Blodsbåndet gennem Bibelen - indremission.dk
Indre Missions Tidende

16.02.2014

Blodsbåndet gennem Bibelen

De færreste af os i Danmark har set et dyr blive ofret, men det har mange i Afrika. De synger derfor om Lammets blod på en anden måde end os




Der er stor forskel på at have sunget sange om Lammets blod og så at have set og lugtet en ofring. Eller selv at have stået med offerdyret i sine hænder og mærket det varme blod og hvordan livet ebber ud. Men i afrikanske samfund er man klædt godt på til at forstå, hvad forsoning ved blodet betyder.

    Ofring, blod og soning er et bibelsk tema, der vækker genkendelse i det globale syd. I store dele af Afrika markeres en stor social begivenhed fortsat med en slags ofring eller offerdrik, eller der ofres ved nøglebegivenheder i det ceremonielle år. Slagtningen af et dyr – en ko eller et får – finder sted, både når der er begravelse eller en bryllupsfest, og i tider med sygdom, arbejdsløshed, familiefejder eller børnefødsler.

    Udgydelse af blod for at tilfredsstille og forsone sig med forfædrenes ånder og guderne er en helt integreret del af før-kristen tradition i Afrika. Enhver evangelist må derfor overveje, om man kan forene denne vane med den kristne tro uden at havne i et religionsblanderi, hvor Kristi fuldkomne offer ikke får lov til at stå lysende klart.

Hebræerbrevet står højt

Når evangelisk kristendom har haft så stor gennemslagskraft i Afrika, skyldes det måske det stærke fokus på frelsen ved Kristi blod. Blodet er det bånd, som binder hele Bibelen sammen, og det har kirkerne i syd et skarpt blik for.

    Når vi læser NT og måske særligt Paulus’ breve, giver vi stor opmærksomhed til, hvordan evangeliet bliver gjort tilgængeligt for hedningerne, vores forgængere. Men vi er tilbøjelige til at overse de mange tekster, der forholder sig til det langt vanskeligere spørgsmål om, hvordan de nye kristne hører sammen med de udvalgte, Israels folk, i den nye pagt.

    Den bedste forståelse af det, får man ved at læse Brevet til Hebræerne, som er et højtelsket skrift i Afrika. Kwame Bediako, en af de mest indflydelsesrige afrikanske teologer, siger om denne bog: ”Brevet til Hebræerne er vores brev. Betydningen af præsentationen af Jesus i Hebræerbrevet udspringer for os af dens relevans i et samfund som vores med dets dybe tradition for ofringer, præstelig formidling mellem det guddommelige og menneskelige og respekt for det fædrene ophav.”

    De samme elementer får afrikanere til at føle sig hjemme i Johannes’ Åbenbaring. Her møder vi den forståelse, at de døde stadig lever i en anden verden, og at de påvirker livet for dem, der lever i denne verden. Billedet af den ophøjede Gud på tronen, og den fælles tro at fremtiden kan ses gennem visioner, drømme og åbenbaringer, er genkendelig.

Livsvejledning til hverdagen

Andre bibelske bøger, som ikke er på top 10 hos os, er populære i Asien, Afrika og Latinamerika. Det gælder visdomslitteraturen, altså Ordsprogenes Bog, Jobs Bog, Prædikerens Bog og de ikke-kanoniske bøger som Siraks Bog og Salomons Visdom. Visdomslitteraturen citeres igen og igen af kirkeledere i syd og rummer for dem en bredde af politiske og kulturelle perspektiver på livet. Den udgør meget ofte grundlaget for både prædikener og politiske taler.

    Ordsprogenes Bog har en popularitet, der vil overraske mange af os, som har ringe tålmodighed til at tygge drøv på dem og måske finder dem forældede eller trættende. Men mange steder er de bibelske ordsprog gået ind i kulturen og har erstattet eller suppleret de ordsprog, som findes i vid udstrækning i en mundtlig kultur.

    Jobs Bog giver trøst til den lidende, men Job kan også bruges som identifikationsfigur for et helt folk eller et helt kontinent. Tinyiko Sam Maluleke, en sydafrikansk teolog, har skrevet et brev til Job fra Afrika (Letter to Job – From Africa) om skæbnen for Lady Africa som kontinentet, der har været udsat for voldtægt og udnyttelse af opdagelsesrejsende, slavehandlere, kolonialister og diktatorer, som hun selv har født.

Jakob er topaktuel

I NT er visdomstraditionen særligt repræsenteret i Jakobs Brev, som nyder utrolig popularitet. Brevet rummer masser af stof til en god og aktuel prædiken i Afrika. Læs Jakobs Brev og forestil dig, at du læser det i en verden, hvor dit liv formentlig er kort og farligt og virkelig må opleves som en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. Hvad betyder den skrøbelighed for din måde at leve og indrette dit liv på?

    Eller se Jakobs Brev som en manual i et samfund, hvor kristentroen er ny, og hvor mennesker søger vejledning og praktiske råd for, hvordan de skal leve. Læs for eksempel anvisningen om hvordan man skal tage sig af enkerne, ikke som ekko fra et gammelt velfærdssystem, men som et radikalt bud om medansvar, der har betydning for millioner af kvinder i dag. Læs også de for os så vanskelige vers, hvor Jakob er radikal og udtaler et ve-råb mod de rige. Og læs endelig hans karismatiske anvisning om salvelse og forbøn for de syge.

Inspiration til politik

Andre bibelske skrifter giver millioner af undertrykte mennesker inspiration til at forandre ydre politiske kår eller villighed til at holde ud under hastige samfundsændringer. Prøv at forestille dig, at du lever i et samfund, der er terroriseret af en brutal diktator, som undertrykker kirken, og læs så Johannes’ Åbenbaring. Ligegyldigt hvilken ondskab verden må opbyde, så vil Gud sejre.

    Eller læs bogen med perspektivet for en kristen menighed ude på landet i et samfund, der har ændret sig ekstremt hurtigt på grund af globalisering, migration, urbanisering, postmodernitet og junglelovs kapitalisme i storbyen.

    Konfronteret med tyranner og diktatorer finder kristne mange relevante bibelske tekster. Profeterne har barske udfald mod landets ledere, som bruges i prædikener af nutidige præster.

    Det gælder også de bibelske tekster, der handler om hyrder. Når Bibelen taler om den gode hyrde, der sørger for hjorden, så læser kristne i syd det ikke blot som menighedens leder, men også om de politiske lederes forpligtelse til at beskytte og sørge for folkets fremgang. De forstår hyrde som en overvejende politisk term – som også Israels folk gjorde det om f.eks. kong David.

    En hyrde er også lærerne og skolelederen, formanden for bøndernes sammenslutning, borgmestrene osv. Kristne i syd læser nok Salme 23 til personlig opbyggelse, men også imod enhver sekulær autoritet, som vil tage Guds plads. At bekende: ”Herren er min hyrde,” er samtidig en afvisning af, at nogen anden kan tage den status og autoritet. Formentlig er den læsning ikke så forskellig fra hvordan Israels folk brugte og forstod salmen mod uretfærdige og undertrykkende ledere.

Overraskende nye perspektiver

Mange af de nye læsninger i de unge kirker i syd kan synes at komme i alvorlig konflikt med en luthersk forståelse af Kristus som Skriftens kerne og stjerne. Men perspektivet fra syd kan også hjælpe os til at frigøre bibelske tekster og endda hele genrer af bibelske bøger fra de briller og blinde vinkler, som vi selv er udstyret med.

Cand.theol. og præst Sune Skarsholm er karrierecenterchef i Krifa. Han var indtil oktober 2013 generalsekretær i Dansk Ethioper Mission.

FAKTA

Afrikanske, asiatiske og latinamerikanske kristne udgør en ny kristenhed, som gentager en gammel kristen lære i en form, der passer til deres lokale tradition. Perspektivet fra deres bibellæsning og bibelbrug kan hjælpe lutherske kristne i Danmark til at frigøre bibelske tekster fra de briller, vores historiske og aktuelle kontekst har givet os at læse med – og tro med.
    Det giver Sune Skarsholm eksempler på i tre artikler. Den første var i IMT nr. 6.



Læs bladet her:

Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter