få teksten læst højt - adgangforalle.dk DK DE UK Støt arbejdet
Nyheder

03.07.2012

Syng den igen i Forum Horsens

Lørdag d. 15. september er der Syng den igen for niende gang




Lørdag den 15. september kl. 19 slår Forum Horsens dørene op for den niende udgave af Syng den igen. Det er første gang, arrangementet foregår i Forum Horsens.

Denne gang medvirker Ian van Rensburg og Branko Djordjevic. Ian van Rensburg er født i Sydafrika, men har boet i Danmark i snart 20 år. Han er koncertmester i Aarhus Symfoniorkester. Branko Djordjevic er født i Georgien og er organist ved Hammel Kirke. De spiller på henholdsvis violin og accordion.

Andre medvirkende vil være Trine U. Møller, Judy og Martin Hunskjær Olesen, Aggerkoret, Hedenstedkoret og Håbet fra Thyholm.

I løbet af aftenen vil der være mulighed for at synge med på og lytte til kendte vækkelsessange. Fællessangene ledes af et band etableret til lejligheden og et stort kor af de medvirkende. Villy Sørensen vil stå for aftenens vidnesbyrd, og Hans-Ole Bækgaard vil holde en andagt. Konferencierer er Villy Sørensen og Karl Gustav Nielsen.

Billetter kan købes i Skjern Banks filialer, på Indre Missions Musiksekretariat og på www.syngdenigen.dk.

Gunner Jensen, Indre Missions Tidende

Kilde: Indre Missions Tidende



Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk
Følg vores aktiviteter