Dommen motiverer mig til at omprioritere mit liv

Dommen er en virkelighed, som vi må se i øjnene, derfor har verden desperat brug for evangeliet

For to år siden blev min søn døbt. Det var meget mærkeligt. Jeg så ingenting. Jeg følte ingenting. Alligevel skete der noget helt afgørende. Lige dér blev han Guds barn og står nu til at arve alt det, der er Guds af herlighed, fred og glæde,« husker Søren Aalbæk Rønn, der er teologistuderende i Aarhus.

    »Det er ikke nogen selvfølge, at Gud tager imod syndere som mig. Derfor er det så vildt, at Jesus giver mig en garanti, som giver mig vished om, at jeg allerede er frelst,« siger Søren og citerer Jesus’ ord: »Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen. «

Det er allerede nu

Man kan ikke se på Søren, om han er døbt eller ej, men der er en forskel:

    »Når man bliver kristen, indtræder man i en helt ny virkelighed med helt andre regler og et helt andet perspektiv. Der er både et fremtidigt aspekt – at vi en dag skal frelses eller dømmes – og så er der et nutidigt: Det er allerede blevet virkelighed for os, der er blevet kristne, for vi er gået over til det nye liv gennem Jesus. Det gør mig glad og fortrøstningsfuld,« siger han.

I verden men ikke af verden

»På mange måder er vi fremmede i denne verden. Her er der nogle bestemte regler om, hvordan vi opfører os, hvordan vi prioriterer og skal opføre os. Men vi tilhører også et andet land, himlen, hvor andre regler gør sig gældende,« peger Søren på.

    »De regler bestræber jeg mig på at leve efter her. Jeg er en repræsentant for Guds rige her på jorden. Jeg tager Guds rige med mig ud, og mennesker kan møde Gud igennem mig,« siger han og nævner, at Paulus i Romerbrevet siger, at han ikke skammer sig over evangeliet, for det er Guds kraft til frelse.

    »Det er jo den kraft, jeg kommer med, når jeg fortæller om evangeliet. Gud bor i mig, og mennesker kan møde Gud igennem mig. Vildt!«

Dommen er virkelighed

Frelsen er en klar del af Sørens bevidsthed. Det er vigtigt for ham, at dommen også må være det.

    »Det strider helt fundamentalt i os, at mennesker skal dømmes til en evighed uden håb, men det skal udfordre os, for der er mulighed for fortabelse,« pointerer han.

    »Jeg bliver rasende og ked af det, når jeg tænker på, at mennesker, jeg kender, kan gå fortabt. Jeg har slet ikke lyst til at italesætte dommen. Jeg vil helst bare springe den over, men jeg bliver nødt til at erkende den,« forklarer han.

    »Verden har desperat brug for, at vi også taler om dommen og fortabelsen. At det er konsekvensen af ikke at tro på Jesus. Den erkendelse er om noget en, der ændrer mine prioriteter. Så er det pludselig afgørende, om jeg får talt om Jesus,« siger Søren.

Dommen ændrer alle prioriteter

»Indimellem kan jeg tænke, om jeg burde droppe at studere og have venner osv. og i stedet bruge al min tid på at gå på gågaden og fortælle mennesker om Jesus, fordi det simpelthen er så akut. Men når jeg ser på Jesus, der om nogen ved, hvad der er på spil, så ser jeg, at han tager sig tid til at have relationer og til at sove og spise.«

    Han advarer samtidig mod, at man forbliver kristen i overbevisning, men ateistisk i praksis og opfordrer til relationer, som kan formane kærligt, hvis man mister perspektiv og håb.

    »Vores fokus er ofte meget kortsigtet, for eksempel når vi beder for et job eller små ting i hverdagen. De ting er også vigtige, og Jesus er med i det hele. Men det er bare så vigtigt, at vi også ser vores liv i det større perspektiv.« slutter Søren.
 

Evangelieteksten til 24. søndag efter trinitatis er fra Joh. 5, 17-29. Læs den online hos Bibelselskabet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer