få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Min kone blev forvandlet

01.12.2017

Min kone blev forvandlet

Marjun så noget herligt, før hun døde. Det har fået hendes mand til at glæde sig




Den kristne tro er for mange en fast støtte i den sidste tid af deres liv. Det oplevede Niels Jacob Nielsen på tætteste hold i forbindelse med ægtefællen Marjuns sidste uger på et hospice i Skive. Hun havde i flere år været syg af kræft.

    Marjuns sygdomsforløb var præget af tillid til, at der er et evigt liv efter døden.

    "Hun sagde ofte, at hun troede fuldt og fast på, at hun skulle hjem til sin himmelske far, og at hun var tryg midt i alt det svære, fordi hun troede på Jesus," fortæller Niels Jacob, der er 79 år og pensioneret missionær. Han kommer oprindelig fra Færøerne ligesom hans kone.

Ansigtet lyste

Marjun var ni uger på hospice, hvor hun fik en god behandling. Langsomt aftog kræfterne.

    "Da hun mærkede tiden nærme sig, bad hun til Jesus, om han ville tage hende hjem," siger Niels Jacob. "Hun fortalte mig, at hun ikke var bange for at dø, for hun skulle hjem til et bedre sted, hvor der ikke var sygdom eller død."

    Niels Jacob var ved hendes side, og dagen inden hun døde i oktober sidste år, oplevede han noget, som har styrket ham i troen.

    "I de sidste par dage lå Marjun i sengen, men pludselig rejste hun sig op, og hendes ansigt blev helt forvandlet. Det lyste, og hun smilede stort og kiggede et bestemt sted hen. Jeg spurgte hende, om hun så noget. 'Ja', svarede hun og lagde sig ned igen med et vidunderligt smil på læben," fortæller Niels Jacob.

    Næste dag sov Marjun stille ind, men før hun gjorde det, sagde de to ægtefæller et på gensyn til hinanden.

Jesus' ord er sandt

Nu er Niels Jacob alene i lejligheden i Kjellerup, og han tænker ofte på, hvad det var, der fik Marjun til at stråle.

    "Jeg fik det ikke at vide, men det må være noget vidunderligt, hun så. Jeg glæder mig til at opleve det samme," siger han.

    "Det har styrket min tro på, at Jesus' ord om et evigt liv er sandt. Det er ikke noget, vi siger eller bilder os ind. Jesus' løfter hjælper mig til at holde ud i den tid, der er tilbage, inden det er min tur."

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


plugin.tt_news ERROR:
No code given

Tidligere artikler

15.12.2017

Engle er aktive medarbejdere

Engles opgaver er langt mere end det, der ligger til grund for Klarborgs lille...[mere]


08.12.2017

Besøg af Solopgangen

Gud sendte mig en personlig adventshilsen på en løbetur[mere]


24.11.2017

Dybt hælder året

Han lover mig en evig vår[mere]


17.11.2017

Efterår med håb

Intet i Guds skaberværk er tilfældigt[mere]


10.11.2017

Aldeles ikke

Frihed fra loven betyder ikke frihed fra færdselsloven[mere]


Viser resultater 1 til 5 af 255
<< Første < Forrige 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 Næste > Sidste >>
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Vi vil gerne dele de gode historier fra Indre Missions arbejde med dig.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få ugens vigtigste IM-nyheder hver fredag.



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér