Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Det er nu der skal stilles op
Grafik til lederartikel
02.09.2016

Det er nu der skal stilles op

Der er valg til landets menighedsråd d. 8. november, men det er ved opstillingsmøderne tirsdag d. 13. september, de fleste menighedsråd sammensættes




 

Drømmer du om forandringer i folkekirken, og ønsker du indflydelse på udviklingen i sognet, skal du melde dig på banen tirsdag d. 13. september! Her har du en oplagt mulighed for at tage medansvar for det kirkelige liv i sognet.

    Det giver rigtig god mening, at folk fra Indre Mission stiller op til menighedsrådet, for vi har en drøm om, at kirkens budskab, evangeliet om Jesus Kristus, når ud til så mange som muligt i vores nærmiljø. Det kan man være med til at give gode rammer ved at yde en indsats i menighedsrådet.

Opstillingsmøderne er afgørende

Der er valg til landets ca. 1.750 menighedsråd d. 8. november, men det er ved orienterings- og opstillingsmøder ud over hele landet tirsdag d. 13. september, de fleste menighedsråd sammensættes. I enkelte sogne er det en anden dato.

    Der skal vælges omkring 13.000 menighedsrådsmedlemmer, som de kommende fire år skal have ansvaret for at lede det lokale arbejde i folkekirken. Menighedsrådene fastlægger gudstjenesterne og planlægger forskellige aktiviteter. Derudover administrerer de kirkens ejendomme og ansætter og leder kirkens ansatte.

Bak de valgte op

Ofte er menighedsrådsmedlemmer med tilknytning til Indre Mission i mindretal, når der skal drøftes teologi og linje i kirkens arbejde. Derfor kan det være slidsomt. Også af den grund er det vigtigt, at missionsfolk i sognet støtter og bakker op om dem, der går ind i menighedsrådsarbejdet for at påvirke og præge det kirkelige liv. Ikke mindst i de sogne, hvor mange missionsfolk vælger at gå i kirke andre steder, kan det være ensomt at sidde i menighedsrådet. Her er der særligt brug for opbakning.

    Den lokale bestyrelse for Indre Missions arbejde må se det som en af sine opgaver at give repræsentanter i menighedsrådet støtte og opmuntring i arbejdet. Det kan bl.a. ske ved at invitere disse til drøftelse af arbejdet en gang om året eller oftere og evt. ved at udpege en fra bestyrelsen, som kan være sparringspartner.

Peter Nord Hansen
Vicegeneralsekretær i Indre Mission

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 35.

Se tidligere blogindlæg på indremission.dk/blog



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:
Tilmeld dig i januar og vær med i lodtrækningen om et års abonnement på impuls (værdi 755 kr.).



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér