Undgå tørken

10.08.2018

Undgå tørken

Med gode landkort og frisk vand kan vi navigere ud af åndelig tørke




I denne sommer har vi oplevet en historisk tørke i Danmark. Med blandt andet gule græsplæner, majs uden kolber og pressede landmænd.

    Som man sår, høster man, siger vi. Men kan et sådant ordsprog bruges i tørketid? Der skal jo dog vandes, før græsset grønnes, og planterne giver afgrøder. Og hvordan planter og vander vi vores liv, så den åndelige vækst i afhængighed af Jesus har gode betingelser? Det gør vi blandt andet ved at læse gode bøger!

Brug for vand

Når vi i IM fortsat arbejder med udgivelse af sund og opbyggelig kristen litteratur fra Forlagsgruppen Lohse, er det, fordi der er brug for gode redskaber til at navigere i livet med Jesus og ind i hverdagen på denne jord. Vi er tørre jorde, der har brug for vand.

    Mange af os har formentlig også i denne ferietid fundet ud af, hvor vigtigt det er med gode landkort, når vi kører rundt i ind- eller udland. De lutherske bekendelsesskrifter er gode guider og ”landkort” til at finde vej i Bibelen, og desuden kan jeg blandt andet anbefale Derfor er jeg luthersk, som jeg lige nu er i gang med at læse.

    Brug tid på at drikke af de gode kilder og læse de gode bøger, som vi udgiver som hjælp til at blive ledt ind i det bibelske landskab.

Finde vej

Der er mange røster i tiden – både indenfor og udenfor kirken, der vil sætte retning for troen og livet. Hvis vi skal finde vej i dette, udfordrer det vores vilje til fordybelse i de bibelske sandheder.

    Med frisk vand og gode landkort bliver der ikke tørke i bevidstheden om, hvem Gud er, hvorfor Jesus kom til denne jord, og hvorfor mennesket har brug for en frelser.

    Der er mange spændende udgivelser på vej fra forlaget, så hold godt øje med hjemmesiden og med bogbordet. Lad der blive plantet og vandet godt og grundigt i dit liv, så glæden, afhængigheden og livet med Jesus bygges op i hverdagen. Undgå tørke!

    God læselyst – eller lyttelyst (en del af bøgerne er også tilgængelige som lydbøger!)



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: