Indre Mission lever af frivillighed
30.09.2016

Indre Mission lever af frivillighed

Bevægelsen Indre Mission står og falder med den store indsats fra frivillige ud over landet




Indenrigs- og Socialministeriet har nedsat et Frivillighedsråd, som har udnævnt sidste fredag i september til national frivillighedsdag. I år er temaet "Veje til deltagelse". Dagen skal bruges til at sætte fokus på og hylde alle de mange frivillige i foreninger og socialt arbejde. Gennem en række aktiviteter og tiltag rundt i landet, ofte arrangeret af kommunernes frivilligcentre, vil der blive sat fokus på den store betydning, frivilligt arbejde har i vores samfund.

IM kan ikke drives uden

Bevægelsen Indre Mission står og falder helt med den kæmpe store indsats fra frivillige ud over landet. Indre Missions arbejde kan slet ikke drives uden. Indre Mission er frivilligt arbejde.

    Tusindvis af frivillige yder hver eneste uge en indsats i de mange aktiviteter ud over det meste af landet i lokale klubber og IM-fællesskaber. Missionshuse bygges, renoveres, vedligeholdes og rengøres af frivillige. Klubber for børn, juniorer, teenagere og unge drives og ledes af frivillige. Det samme gør caféer, eftermiddagsmøder, familiemøder, samfundsmøder m.m. Møder, lejre og andre aktiviteter planlægges, arrangeres og ledes af frivillige. Frivillige dækker omkostningerne til arbejdet. Frivillige øver sig og spiller til sangene. Frivillige laver kaffe, bager brød og dækker borde. Frivillige henter og bringer dem, der ikke er selvkørende.

Tak

Uge efter uge. År ud og år ind. På den måde har Indre Mission været en livskraftig bevægelse gennem 155 år. Frivillig Fredag er en oplagt anledning til at sige en kæmpe stor tak til alle jer, der er frivillige i Indre Missions arbejde.

    Alle frivillige bærer med på sagen: At lede til Jesus og hjælpe til at leve i Ham. Derfor er der et helt særligt og meningsfyldt perspektiv over at være frivillig i Indre Mission.

Peter Nord Hansen
Vicegeneralsekretær i Indre Mission

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 39.

Se tidligere blogindlæg på indremission.dk/blog



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med:



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér