Efterår med håb

17.11.2017

Efterår med håb

Intet i Guds skaberværk er tilfældigt




I den sidste måneds tid har vi set mange frugter, der ikke blev plukket, falde til jorden. De bliver til føde for fugle, dyr og insekter, eller de går i opløsning og bliver til et med den jord, de er rundet af. På samme måde går det med træernes blade. I foråret sprang de ud, friske og grønne. I sommerens løb har vi glædet os over deres pragt. Mange synes måske, at det har været så som så med den sommer, men som pensionist har man det privilegium at kunne benytte sig af de gode dage og timer, der trods al regnen og blæsten også har været. Jeg har glædet mig over et hjørne i haven med sol og læ, og ind imellem var der også behov for skygge.

    Træernes blade har nu for en kort tid udfoldet efterårets farvepragt, inden de faldt af træernes grene. Nu ligger de på jorden eller er samlet sammen og kørt til kompostbunken i et hjørne af haven. Foråret fik saften til at stige i træerne, og sollyset gav kræfter til udfoldelsen. Nu vender de tilbage for at give næring til nye planter, når solen igen får magt.

    Jeg ved ikke, hvordan dit livs forår eller de modne års udfoldelse har været, men i Guds skaberværk, som du er en del af, er intet tilfældigt. Også dit liv er en lille brik i Guds store plan. Dit livs efterår er en nådetid.
Salmedigteren Niels Johannes Holm, der var dansk aftensangsprædikant i Brødremenigheden i Christiansfeld, har sagt det så godt i Den Danske Salmebogs nr. 594:

Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme!
Trofast efter dig han går;
han dig elsker, kan dig aldrig glemme,
i hans hånd dit navn jo står;
ingen trussel fra hans læber lyder,
livet, evigt liv, han dig tilbyder.
Glæd hans hjerte da i dag,
kast dig i hans favnetag!

Skynd dig, sjæl, o, skynd dig! natten kommer,
natten, o, den er så sort.
Nådens tid er lig en nordisk sommer,
blid den er, men såre kort.
Her er han, som i din barndoms dage
i sin pagt dig kærlig ville tage;
se, han har endnu dig kær,
il til ham, så som du er!

Gør du det, så har han sejer vundet,
og hans hjerte glæder sig,
og det liv, du ved hans død har fundet,
skal da vederkvæge dig;
liv i overflod han dig vil give,
når du kun i ham vil stedse blive;
han vil sige: Nåde tag
af min fylde dag for dag!

Jørgen Markussen bor i Christiansfeld og er diakon og tidligere missionær i Tanzania.

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Tidligere artikler

15.06.2018

De uddeler lidt glæde og smil

Jenny Kristensen er med i "Elsk Aarhus", som vil tilbyde en praktisk hånd til...[mere]


15.06.2018

Tydeligt kald og samarbejde skal hjælpe IM længere ud

Drøftelse viste bred opbakning til IM's ledelse og målet om at nå længere ud[mere]


14.06.2018

Kortspil skal give ideer til mission

På Årsmødefestivalen præsenterede Indre Mission spillet "Forkynd Kristus - Nå...[mere]


01.06.2018

Gadens gode samtalepartner

Jesus er blot en detalje. Det er et af de udsagn, IMU'erne har mødt på gaden i...[mere]


12.01.2018

Jeg er perfekt

Jeg er Guds gave til menneskeheden. Og det er du også[mere]


Viser resultater 1 til 5 af 260
<< Første < Forrige 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 Næste > Sidste >>
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: