Brug fastetiden til eftertanke

01.03.2015

Brug fastetiden til eftertanke

Fastetiden er fra gammel tid en bodens, angerens og fordybelsens tid




Se, vi går op til Jerusalem
ved hellige fastetide
at skue, hvor Jesus Krist, Guds Søn,
i synderes sted må lide.
(P. Nilsson/H. Severinsen, SoS 213)

Dette salmevers er for mig indledningen og fokuspunktet for fastetiden. Fastetiden set i lyset af påsken. Derved åbnes der for nogle velsignende perspektiver af fastetiden, der kan blive yderst meningsfulde for troslivet, også selv om man måske ikke hører til dem, der holder decideret faste. Og sluttelig giver det en meget stærk oplevelse af påsken, når vi kommer dertil.

Ikke en god gerning

I en evangelisk-luthersk forståelse af kristendommen ved vi godt, at faste ikke er en god gerning, som Gud belønner. Faste er ikke en frelsesgerning, vi er pålagt for at få del i Guds nåde. Alligevel kan det godt komme over nogle mennesker, at faste måske er en måde at tømme livet for noget af sit daglige indhold, at spæge sit legeme og derved komme nærmere Gud. Det kan der også være noget om, men ikke hvis vi så også tror, at Gud er forpligtet på at lønne os.

    I Es 58,3-9 er der en dejlig tekst om faste, der tydeligt udtrykker, hvad Gud forventer af den fastende. Det vigtige i denne lærerige tekst er, at den tager udgangspunkt i, at mennesker tror, at fordi vi faster, må Gud da blive glad og lønne os derefter. En total misforståelse. Hvis man går ind i konkret faste, er det for ens egen skyld og ikke for Guds skyld.

    Det er lidt det samme, Jesus er inde på i Matt 6,16-18, hvor han forudsætter, at mennesker faster. Det er lidt tvivlsomt, om Jesus ligesom indirekte siger til os, at han forventer, at vi faster, eller han tager udgangspunkt i den erfaring, at mennesker omkring ham jo fastede som gode, rettroende jøder. Men igen gælder det, at faste er for én selv og ikke for Gud eller den ydre fromheds skyld.

    Når Jesus så alligevel taler om, at vores "fader, som ser i det skjulte, skal lønne" os, tror jeg ikke, han tænker på fasten som en frelseshandling, men netop på det, der kan ske, når man på en eller anden måde faster for at give mere plads til Gud – så vil dét helt automatisk kaste mere af sig. Den, som bruger mere af sit liv på Gud, vil også opleve at få mere liv fra Gud.

    I beretningen om helbredelsen af den månesyge dreng (Matt 17,14-21) må disciplene give op i forhold til helbredelsen. Jesus giver den forklaring, at den slags kun kan fordrives ved bøn og faste. Her er ikke tale om, at fasten belønnes af Gud med overnaturlige eller overåndelige evner. Hvad Jesus her udtrykker er, at kun den kan gøre Kristi gerninger, som gør sig afhængig af Kristus. Nu åbner denne beretning ikke for anden mulighed end den, at Jesus gør drengen rask. Men jeg er næsten sikker på, at hvis disciplene havde sagt: "I Jesu Kristi navn!" så havde situationen måske set anderledes ud. Men det er en anden historie.

    Dette er blot nogle få bibeltekster, der taler om faste og afviser faste som et pressionsmiddel eller frelsesmiddel over for Gud, men opmuntrer til faste som en afhængighed af Jesus. Konkret faste kan derfor være befordrende for den enkeltes bevidsthed om denne afhængighed.

En fordybelsens tid

Fastetiden er fra gammel tid en bodens, angerens og fordybelsens tid frem mod Jesu lidelse og død. Det giver stadig stor mening at fastholde dette. Selvfølgelig er mange mennesker ofte angrende og fordybet i nåde ved Jesu kors. Måske går vi også fra tid til anden bodsgang til nadveren eller til medmennesket. Men det er nok de færreste af os, der kan klare i længere tid at være i en sådan sindsstemning. Derfor er fastetidens 40 dage en velsignelse; det er til at overkomme, og det får en festlig ende i påskens højtidsfest.

    Jeg kan kun tale varmt for, at man bruger netop fastetiden som anledning til rigtigt at fordybe sig i anger og bod og eftertanke over eget liv, herunder også trosliv. Også med det formål at gøre sig klart, at Jesus ikke blev hængt på et kors, fordi mennesker engang imellem kommer til at sige "sgu" eller arbejder om søndagen. Det var langt alvorligere ting, Jesus sonede på korset. Var det bare alle mine "små" synder i dagligdagen, Jesus blev korsfæstet for, så var det godt nok at skyde gråspurve med kanoner. Det slår slet ikke mål med perspektiverne i hans fornedrelse, lidelse og død – hele hans offergerning. Begrundelsen er alt det, der ligger helt dybt i mennesket, og som ligger til grund for alle de "små" synder, nemlig menneskets afvisning af Gud som Gud den Almægtige; det er menneskets vantro og venden Gud ryggen, Jesus sonede på korset.

    Jesus bragte forsoning mellem Gud Herren og mennesket, der uden Gud ikke har anden mulighed end at forblive i synden og dens fortabelse. Dét er ethvert menneskes udgangspunkt i mødet med Gud. Det skal vi frelses fra, hvilket vi kun kan ved Jesus. Uden Jesus ingen Himmel og nådig Gud, derfor er det alvorlige sager, der er på spil. Det kan faktisk godt kræve mere end blot et par dage at gøre sig det store og alvorlige og glædelige i dette klart. Fastetiden er en god anledning hertil. Bod, anger, eftertanke og fordybelse i Guds ord om nåden ved Jesus kan være nødvendig for frelsesglæden.

    Fastetiden kan godt betragtes lidt på samme måde som adventstiden. Adventstiden er tiden til forberedelse og forventning til jul, til barnet i krybben i Betlehem. Fastetid er forberedelse og forventning til påske, manden på korset i Jerusalem. Vi har godt nok ikke, hverken folkeligt eller kirkeligt, lige så mange traditioner til i det ydre at markere forberedelse og forventning i fastetiden som i adventstiden. Der er altså ikke de samme ydre muligheder for at fastholdes i denne forventning. Måske skulle man opfinde et kalenderlys som et fastetidslys med 40 streger på eller en fastekrans (måske af tornegrene) med syv lys i, som er det antal søndage, der er fra første søndag i fasten til påskedag. Min pointe er, at det kan være godt med noget ydre til at holde en på sporet. Det kan være godt med noget ydre at forholde sig til for at være fokuseret.

En livets vej

Der findes en del god litteratur, som man fint kan bruge som fastetidslæsning sammen med Bibelen. På den måde kan man gå med på vejen til Jerusalem. Det var i første omgang en lidelsens vej for Jesus. Og det var ikke for hans egen skyld, han gik den. Det var for vores skyld. Men fordi han gik den, behøver vi ikke mere at gå forbandelsens og fortabelsens vej, heller ikke selv om vor livsvej også går til døden. Jesus gik lidelsens vej i forsoning. Og han vendte død og fortabelse til liv og frelse påskemorgen. I lyset af det bliver vores vej til døden også en livets vej i nåde og frelse.

    Fastetiden er en oplagt mulighed for at leve med påske og Jerusalem for øje og vende sig mod det, der skete dér med Jesus. For det er påsken og Jerusalem, og det, Jesus gjorde, Gud Herren vender sig mod og ser på, og i det begrunder han sin nåde og frelse til os. I Jesu død og opstandelse.

    Gå til påske, til Jerusalem og Jesus, med sang i hjertet med ordene fra salmen, som blev citeret i begyndelsen:

Se, vi går op til Jerusalem,
til Frelserens kors og pine,
til Lammet, som ofres for verdens skyld,
for dine synder og mine.

Michael Thomsen er sognepræst i Skævinge og Lille Lyngby og missionærprovst i Indre Mission.



Kommentarer


Måske skal du også læse:

29.06.2018

Menneskelige relationer gør forskellen

Fem gange kristendomskursus.dk har sat spor i Indre Mission i Skive[mere]


15.06.2018

De uddeler lidt glæde og smil

Jenny Kristensen er med i "Elsk Aarhus", som vil tilbyde en praktisk hånd til...[mere]


15.06.2018

Tydeligt kald og samarbejde skal hjælpe IM længere ud

Drøftelse viste bred opbakning til IM's ledelse og målet om at nå længere ud[mere]


14.06.2018

Kortspil skal give ideer til mission

På Årsmødefestivalen præsenterede Indre Mission spillet "Forkynd Kristus - Nå...[mere]


01.06.2018

Gadens gode samtalepartner

Jesus er blot en detalje. Det er et af de udsagn, IMU'erne har mødt på gaden i...[mere]


Viser resultater 1 til 5 af 261
<< Første < Forrige 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 Næste > Sidste >>
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: