Den store gavefest - indremission.dk
Indre Missions Tidende

14.12.2018

Den store gavefest

Julens gaver kan både samle og skille og udfordrer fællesskabet




Juletid er gavetid. For de fleste danskere er den største del af juleforberedelserne at beslutte og at indkøbe gaver. Ifølge en undersøgelse fra Deloitte bruger en dansk familie i gennemsnit 4500 kr. på at fejre jul. Og heraf udgør gaverne over 60 procent. For mange er gaverne altså det, der fylder mest i julen. Ikke mindst på kontoen.

Den bedste gave

At fejre Jesus’ fødselsdag med at give hinanden gaver er en fantastisk måde at markere julens budskab på. Det minder os meget konkret om, hvad julen handler om, nemlig Guds største gave til os mennesker. Samtidig er gaver en af de mest grundlæggende måder at knytte bånd til hinanden og bygge fællesskaber.

    Der er altså rigtig gode grunde til at fejre jul med gaver. Men som med alle andre gode ting i livet, kan også gaverne komme til at blive det, som overskygger julens budskab og tager alt fokus. Ikke mindst for vores børn.

    Dels koster gaverne mange penge, og dels er udvekslingen af gaver et kompliceret ritual fuld af indforståede sociale konventioner og normer. Det, som skulle binde os sammen, kan også blive det, som skiller os ad. Gavmildheden kan blive til skuffede forventninger og misforståede intentioner.

Nærvær og fællesskab

Der er altså også gode grunde til at vise overbærenhed og at tage farten af gaveræset. Hvor mange husker, hvad de fik i julegave sidste år? Men vi husker som regel, hvor vi var, og hvem vi var sammen med.

    Som vi kan læse impuls nr. 25/2018, findes der stadig dem, for hvem julen er en rolig og fredfyldt tid, som ikke koster mange penge, og som særligt har fokus på nærvær og fællesskab. Der er dem, hvor julen særligt minder om de mennesker, vi må undvære. Og der er dem, for hvem julen først begynder omkring den 20. december.

    Lad det være en inspiration og en opmuntring til at vise omsorg og fejre en glædelig jul med Jesus og med hinanden.



Læs bladet her:

Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter