Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Den vigtigste opgave
Grafik til lederartikel
06.01.2017

Den vigtigste opgave

Når vi nytænker og udvikler, skal det stå helt klart for os, hvorfor vi gør det




Det er mit nytårsønske, at du for dit hjem og for dit lokale kristne fællesskab må overveje, hvordan du kan bruge hver dag i det kommende år til Guds ære og menneskers gavn, så du finder Kristus-glæde og flere lærer Ham at kende.

    Et nyt år står foran os. Mulighederne ligger klar. Vi er givet endnu en dag og måske et helt år mere på denne jord – om Gud vil! Hver dag er givet os til at blive brugt til noget godt. Hver dag er givet os, fordi flere skal tage imod evangeliet, inden Jesus kommer igen.

Hvorfor vi gør det

Gennem de seneste år har der været et stort fokus på strukturer i IM. Vi har haft behov for en omlægning af medarbejderstrukturer og ledelse. Jeg ved også om mange IM-fællesskaber, hvor der, både blandt børn, unge og voksne, tænkes i nye rammer og strukturer. Dette er sundt og godt. Og i disse omlægninger er der et perspektiv vi aldrig skal glemme: At vi vil Lede til Jesus – Leve i Ham.

    Når vi nytænker og udvikler, skal det stå helt klart for os, hvorfor vi gør det.

    Dagen i dag, dagen i morgen og de dage, vi får givet på denne jord, skal være båret af ønsket om at leve netop denne dag, som Gud vil, den skal leves. Guds ord viser os klart, at Guds tålmodighed og langmodighed skyldes, at Han vil, at alle skal nå til omvendelse. Og der er ikke givet os andre veje til frelse end ved Kristus.

    Måske kommunikerer vi ikke altid optimalt. Måske er strukturerne i missionshuset og kirken ikke altid optimale for børnefamilien.

Rammer er underordnet

Måske er der ting i det lokale fællesskab, der er besværlige. Men hvis ikke vi først og fremmest er kendt for forkynde Kristus, hvis ikke vores fokus er at lede til Jesus og leve i Ham - så er der noget helt galt.

    Den primære tjeneste i IM er ikke at skabe gode rammer. Den primære tjeneste er at forkynde Kristus. I den sammenhæng er rammer ikke ligegyldige, men de er underordnet målet om, at flere lærer Jesus at kende

Jens Medom Madsen
Generalsekretær i Indre Mission

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 1.

Se tidligere blogindlæg på indremission.dk/blog



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:
Tilmeld dig i januar og vær med i lodtrækningen om et års abonnement på impuls (værdi 755 kr.).



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér