få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Kristendom er mere end dannelse og kultur
Grafik til lederartikel
21.04.2017

Kristendom er mere end dannelse og kultur

Søndagsskolerne vil sætte frø, som med tiden bliver til tro på Jesus Kristus




I nogle af de folkekirkelige fora, hvor Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) er repræsenteret, oplever jeg, at formidling af kristendom og kristendomsundervisning udelukkende handler om at formidle dannelse og kultur. Det handler om, at give børn og unge viden om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Det er selvfølgelig gode og vigtige spørgsmål at skulle forholde sig til, men hvor bliver forkyndelsen af evangeliet af i alt dette? Hvordan bliver det til tro og liv for den enkelte?

Vi vil forkynde Jesus

Det er det, vi ønsker i DFS, når vi formidler kristentroen. Vi ønsker at sætte små frø, som med tiden bliver til tro på Jesus Kristus. Vi ønsker selvfølgelig også at give børn og juniorer dannelse til at blive gode demokratiske borgere i vores fælles samfund, men samtidig vil vi helt og fuldt pege på Jesus som Kristus.

Bliver ligegyldig

Dannelse og kultur er fint og godt. Det skal vi bestemt give vores børn og unge, for dannelse handler om at erhverve sig viden og komme til forståelse af sig selv og verden omkring sig. Og det er godt. Men hvis kristendomsundervisning reduceres til udelukkende at have dette som formål, og i øvrigt ikke ses som mere vigtig end andre religioner, så bliver den irrelevant og uvedkommende.

Hvis undervisningen ikke indeholder læring om Jesus som Guds søn, og en tydeliggørelse af hvad han har gjort for os, sådan som det er formidlet til os gennem evangelierne, så kan det være – ikke lige gyldigt – men ligegyldigt

Og for øvrigt så er kristendom ikke en religion men en relation!

Steen Møller Laursen
landsleder for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 16.

Se tidligere blogindlæg på indremission.dk/blog



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter
Vi vil gerne dele de gode historier fra Indre Missions arbejde med dig.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få ugens vigtigste IM-nyheder hver fredag.



indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér