Lederskifte på Felix Rejser
Lederskifte på Felix Rejser

15.11.2018

Lederskifte på Felix Rejser

Indre Missions rejsebureau skal have ny leder fra marts næste år.




Efter knap 10 år som direktør for Felix Rejser ønsker Henrik Klitlund Nielsen at give stafetten videre til en ny leder af Indre Missions rejsebureau.

    »Det har været utrolig spændende at stå i spidsen for et rejsebureau med en klar kristen profil, og det gode samarbejde med vores kompetente medarbejdere og dygtige rejseledere har været en stor drivkraft for mig,« fortæller Henrik, som begyndte på Felix Rejser i 1986, først som rejsekonsulent og dernæst som souschef fra 1996 og siden 2009 som direktør. Men Henrik er slet ikke færdig med Felix Rejser.

Mere tid til familien

»Jeg brænder stadig for rejserne og glæder mig til fortsat at sende gæster afsted på spændende, indholdsrige rejseoplevelser. Men arbejdet som direktør har fyldt rigtig meget og har givet mig lange arbejdsdage, så jeg ser frem til nu at få mere tid til familie, venner og fritidsaktiviteter. Min dåbsattest er jo heller ikke ny længere, så det er et godt tidspunkt for mig at geare ned,« siger Henrik, der fra 1. februar 2019 igen kan kalde sig rejsekonsulent.

Fortsætter som rejsekonsulent

Virksomhedschef Ingrid Bjerre glæder sig over, at Henrik fortsætter som medarbejder i Felix Rejser: »Henrik er fantastisk til at pleje relationerne til vores kunder og samarbejdspartnere; det er en kompetence, som jeg er meget glad for, at vi beholder.«

    Ingrid Bjerre fremhæver også den gode økonomistyring, som har kendetegnet Henriks ledelse.

    Felix Rejser havde i 2017 en omsætning på 14.4 mill. med et overskud på kr. 640.000 og sender årligt ca. 1500 gæster afsted på rejser, hvor det kristne fællesskab er i centrum. For øjeblikket er der ekstra travlt med at gøre rejsekataloget for 2019 klar, og planlægning af rejserne til de traditionsrige passionsspil i Oberammergau i 2020 er også i fuld gang.

    Se også stillingsopslaget for ny direktør til Felix Rejser her.



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: