Stor opbakning til sommerlejr i Bramming - indremission.dk
Stor opbakning til sommerlejr i Bramming
Stor opbakning til sommerlejr i Bramming

27.07.2016

Stor opbakning til sommerlejr i Bramming

Der var lang kø til slikboden på sommerlejren på Sydvestjyllands Efterskole




Slikboden var meget populær blandt de mange børn, der var på sommerlejr på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming i uge 28. Børnene brugte lang tid på at stå i kø for at kunne købe dagens snolder.

    Bagefter kunne de prøve forskellige workshops som fodbold, at få lakeret negle, male huse af træ eller tage sig en dukkert i sommerlejrens hjemmelavede swimmingpool.

    Sommerlejren er blot én af mange, som Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler står bag i løbet af sommeren. Børnelejren i Bramming er meget populær blandt områdets børn.

    "I de sidste år er antallet af børn vokset med omkring 50 procent, så der nu er 105 børn. Vi kan ikke være flere på efterskolen," fortæller børnekonsulent Hanne Pedersen, der er lejrchef.

    Hun peger på en vigtig årsag til den store tilslutning.

    "Børnene er meget gode til at invitere deres venner med, og lejrens ledere anbefaler sommerlejren, hvor de færdes," siger Hanne Pedersen.

Kilde: Indre Missions Tidende



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: