I troens mørke dage bæres du af kirkens forbøn

12.02.2016

I troens mørke dage bæres du af kirkens forbøn

Når tvivl og tomhed får fastetiden til at gøre ondt, er det vigtigt at lytte til vidnesbyrd




Fastetiden er uger til eftertanke omkring mit forhold til Gud, til mig selv og til min næste. Faste i egentlig forstand, altså med afsavn på mad og drikke og søvn, kan gøre ondt.

    Så intensivt er der ikke mange af os, der faster for troens skyld. Men mange af os har et eller andet, vi lader være med i fasteugerne, for i det små at lade os påminde om det afsavn, Herren Jesus led i sine fastedage og lidelsesdage for vores skyld. Måske lader vi også være med visse ting for at få bedre tid til og mere koncentration om det væsentlige i vort liv med Gud og med hinanden. Og for at komme mere i nærkontakt med os selv i en ellers fortravlet ugerytme. Vi faster for at få en bedre åndelig, mental og fysisk kondi.

I enrum med min tro

Med dette for øje er fastetiden her før påske ikke en ond eller smertelig tid. Det er faktisk en god tid, hvor vi får bygget ånd, sind og krop op igen, så vi får det bedre med at leve og tro. – Livet og troen, som let flosses for os i de andre af årets travle tider.

    Men fastetiden kan komme til at gøre ondt. Uden at vi har planlagt det. Hvordan det? Jo, det kan gøre ondt at komme i enrum med min tro. Som sagt: Fasteøvelser kan være en god proces, som renser og styrker mig til et trosliv og menneskeliv i ordentlighed. Men fastetiden kan gøre ondt, når jeg må konstatere, at min tro faktisk er gennemhullet af tvivl! Jeg tvivler på min tro, jeg tvivler på Gud! Holder mit tros- og livsgrundlag i det hele taget?

    Måske er det ateismens veltalende bannerførere, som ryster mig, når de kalder kristendom for menneskeskabt overtro. Måske er det alt det onde, som rammer verden og tilmed også mig og mine. Måske er det den verdslighed, som jeg selv er en del af i min dagligdag. Jeg oplever, at det, som jeg måske har bygget på i mange år og har hvilet i, nu ser ud af ingenting. Det er, som om tæppet trækkes væk under mig.

    I vore fællesskaber taler vi jo mere om det trosstyrkende. Vi vil gerne vidne om troen, og vi vil gerne gøre troen gældende, fordi både vi selv og vort samfund har brug for trosvidnesbyrdet. Men hvad så, når mit vidnesbyrd i ærlighedens navn snarere er, at jeg kæmper med tvivl og tomhed? Jeg oplever mig selv på ørkenvandring i stedet for på trosvandring. Fastetiden for mig i år bliver ikke bare til en fordybelsestid, men en formørkelsestid, som jeg ufrivilligt befinder mig i. Ikke spor opbyggelig.

    I disse svære tider er der mennesker, som vælger at stå af troen. Vælger tomheden. For på den måde at slippe ud af smerten. Det er dog ikke en farbar vej, hverken for livet eller evigheden. Jeg er rædselsslagen bare ved tanken, for hvor skal jeg så gøre af mig selv?

Vidnesbyrd fra andre

Hvad er der af bedre muligheder, når tvivl og tomhed får fastetiden til i den grad at gøre ondt? Jo, det er vigtigt at lytte til vidnesbyrd fra andre, som har prøvet det samme. For husk i din svære situation: Du er ikke den første eller eneste, som oplever denne solformørkelse i dit trosliv! Hvis vi læser salmer af Kingo, Brorson og Grundtvig, sætter de ord på noget af det samme. Det gør David i Salmernes Bog og andre af Bibelens personer også. En lige så kristen tone som at synge lovsange er at synge klagesange! Mest af alle oplevede Jesus gudsforladtheden i Getsemane Have. Gud, du er blevet væk for mig! Frels mig fra min tvivl og tomhed! Men denne tone findes altså hos mange i Bibelen og i kirkens lange historie. Og sådan kan vi også hver især få vores del af troens nat i Getsemane.

    Men husk da: Forladt af Gud og overladt til fortabelsen som Jesus bliver vi aldrig! Når vi oplever troens mørke nat og fortvivles over ikke at kunne finde Gud, så har Gud ikke forladt eller sluppet os. Vi lutres som mennesker i vores tro, håb og næstekærlighed. De gamle sagde: Du skal ikke for alt i verden uden om mørket! Din desperate længsel efter Gud, efter trosholdepunkter, skyldes, at Gud stadigvæk har godt fat i dig og vil gøre dig endnu mere afhængig af ham end førhen.

    Når du kæmper med din tvivl og tomhed, er det Guds fastetid med dig og ikke blot din planlagte fastetid med Gud! Gud har noget vigtigt for med dig og din tro. Du er kommet til en station på troens vej, som vil gøre dig og din tro mindre for at gøre Gud større i dit liv. Normalt vidner du mest om troens glæde og hjælp og trøst. Måske bliver du fremover i stand til at fortælle andre om troens vanskeligheder. Dermed kan du gøre det troværdigt for andre at tro på Gud, midt i deres tvivl og modløshed.

    Nytten af troens nat er dog svær at se, når vi er midt i mørket. Det er jo netop mørkt. Men netop da er det, at vi griber efter al den trosstøtte, vi kan finde i Bibelen og salmebogen, i kirkens og verdens historie og vidnesbyrd. Salmisten råber til Gud, Jesus råber til Gud, kirkens fædre råber til Gud, salmebogens store digtere råber til Gud.

Medicin mod tvivl og tomhed

Bevise Gud og troens sandhed kan vi aldrig. Men lad dig alligevel styrke af nogle af de "beviser", som sandsynliggør Bibelens Gud. Da en tysk kejser engang lidt hånligt udfordrede sin hofpræst: Giv mig et bevis på Guds eksistens med bare tre ord! svarede hofpræsten: "Jøderne, Deres Majestæt!" Altså er der her et historisk "bevis", hvor et folks eksistens vidner om deres – og vores – Gud.

    Dertil er der det andet historiske "bevis", at hvor kristendommen råder, har landene udviklet sig noget mere menneskeligt end ellers. Og kristendommens fordring om sandhed og næstekærlighed har ført til hospitaler, skoler, udvikling og menneskeværd, som er unik i en verden, hvor det ellers mest drejer sig om mig og mine og om at være min egen lykkes smed. Disse eksempler på Bibelens gennemslagskraft beviser ikke endegyldigt, at Bibelens Gud er til stede og vil dig det bedste. Men de bevidner kirkens trosgrundlag. Hvor der er god frugt, må der være et sundt træ. Bibelens ords kraft ejer en dynamik, som ikke findes andre steder.

    Også selve kirkens lange liv og udvikling og missionens stadige fremmarch er et stærkt "bevis" på, at Jesus ikke blot døde langfredag og tog sine gode ord med sig i graven. Han opstod påskemorgen! De første kristne så ham virkelig som opstanden! Ellers var kirken aldrig blevet til. Historien om opstandelsen og de første kristne og Åndens virke er simpelthen for utrolig til, at den ikke skulle være sand. "Guds menighed er jordens største under", som vi synger det.

    Opstandelsen og kirkens virke – i al dens skrøbelighed – er for mig en daglig tilflugt og medicin mod tvivl og tomhed. Det stærkeste vidnesbyrd om, at Jesus fortsat er verdens Herre og i færd med at virkeliggøre sit eget evangelium! I troens mørke dage må jeg have lov at sænke hænder og skuldre og blot lade mig bære til Herren Jesus af kirkens forbøn. Ligesom de fire mænd bar deres lamme ven til Jesus. Husk: Jesus tog imod den lamme, da han så vennernes tro! Sådan må du og jeg også hver dag lade os bære af den "vennetro", som kirken omslutter os med i dens gudstjeneste og i menighedens hverdag.

    I troens nattemørke, den ufrivillige faste, er det vigtigt, at vi lader os holde fast og bære af alt, der har bæreevne i sig. Guds løfter i Bibelen og kirken med alle de vidnesbyrd, som her ligger parat til os fra mennesker, som har oplevet samme trosmørke. Den "sky af vidner omkring os" som nævnes i Hebr 12,1. Måske også bæres af en god ven, som du kan drøfte disse ting med.

    Fastetidens uger afløses af påskeugerne med korsets dybder og opstandelsens højder. Sådan vil også din ufrivillige faste i tomhed og tvivl føre dig videre på troens vej mod frelsens mål. Du bliver mindre tryg ved dig selv og din tro. Men du bliver mere tryg ved at lade Gud lede dig både dag og nat. Og dag igen. Jesu opstandelse med alt, hvad den medfører, skal også blive din opstandelse!

Thomas Kristensen bor i Hvide Sande og er missionærprovst i Indre Mission og tidligere sognepræst.



Kommentarer


Måske skal du også læse:

29.06.2018

Menneskelige relationer gør forskellen

Fem gange kristendomskursus.dk har sat spor i Indre Mission i Skive[mere]


15.06.2018

De uddeler lidt glæde og smil

Jenny Kristensen er med i "Elsk Aarhus", som vil tilbyde en praktisk hånd til...[mere]


15.06.2018

Tydeligt kald og samarbejde skal hjælpe IM længere ud

Drøftelse viste bred opbakning til IM's ledelse og målet om at nå længere ud[mere]


14.06.2018

Kortspil skal give ideer til mission

På Årsmødefestivalen præsenterede Indre Mission spillet "Forkynd Kristus - Nå...[mere]


01.06.2018

Gadens gode samtalepartner

Jesus er blot en detalje. Det er et af de udsagn, IMU'erne har mødt på gaden i...[mere]


Viser resultater 1 til 5 af 261
<< Første < Forrige 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 Næste > Sidste >>
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: