Jeg er gift med Eleonora siden 1975, har fire børn (som med årene er blevet til ægtepar/kærestepar samt børnebørn). Pensionen nærmer sig (i 2017). Jeg bor i Hvidovre og er halvtidsansat som rejsepræst i IM og halvtidsansat som lektor på Menighedsfakultetet i Aarhus.
Fokusområder
I begge mine ansættelser er jeg optaget af forkyndelse, af sjælesorg og af samtidsanalyse. I 2016 og 2017 skal jeg dog ikke selv rejse rundt og forkynde, men rejse rundt og undervise forkyndere og sjælesøgere: et kursusforløb om hvert af de to emner i hver af de fem regioner.
Jeg skriver gerne - artikler og bøger. Har udgivet en teologisk lærebog om forkyndelsen og er ved at færdiggøre en lærebog om sjælesorg.