Ord bygger bro og skaber skel - indremission.dk
Ord bygger bro og skaber skel

20.09.2019

Ord bygger bro og skaber skel

Krænkelseskulturen står i vejen for vores evne til at rumme vores forskelligheder og uenigheder




For nyligt udsendte ledelsen på Københavns Universitet en vejledning, der skal sikre inklusion af ikkebinære og transpersoner. Den daglige omtale af hinanden som enten kvinder eller mænd, som hun og han, opleves af nogle som krænkende.

De ord, vi tiltaler hinanden med, er for tiden under lup – ja nærmest under mikroskop. Vi har set lignende debatter omkring tilråb på de danske fodboldstadions, om persongalleriet i Pippi Langstrømpe m.f

Brug for udfordring

Er det en sund udvikling, eller er det et tragisk skridt ned ad krænkelsestrappen? Gør vi vores samvær og relationer rigere eller fattigere ved at begrænse vores sprog og etablere zoner, der er krænkelsesfrie?

Jeg tror, at mange af de ord, der i dag karakteriseres som »krænkende«, faktisk er væsentlige for, at vi som personer kan udvikle en sund erkendelse. Der er brug for, at vi i mødet med vores medmennesker bliver udfordret til at stille spørgsmål til både vores egen og andres adfærd.

Kærlighed og sandhed

Ord bygger bro til vores medmennesker, men ord kan også danne skel. Det er vigtigt, at vi har et sprog og en omgang med hinanden, hvor kærlighed og sandhed går hånd i hånd. Det betyder, at vi i kærlighed skal tale sandt. Kun på den måde viser vi hinanden en ægte respekt.

Vores sprogbrug skal afspejle de værdier, vi er bærere af. Ikke mindst når vi i evangeliet ser, at ethvert menneske er elsket af Gud. Den kærlighed og det menneskesyn må afspejle sig i vores samtale med hinanden, så vi taler sandhed – men i kærlighed.



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: