IM's Indien-udvalg er etableret

Nyheder

05.10.2014

IM's Indien-udvalg er etableret




Det første møde har nu været afholdt i et udvalg, som skal holde forbindelsen til Indre Missions medvandrerbevægelse Christu Suda Communications & Ministries (CSCM) i Indien. Udvalget skal stå for økonomisk hjælp og gensidig inspiration.

    Det første store indsamlingsprojekt i IM var bygningen af Lutheran Children Home (LCH) i Gudipadu. Nu handler det om at finde penge til de grundlæggende udgifter ved opholdet for de 30 børn på børnehjemmet.

    "Det gælder for vores økonomiske bidrag, at de skal være hjælp til selvhjælp," siger Per Søgaard, der er med i udvalget. "Vores mål er at få lavet aftale med 30 personer om at tegne et gavebrev inden årets udgang. Et beløb på 3.000 kr. dækker udgiften for et barn i et år."

Rejser til inspiration

Duggi Samuel Peter og hans kone Joyithi er ansat som lederpar på børnehjemmet. De er i fuld gang med at gøre hjemmet helt færdigt. Den ekstremt varm sommer med op til 50 graders varme har forsinket den endelige færdiggørelse, men selve bygningen er færdig, og børnene er flyttet ind.

    "Vi vil også gerne have økonomi til at få lederne på besøg i Danmark, og der skal være penge til, at konsulent Bjarne Gertz Olsen kan foretage rejser til Indien," tilføjer Per Søgaard.

    Udvalget vil også etablere seminarer, kurser og udvekslingsrejser. Sammen med Felix Rejser er der planlagt en studietur til området og til børnehjemmet den 3.-14. januar 2015. Man kan høre mere om turen ved et informationsmøde den 24. oktober.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Øvrige nyheder

Indisk kirkeliv er præget af farver og offervilje

En søndag i januar var der 1500 til gudstjeneste i byen Pidiguralla i Indien[mere]

Indiske børn får både Gud og brød

I en enkel hytte i Indien hører 40 børn nu om den levende Gud[mere]

30 indiske børn har fået et trygt hjem

Børnehjemmet i Gudipadu i Indien er et missionscenter for Indre Missions søsterbevægelse CSCM[mere]

Gik fri af cyklonen Hudhud

Børnehjemmet i Indien blev ikke ramt af cyklonen og de 30 børn trives i deres nye hjem[mere]

Børnehjemmet er indviet

Søndag den 27. april 2014 blev det lutherske børnehjem i Gudipadu i Indien indviet[mere]

Børnehjemmet er klar til indvielse

Byggeriet i Indien er gået godt og børnehjemmet indvies den 27. april 2014[mere]

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: