Jeg er født 1. januar 1952. Gift med Gunhild 1975. Vi har 5 voksne børn. Vi bor i Bredstrup ved Fredericia, hvor vi i vores hjem igennem mange år en gang om ugen har børneklub.
Jeg er oprindelig uddannet gartner og postbud. Blev i 1974 ansat som sekretær i Indre Missions Børnegudstjeneste. Fra 1981-1984 Indremissionær og konsulent for søndagsskolerne på Færøerne. 1984 -2007: Landsbørnesekretær i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS). Fra 2007 -2013: Konsulent for kirke og mission i DFS. Fra 2013 Konsulent for Mission. Nu er jeg deltidsansat i Indre Mission.
Fokusområder
Kontakt til CSCM i Indien, undervisning, det internationale børnearbejde
Jeg kan tilbyde
En spændende aften i IM samfundet med fokus på mission og arbejdet i Indien. Der vil her også blive vist billeder fra Indien. Det kan være ved et alm. samfundsmøde eller YM-aften i samfundet eller evt. YM basar.
Ældremøde, hvor jeg fortæller om Indien og viser glimt herfra.
Besøg i børneklub og fortælle i børnehøjde i ord og billeder om mission og børn i Indien.
Besøg i Junior/teenklub og fortælle om mission og arbejdet i Indien.
Besøg i IMU afdeling, hvor jeg kommer og fortæller om kaldet til mission og viser glimt fra Indien.
Ved møder om Indien opfordres til, at der bliver en indsamling til CSCMs arbejde i Indien.