Livlig erfaringsudveksling ved inspirationsmøder - indremission.dk
Livlig erfaringsudveksling ved inspirationsmøder
Livlig erfaringsudveksling ved inspirationsmøder

15.04.2016

Livlig erfaringsudveksling ved inspirationsmøder

Der har været god opbakning ved afholdelsen af de første inspirationsmøder om flygtningearbejdet




Hvordan møder vi flygtninge? Det er emnet for fem inspirationsmøder om flygtningearbejde, som Indre Missions Tværkulturelle Arbejde afholder i løbet af foråret. De to første møder i Slagelse og Silkeborg har haft en pæn opbakning, fortæller Krista Rosenlund Bellows, der er tværkulturel konsulent i Indre Mission.

    "I Slagelse var omkring 20 mødt frem, og der blev livligt udvekslet erfaringer. Det blev der også ved mødet i Silkeborg, hvor omkring 40 var mødt frem fra mere end 15 forskellige steder ud over regionen. En del steder er man begyndt med flygtningearbejde, og mange andre har tanker om at komme i gang," fortæller konsulenten.

    Ved inspirationsmødet i Aakirkeby deltog omkring 24, fortæller IKC-leder Anders Graversen.

    De sidste to inspirationsmøder finder sted i Aalborg den 16. april og i Fredericia den 28. maj.

    "Gik man glip af inspirationsmødet i sin egen region, er man velkommen til et af de sidste møder," understreger Krista Rosenlund Bellows.

Kilde: Indre Missions Tidende



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: