Hvordan har du det? spørger en stor gruppe af børn i munden på hinanden på et klingende indisk engelsk. De smiler, har et frækt glimt i øjet og er som typiske danske børn, der har det godt.
Klokken er fire om eftermiddagen en dag i september måned på børnehjemmet i Gudipadu i delstaten Andhra Pradesh i Indien, og børnene er lige kommet hjem fra skole. De kappes om at række hænderne frem til en »high five«, så der er nok hænder at trykke. Svedige hænder, for det er 45 grader.
Efter at de har vasket sig, går flere af de store piger og drenge i gang med at vaske tøj på marmorstenene uden for indgangen ikke så langt fra brønden. Bagefter hænger de det til tørre på taget på børnehjemmet.
Derefter er der lektietid, hvor de sidder på række på gulvet i børnehjemmets midte, drengene i den ene side, og pigerne i den anden side. De afbrydes af aftensmad ved 19-tiden, hvor børnene igen stiller op i række til den traditionelle ris og kyllingmenu.
Det bliver tidligt mørkt i Indien, så der tændes lys, for at børnene kan lave de sidste lektier. Nogle gange er gode råd dyre, for strømmen har det med at droppe ud.
Ved 20-tiden er det sengetid for de fleste af børnene, kun de største er oppe lidt længere.
Næste morgen er børnene allerede i gang kl. 5 med morgenbad og andagt. De får et måltid mad, inden de iførte deres skoleuniformer går i skole kl. 9.
Sådan forløber en typisk hverdag på børnehjemmet i Indien, der har rundet de fem år.
Bomuld, ris og får
Der er sket meget siden opstarten. Børnenes ophold på børnehjemmet har haft en tydelig positiv indflydelse på deres trivsel.
»Da vi begyndte, havde de det ikke godt, men ved hjælp af omsorg og kærlighed i trygge rammer trives de menneskeligt og åndeligt. Vi har nogle glade børn,« fortæller Benarji Duggi, der er præst og formand for CSCM, Christu Suda Communications & Ministries. Det er en indisk evangelisk-luthersk missionsbevægelse, som Indre Mission og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler samarbejder med.
Til børnehjemmet hører der et større landområde, der er plantet til med bomuldsplanter og chili. Man har også lejet en mark, hvor der dyrkes ris, og man har anskaffet et større antal får. Alt sammen med henblik på at øge egne indtægter til driften af børnehjemmet.
I et par år har børnehjemmet dannet rammen om gudstjenesterne for den lokale menighed i Gudipadu.
De er nu så langt med opførelsen af den nye kirke, der ligger klos op ad børnehjemmet, at de inden længe begynder at holde gudstjeneste der.
»Vi har indtil nu holdt seminarer for præster, søndagsskoleledere og forældre på børnehjemmet. Det er planen, at vi i fremtiden vil bruge kirken,« forklarer Benarji Duggi, der er præst for menigheden i Gudipadu.
»Vi tilbyder seminarer til præster, hvor de får en indføring i luthersk teologi, for det er der et behov for. Foreløbig har 700 præster deltaget i seminarerne,« siger formanden. Han tænker sig godt om, inden han kort beskriver situationen for de kristne i Indien, der udgør to procent af befolkningen og tilhører den laveste kaste i landet.
»Myndighederne gør det svært på alle tænkelige måder at være kristen og kirke i Indien,« forklarer han.
FAKTA:
CSCM er en selvstændig missionsbevægelse, som virker i kirken Andhra Evangelical Lutheran Church (AELC). Blandt CSCM’s aktiviteter er ud over børnehjemmet 100 tilknyttede søndagsskoler, heldags børneprogrammer og sommerbibelskoler for børn. CSCM arbejder også med at udruste søndagsskoleledere, forældre og præster og med at hjælpe og støtte familier med handicappede børn. Læs mere om arbejdet her.