i 2018 fokus på hvile og afholdes den 3. - 4. februar 2018 i Eben-Ezer, Aarhus.

Mange kvinder har en hektisk hverdag og længes efter at kunne smække benene op. Det gør dette års kvindekonference noget ved under emnet "hvile".

"Mange af os oplever travlhed i hverdagen. Vi er udfordrede på at få prioriteret rigtigt, så vi når alt det vigtige, samtidig med at vi passer på os selv," fortæller Dyveke Nepper, som er med til at arrangere kvindekonferencen.

"På årets kvindekonference ønsker vi at sætte fokus på, hvad hvilen betyder for os. Vi hører, at hvilen er en nødvendighed, men hvad betyder den egentlig? Både i forhold til os selv og i vores relation til Gud. Måske kan vi blive endnu bedre udgaver af os selv, hvis vi får afsat mere tid til hvile i vores hverdag."

Der er fundet tre hovedtalere, som på hver deres måde vil komme ind på emnet hvile. Det er Grethe Muff Enevoldsen, som holder oplæg om "Hvile i praksis". Irene Aarestrup skal sige noget om "At hvile i sig selv", og Kathrine Kofoed-Frederiksen kommer med et oplæg om "Hvile overfor præstation og identitet". Foruden de tre fællesoplæg er der mulighed for at vælge sig ind på 5 forskellige workshops.

Du kan læse mere om Kvindekonferencen i Aarhus her, hvorfor du også kan tilmelde dig.



Kommentarer


Tidligere artikler

08.02.2019

Ny missionær og uddannelseskonsulent på banen

Den 15. februar 2019 begynder Jens Bækgaard Dahl som uddannelseskonsulent og missionær i Aarhus....


04.02.2019

Han elskede os først - DERFOR!

Så er det ved at være tid for tilmelding til Lederkonferencen 2019. Tre dage fra den 8. - 10. marts...


26.11.2018

Bedeugen 2019 - programmet er klar

Hvert år i uge 2 mødes kristne over hele verden til bøn arrangeret af Evangelisk Alliance (EA)....[mere]


11.10.2018

74 teenagere mødte en anderledes gudstjeneste

I samarbejde med Christianskirken og Sct. Pauls Kirke arrangerer Indre Missions Ungdom i Aarhus...[mere]


10.10.2018

Under åben himmel - det gode liv i eksil

Den 9. - 11. november afholdes den multietniske inspirationskonference i Aarhus, hvor der er rig...[mere]


Viser resultater 1 til 5 af 75
<< Første < Forrige 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 Næste > Sidste >>
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: