Region Aarhus · Ny ungdomskonsulent til Aarhus
Linda Sulby er ny ungdomskonsulent i Aarhus fra 1. september 2018

30.08.2018

Ny ungdomskonsulent til Aarhus

Linda Sulby er pr. 1. september 2018 kaldet til en tjeneste som ungdomskonsulent i Region Aarhus. Glæd jer til at møde hende.




”Det første, der slog mig, da jeg for nylig stod af toget i Aarhus og gik gennem byen, var, hvor velklædte alle var. Det er sandelig noget andet end de gummistøvler, jeg nærmest er født med!” siger vestjyden Linda Sulby. Hun er netop vendt hjem efter at have færdiggjort sin bachelor i Bibelske og Interkulturelle Studier på All Nations Christian College i England. ”Jeg har fået øjnene op for, at mission er meget mere og ofte noget helt andet, end hvad danske unge ofte tænker om det. Mission er langt fra gammeldags og forældet, men det er forbavsende, sprællevende og uden grænser.” Hun er ivrig efter at begynde arbejdet den 1. september og finde ud af mere om, hvem Aarhusianerne er, hvad der betyder noget for dem, og hvad de har brug for.

 ”Som kristen er man sat fri til at træde ud af mode-ræset, studie-ræset og forventnings-ræset, uden også at være sat ud af spillet,” siger Linda, der tror på, at Guds børns identitet kommer fra Jesus. 

”Jeg er begejstret over, at Jesus vil noget med Aarhus, både med den enkelte IMU’er, med fællesskaberne og det potentiale, de har på missionsmarken. Alle kan bruges, så det skal de da helst,” siger Linda. ”Min fornemmeste opgave som ungdomskonsulent er at vise andre til Jesus og hjælpe dem til at opdage, at de selv er en del af missionen – nogle gange i ord eller handling, men altid i attitude og livsstil og ved at være dem, de er.”

Linda, der også er uddannet tandplejer, har udover England blandt andet opholdt sig i Thailand, Israel og Rumænien, hvor hun er kommet tæt ind på livet af hjemløse, børn på børnehjem eller børnehospitaler og udstødte romaer.

Tag godt imod Linda, husk hende i forbøn!



Kommentarer


Tidligere artikler

08.02.2019

Ny missionær og uddannelseskonsulent på banen

Den 15. februar 2019 begynder Jens Bækgaard Dahl som uddannelseskonsulent og missionær i Aarhus....


04.02.2019

Han elskede os først - DERFOR!

Så er det ved at være tid for tilmelding til Lederkonferencen 2019. Tre dage fra den 8. - 10. marts...


26.11.2018

Bedeugen 2019 - programmet er klar

Hvert år i uge 2 mødes kristne over hele verden til bøn arrangeret af Evangelisk Alliance (EA)....[mere]


11.10.2018

74 teenagere mødte en anderledes gudstjeneste

I samarbejde med Christianskirken og Sct. Pauls Kirke arrangerer Indre Missions Ungdom i Aarhus...[mere]


10.10.2018

Under åben himmel - det gode liv i eksil

Den 9. - 11. november afholdes den multietniske inspirationskonference i Aarhus, hvor der er rig...[mere]


Viser resultater 1 til 5 af 75
<< Første < Forrige 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 Næste > Sidste >>
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: