få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Tynd i toppen

13.10.2017

Tynd i toppen

Forfængeligheden er ramt, men jeg prøver at tage det pænt




Jeg er ved at blive tynd i toppen. Det siger min kone.

    Sidst, jeg så efter, var der godt nok antydning af en lys skygge i hovedbunden, men efter min seneste tur hos frisøren ligner det efterhånden et sted, hvor et månefartøj ville overveje at lande. Det er skidt, når man hverken har hoved til hat eller karseklip. Så ender man – ifølge min kone – med at ligne Bjarne Riis på den store klinge i 1996.

    Det gjorde mig ikke nær så meget, da de første grå hår tittede frem for flere år siden. De er blot tegn på, at modenheden og livserfaringen omsider er ved at indfinde sig. Anderledes er det altså med skaldethed, selv om der selvfølgelig er masser af pæne mænd uden et strå på issen.

Jeg tager det pænt

Det går dog nogenlunde med at acceptere tingenes tilstand. Også spydighederne fra hende, der engang faldt for min hårpragt.

    Jeg er ikke som profeten Elisa, der flippede fuldstændig ud, da nogle unger råbte skaldepande efter ham. Ifølge Anden Kongebog forbandede han børnene, så to bjørne kom ud af skoven og sønderrev 43 drenge. Så burde man arbejde lidt med sit temperament, synes jeg.

    Der findes trods alt hårdere tab i livet end hårtab.

Vild tanke

Ud over at blive ramt på forfængeligheden er mit største problem faktisk, at jeg altid har været glad for Lukasevangeliet 12,7, hvor Jesus siger, at selv vores hovedhår har Gud tal på. Det er en vild tanke, at Gud, der har skabt himlen og jorden og holder alt liv kørende, også har fuldstændig styr på mig. Ned i mindste detalje!

    Den tanke forsøger jeg at fastholde, for at Gud ikke skal blive mindre og mindre, efterhånden som hårene drysser af og samler sig i risten på badeværelset. Min kone ville sikkert hævde, at en dygtig revisor sagtens kunne holde styr på de hovedhår, jeg har tilbage. Og om få år kunne jobbet sikkert overlades til en 13-årig, der var træt af at gå med aviser.

    Til den tid må jeg over i Salme 139, som siger præcis det samme om Gud. Bare lidt stærkere! Og uden et ord om hår!

Kilde: Indre Missions Tidende

 



Kommentarer


plugin.tt_news ERROR:
No code given

Tidligere artikler

15.12.2017

Engle er aktive medarbejdere

Engles opgaver er langt mere end det, der ligger til grund for Klarborgs lille...[mere]


08.12.2017

Besøg af Solopgangen

Gud sendte mig en personlig adventshilsen på en løbetur[mere]


01.12.2017

Min kone blev forvandlet

Marjun så noget herligt, før hun døde. Det har fået hendes mand til at glæde sig[mere]


24.11.2017

Dybt hælder året

Han lover mig en evig vår[mere]


17.11.2017

Efterår med håb

Intet i Guds skaberværk er tilfældigt[mere]


Viser resultater 1 til 5 af 255
<< Første < Forrige 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 Næste > Sidste >>
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Vi vil gerne dele de gode historier fra Indre Missions arbejde med dig.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få ugens vigtigste IM-nyheder hver fredag.



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér