Region Aarhus · Australierne er tilbage

31.10.2017

Australierne er tilbage

”Dem tror jeg ikke jeg har hørt om…” Nej, men så skal du sørge for at tjekke dem ud, er min efterhånden temmelig standardagtige kommentar til det udsagn. Sidste gang for KING & COUNTRY gæstede Danmark, blev jeg så frustreret når folk efterfølgende fandt ud af, hvad de var gået glip af, for nu var det jo ligesom for sent. Koncerten var overstået, lamperne slukket, instrumenterne fjernet fra scenen, kablerne rullet sammen og de sidste vandflasker samlet op fra gulvet.




Hvem er for King & Country?

For KING & COUNTRY er et af de mest hotte navne på den amerikanske kristne musikscene. De har vundet adskillige priser - deriblandt 2 Grammy Awards, men det er faktisk slet ikke det, der gør dem mest interessante i min optik. Der har været mange andre bands før dem, som har vundet mange priser, men som jeg slet ikke bliver fanget af på samme måde. Bands som har lavet musik i mange år og spillet hundredevis af udsolgte koncerter, men det er som om det alligevel har været for distancerende og fjernt fra det, som siger mig noget. Det, som finder vej ind i mit liv og min hverdag, nogle gange uden ord. Med for KING & COUNTRY har det været anderledes lige fra starten. Da jeg hørte dem første gang, havde de ikke spillet sammen særlig længe, men jeg blev fanget af deres evne til at lave catchy sange, som var veludført musikalsk og havde en ærlig og vedkommende tekst. 

Et famileforetagende

Mødet med dem som mennesker blev endnu mere skelsættende for mig. Det kristne musikermiljø er proppet med skønne mennesker, som brænder for det de laver og sover i en tourbus halvdelen af året for at komme ud med deres musik og fortælle mennesker hvem Gud er. Alligevel var det noget andet med for KING & COUNTRY. Eller faktisk er det ikke bare bandet- men hele holdet omkring dem. Det er nærmest et familieforetagende. Deres far er manager, hvor lillebroderen er ved at tage over. Storebror står for lys og effekter, den anden storebror laver deres musikvideoer. Storesøster er Rebecca St. James, som tidligere var en af de mest efterspurgte kristne sangerinder, og så er der Joel og Luke. Brødrene, som er sangskrivere og sangere i for KING & COUNTRY og som startede med at være korsangere for føromtalte storesøster. Deres måde at være på er noget, jeg virkelig ser op til, og de er blevet forbilleder i deres måde at agere på i en branche, der til tider kan være et clash mellem tjeneste og forretning.

Autentiske australier

Jeg fik ret hurtigt følelsen af at der var et særligt samarbejde. Jeg var ikke bare en arrangør, som skulle gøre det, de spurgte om, men de så sig selv som nogle, der skulle tjene mit land og kirke, ved at gøre det, jeg bad dem om… i hvert fald et godt stykke hen ad vejen. Deres indstilling var anderledes, end jeg havde oplevet tidligere. Det arbejde, som jeg står i, blev der interesseret spurgt ind til. De ville lære det land at kende, som de skulle besøge, vide noget om vores kultur og kirke og mange gange spurgte de mig, hvad jeg tænkte om dit og dat, inden de besluttede, hvordan tingene skulle foregå. Da Joel og Luke var helt små, sad de på skuldrene af deres far til de koncerter, han arrangerede i Australien. De har haft et indgående kendskab til alle sider og vinkler af det kristne musikmiljø, og de ved at det er vigtigt på den lange bane at alle implicerede parter føler tingene fungerer, ellers laver man ganske simpelt ikke koncerter sammen igen. Måske er det dette kendskab og denne respekt, man kan mærke fra det øjeblik man møder dem -  uanset om det er i en dansk lufthavn eller til en stor koncert i USA. De er det samme på scenen, om morgenen når de kommer væltende trætte til morgenmad, eller når du sidder overfor dem og drikker en kop kaffe i Aarhus C. Jeg er vild med, at tingene er så ærlige som muligt, også når tingene er svære, og det er sådan det her hold er, hele vejen igennem. 

Ikke bare instrumenter til pynt

Deres musik er både fedt, varieret og med virkelig gode og aktuelle tekster. Det er ikke typisk lovsang, men alligevel er teksterne meget direkte. Der er otte mand og over 40 instrumenter på scenen. Instrumenterne er ikke bare til pynt, men de kan faktisk finde ud af at bruge dem. Så en koncert med dem er virkelig anderledes, end med så mange andre. Ud af de omkring 400 kristne koncerter, jeg har været til, ligger koncerterne med for KING & COUNTRY absolut i toppen, og det er nok også derfor, jeg ønsker for så mange som muligt at få lov til at opleve dem, i det mindste en gang.

Jeg hørte for et stykke tid siden en sige, at det er meget sjældent, man oplever at et band leverer endnu mere musikalsk end på en plade - men det gør for KING & COUNTRY. De fortæller åbent om deres historie og udfordringer. Hvilke værdier de syntes er vigtige, og hvorfor de står på en scene aften efter aften, og det på en måde, så man forstår det. 

Enestående liveshow

Deres energi og show er i en liga for sig, og det er ikke uden grund nogle kalder dem en kristen udgave af Coldplay. Selvom midlerne langt fra er de samme, så har jeg igen og igen konstateret, at de ikke læner sig tilbage og tænker: "nu er det godt nok". De skruer på knapperne lige indtil dørene åbner og publikum vælter ind, de bliver ved med at afprøve nye idèer for at gøre deres show eller lys lidt bedre, alt sammen for at give den bedste oplevelse til deres publikum. Det kan man se, mærke og høre hvis man giver sig selv den gave at komme til en af deres koncerter og den chance har du lige snart, når de spiller på Train i Aarhus den 13 november 2017. Så tjek dem ud, så du i det mindste ved hvad du går glip af! 

Du kan stadig nå at sikre dig billetter ved at klikke her.



Kommentarer


Tidligere artikler

07.06.2018

Sankt Hans Aften

Igen i år indbyder Stjernen til Sankt Hans Aften med fællesspisning, børnebål, båltale ved Indre...[mere]


22.05.2018

Tid til at sige farvel

I maj stopper Filip Kildeholm som ungdomskonsulent og i juli stopper missionær Knud Dalsgaard...[mere]


01.05.2018

Formands- og Kasserermøde 2018

Velkommen til 4½ time den 14. december 2018 i selskab med Indre Missions Ledelse, hvor vi sammen...[mere]


20.04.2018

Taler du med dine børn om sex og seksualitet?

Hvordan taler vi på en god måde med vores børn og teenagere om sex og seksualitet? En del finder...


15.02.2018

Sjælesorg i nutidens Danmark

Christ in the House of Martha and Mary, Cornelius Engebrechtsz

Over 4 aftener i 1. halvår af 2018 indbyder Indre Mission i Region Aarhus til et kursusforløb med...[mere]


Viser resultater 1 til 5 af 68
<< Første < Forrige 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 Næste > Sidste >>
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: