Et langt liv med frivilligt arbejde - indremission.dk
Indre Missions Tidende

16.03.2014

Et langt liv med frivilligt arbejde

Som 85-årig er Ida Vestergaard stadig aktiv som forkynder og fortæller




I 55 år har Ida Vestergaard stået i et frivilligt arbejde, som har betydet meget for hende. Hun har forkyndt Guds ord og holdt foredrag i missionshuse, kirker og i andre sammenhænge.

    Ida har rundet 85 år og er stadig en vældig frisk dame med sjællandsk accent og klare meninger. Selv om hun har droslet lidt ned i forkynderopgaverne, starter hun bilen og kører af sted, når der er bud efter hende.

    Hendes frivillige arbejde begyndte et par år efter, hun var begyndt som lærer på Rydhave Slots Efterskole, der er en kristen efterskole. Den ligger lidt uden for Holstebro i nærheden af Herrup, hvor hun bor.

    "Da jeg stod med et brev fra Rydhave, om jeg ville være lærer på skolen, var jeg ikke i tvivl om, at det var noget, Gud ønskede, og jeg tog af sted. Efter et par år på skolen blev jeg spurgt om at holde møder, og jeg så det som en forlængelse af det, Gud ville med mig," fortæller Ida, der er opvokset i en lutherskmissionsk landmandsfamilie lidt uden for Gilleleje.

    Hun blev uddannet som lærer på Haslev Seminarium og kom til Rydhave godt et halvt år efter skolens start i 1956.

    "Det var vidunderligt at undervise teenagerne. Dengang havde de været ude af skolen et år eller to, og de var optaget af at lære noget, når de kom på efterskole. Vi havde et fem-måneders kursus om vinteren for drenge og et lignende om sommeren for piger," siger Ida, der i de første år blev kaldt "Frøken Vestergaard".

Gift som 40-årig

Ida begyndte at holde møder i KFUM og KFUK og ved kvindedage i Indre Mission. Det gjorde, at hun i de følgende år blev godt kendt med den vestjyske geografi. I 1968 fik en ung lærer, Bent Sivekjær, arbejde på skolen, og et år efter blev de gift. Hun var 40 år, og han var 28.

    "Jeg troede ikke, jeg skulle giftes. Jeg var ganske tilfreds med min tilværelse. Men så dumpede Bent ind, og vi blev glade for hinanden. Bent mente sagtens, det kunne gå med aldersforskellen, og så blev vi gift."

    Hun ryster lidt på hovedet, mens hun smiler: "Tænk, at Bent kunne holde ud at være gift med et dominerende menneske som mig. Jeg har altid været vant til at gå foran og lede."

    I de næste mange år var ægteparret en fast bestanddel af lærerstaben på efterskolen.

    "Lærergerningen på Rydhave var en livsopgave og et arbejdsfællesskab, som vi elskede. Her oplevede jeg, hvordan Bent fik lov at udfolde sine mange evner, som der var så god brug for i det mangesidige liv på en efterskole," fortæller Ida kærligt. Parret kom også i IM i Ryde, hvor Bent i en årrække var formand.

Fælles mødevirksomhed

Der gik ikke lang tid, før han også fulgte Ida ud på landevejene for at holde møder. Ida nød at stå i det frivillige arbejde med sin mand, som hun beskriver som et klogt, kreativt og følsomt menneske.

    "Med mindre vi havde aftalt at holde en tale sammen, tog vi aldrig med til hinandens møder. Men det var helt sikkert, at der var lys i huset, når man kom hjem, og i køkkenkrogen stod natmaden parat," forklarer Ida.

    "Vi satte pris på vores natlige samtaler, og det gav os så meget at være sammen om forkyndertjenesten. Vi forstod hinanden, fordi vi begge vidste, hvad det ville sige at stå på en talerstol. Vi støttede hinanden, når vi løb ind i skuffelser, og når tingene mislykkedes."

    Ægteparret nåede at fejre sølvbryllup, inden Bent som 54-årig blev syg.

    "Han blev helt uforståeligt ramt af en psykose, som gjorde en ende på alt hans virke, og som han aldrig kom ud af igen," siger Ida.

Bent blev syg

Den ellers så ordrige dame går i stå efter et par sætninger, da hun forsøger at beskrive, hvordan det var at have en mand, der var psykisk syg.

    "Det var så svært, og det var hårdt at se ham, jeg elskede, blive en anden," fortæller hun alvorligt.

    "Det værste er, at man aldrig lærer at forstå psykisk sygdom, så man kan hjælpe."

    Når det hele blev lidt for meget, læssede hun af hos en præst, eller hun ringede til sin bror, der var læge. Hun snakkede også med de to hjælpere fra Indre Mission i Herrup, som havde sagt ja til at være hos Bent, når hun havde ærinder, skulle besøge familie eller var ude at holde møde.

    "De var en værdifuld støtte," understreger Ida, der ikke skar ned i antallet af møder, fordi Bent var syg.

    "Det blev et åndehul for mig at bruge min opmærksomhed på at forberede en tale og komme ud at forkynde," understreger Ida, der fik en værdifuld støtte af sin mand.

    "Når jeg var ude at holde møde, så bad Bent for mig."

    De sidste år af hans liv var han på plejehjem. Han døde som 73-årig sidste år i november.

    "Jeg er så taknemmelig for, at Bent døde før mig. Jeg kan ikke se, hvordan han skulle have holdt ud at leve, hvis jeg ikke havde været der. Han kunne ikke bære at være alene. Han ringede flere gange om dagen, og han var så glad, når jeg besøgte ham på plejehjemmet."

Jeg får det jeg skal bruge

Ida er begyndt at rydde op i de tusindvis af bøger, som Bent havde samlet gennem årene. Nogle står stadig i stuen, hvor Ida nyder at sidde med computeren, når hun skal forberede sig til et møde. Her har hun god udsigt til naturen, og hun er omgivet af minder fra hendes og Bents liv. Hun nævner en væsentlig erfaring, hun har gjort i forbindelse med tilblivelsen af en tale.

    "Jeg tænker ofte, at jeg ikke har noget at give til mennesker. Men så sker der et eller andet, eller jeg læser et ord i Bibelen, eller jeg støder på en sanglinje, og så får jeg det, jeg skal bruge. Det er så forunderligt, at jeg ikke forstår det," forklarer Ida.

    "Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg har fået lov at bruge de evner, Gud har givet mig. Det har gjort mit liv fantastisk."

    Arbejdet på Rydhave Slot Efterskole har givet kontakt til utrolig mange mennesker. Hun anslår, at hun har været i alle missionshuse i en radius af 50-60 kilometer.

    Samværet med mennesker har givet Ida en vigtig erfaring.

    "Menneskelivet er alt for nuanceret til, at vi kan sige noget om, hvordan det skal være. Det har lært mig at være barmhjertig over for mennesker. Der er så mange ting, der spiller ind i menneskers liv, som jeg ikke kender til, men som de er påvirket af," understreger hun.

    "Før var jeg tit skarp i min dom, i dag er jeg bedre til at glæde mig over mine medmennesker, som de er. Som Bent engang sagde: 'Der er alt for mange ting, vi lærer at forstå for sent i livet'."

Et åndehul i den sidste tid

Ida gør status på en lang vandring med Gud.

    "Det har været en stor gave. Jeg føler mig privilegeret over, at jeg fik lov at vokse op med Guds ord, og at det blev en del af mit liv. Jeg fik mit arbejde et sted, hvor det hørte med til mit arbejde at forkynde evangeliet, og det var en del af min hverdag," fortæller Ida.

    "Bent og jeg fik lov at arbejde sammen om Ordet og med Ordet. Når vi gik igennem svære ting, så var jeg nogle gange ved at tænke, at Gud ikke var der mere, for han hjalp os ikke. Men så oplevede vi, at Gud gik med, og vi fik lov at være hos ham helt til slut, inden Bent døde."

    Men det er kommet bag på Ida, at livslang kristentro kan rystes.

    "Jeg havde tænkt, at når jeg blev gammel, måtte det blive lettere og tryggere at leve som kristen, for jeg kender kristenlivet og har erfaret, at Gud er der med sit lys, når det er mørkt. Men jeg oplever, at det ofte er svært holde fast ved kristentroen. Det kan jeg slet ikke forstå, for jeg arbejder med Guds ord og læser det," siger Ida.

    Hun er ikke glad for at blive gammel.

    "Jeg er ked af, at jeg skal leve min sidste tid. Jeg ville gerne, at den ikke skulle være. Men jeg har fået mit liv af Gud, og det råder han over, så jeg vil virke for ham på de måder, jeg kan. Derfor er mit frivillige arbejde også et åndehul for mig nu," slutter Ida Vestergaard, der ud over forkynderopgaver og fortælling også besøger gamle venner, laver blomsterarrangementer og giver et nap med i missionshuset.

 



Læs bladet her:

Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter