Workshops

Vi er forskellige som kvinder. Både som personer, vores livssituationer og vores alder. Det har vi prøvet at tilgodese i vores tilbud af workshops. Her har du mulighed for at vælge en workshop som er relevant for dig.

Tilbuddet varierer fra år til år, og vil være en blanding af brede workshops og mere specifikke workshops. Her er der tid til at være sammen i mindre grupper, blive udfordret og dele liv med hinanden.

Fra bitterhed til håb

Workshopholder: Bodil Skjøtt

En gennemgang af Ruths bog, hvor der bliver dykket ned i hvem Ruth var og hvordan Gud talte ind i hendes liv. 

Bodil er generalsekretær i Israelsmissionen. 

Kvinde kend din værdi

Workshopholder: Helene Lindberg

Hvordan kan du som kvinde stråle med din gudgivne feminine skaberkraft? Vi styrker en sund og integreret seksualitet, så du står stærkt, oprejst og rodfæstet i din kvindelige identitet i Gud- hverken skamfuld eller skamløs.

Gennem bevidstgørende øvelser, bøn, dans og overgivelse dykker vi ned i kroppens intelligens, styrker sindet og lader Helligånden gennemstrømme hver en bevægelse. 

Helene er uddannet par- og familieterapeut, er gift med Simon og har 3 børn.

NB: Kom i bevægeligt tøj

OBS Workshoppen er allerede fyldt!

Tal så dit barn lytter- lyt så dit barn taler

Workshopholder: Hanne Esmarch

Mange af os oplever små og store konflikter med vores børn i en ofte travl hverdag. Nogle af dem er måske uundgåelige, men andre skyldes måske vores måde at kommunikere på. Nogle konflikter sætter spor i vores børn, også når de bliver ældre.

Denne workshop vil sætte fokus på, hvordan vi kommunikerer med vores børn, og hvordan de forstår os. Hvad kan vi gøre for at skabe de bedste rammer for en sund og god kommunikation med vores børn, også når de er små? Hvordan tager vi vare på konflikter? Hvordan griber vi hverdagens udfordringer an, så det bliver uoverensstemmelser i stedet for konflikter? Hvad gør vi, hvis en konflikt er blevet så stor, at det påvirker vores relation til vores større børn?

Dit ansigt søger jeg

Workshopholder: Elsebeth Hermansen

En indføring i Jesusmeditation.

Workshoppen er for dig som, gerne vil fordybe dig i et liv med bøn.

Workshoppen bliver tredelt. Først en indledning, hvor Elsebet vil dele erfaringer fra sin egen rejse med bøn. Hvor henter vi styrke, når vi møder hindringer? Herefter kommer du til at høre nogle ord om, hvad Jesusmeditation er og til sidst får du en tekst, hvor du - efter vejledning - får mulighed for selv at meditere i stilhed. 

Såret i usunde relationer

Workshopholder: Irene Rønn Lind

Hvis man har levet i en usund relation til et andet menneske, enten som barn eller voksen, sætter det præg på ens liv. Forholdet til en selv og andre mennesker påvirkes. Hvad gør det ved en? Kan eventuelle skader heles igen? Hvordan møder vi de sårede mennesker?

Denne workshop er for dig, som selv har levet i en usund relation til et andet menneske - måske med en psykisk sygdom eller forstyrrelse. Eller du er tæt på et menneske med de erfaringer.

Irene Rønn Lind er psykolog, arbejder som børnesagkyndig hos Folketingets Ombudsmand og har privat praksis. Hun er forfatter til bogen "Forklædt - Pæne psykopater og deres ofre”.

Værd at vide, Vest

Arrangør: Indre Mission og Aarhus Bykirke

Sted: Eben Ezer, Brammersgade 4, 8000 Aarhus C

Dato: 3. - 4. februar 2018

Pris: 450 kr. Prisen inkluderer ikke forplejning og indkvartering.
Da dette er en konference, vil alle deltagere selv skulle stå for overnatning mellem de to konferencedage samt forplejning på begge konferencedagene.

Tilmelding: Tilmelding fra 4. december 2017 kl. 12.00 her på siden

Mere: For yderligere information eller opklarende spørgsmål skriv till: familiekonsulenten(at)indremission.dk
eller benyt facebooksiden.

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: