Fattige læser Bibelen anderledes - indremission.dk
Indre Missions Tidende

16.03.2014

Fattige læser Bibelen anderledes

Den sultne læser tekster om mad og drikke på en anden måde - måske med mere forståelse - end den mætte gør




Forskydningen af kirkens tyngdepunkt fra nord til syd har ikke blot betydning for den etniske sammensætning af kirken i dag. Den medfører også et radikalt skifte i flertallet af kristnes sociale og økonomiske forhold. Den gennemsnitlige kristne i verden i dag er fattig, meget fattig efter vores standarder. Dette skifte har selvfølgelig også betydning for hvilken tilgang man har til Bibelen.

    Læsere i syd har syn for de mange tekster der handler om vækst. Lignelsen om sædemanden har særlig opmærksomhed og læses som Guds garanti for vækst og fremgang, hvilket tolkes helt materielt. De ser niveauer i teksterne som vi let overser i vores postindustrielle samfund.

    I Salme 126 kan vi læse: "De, som sår under tårer, skal høste med jubel. Grædende går han ud, mens han bærer såsæden, med jubel kommer han hjem, mens han bærer sine neg."

    En almindelig udlægning i vores kultur er måske at læse salmen som en opstandelsestekst, som for eksempel "det der sås i forkrænkelighed opstår i uforkrænkelighed". Eller vi ser det som en tekst om det slidsomme missionsarbejde. Men dermed overser vi en dimension, som er alt for velkendt for en fattig bonde. Han ved, hvorfor sædemanden græder. Han kender den ubarmhjertige situation, hvor man dårligt har til det daglige brød, og derfor er fristet til at spise af såsæden. Sædemanden græder, fordi han nu må lide afsavn, men han sår, fordi han håber på at kunne høste senere.

Mætte maver

Mange asiatiske og afrikanske kristne opfatter de bibelske fortællinger om plager og sult som helt aktuelle, på samme måde som mange europæere gjorde i de forgangne århundreder. Måske er det kun mætte maver der kan overse, hvor gennemgående billederne af mad og festmåltider, og det at spise og sulte gennemvæder Bibelen. For Bibelens folk dengang og for de fleste i dag er det at kunne spise sig helt mæt hver dag og dag efter dag, en helt uvirkelig fremtidsudsigt. Men det er, hvad Bibelen giver løfter om mange steder.

    I Marias lovsang peger hun på en tid, hvor "de sultende mættes med gode gaver, og de rige sendes tomhændet bort" (Luk 2,53). Den slags visioner har stor betydning hos folk med knaphed på føde.

    Bibelen har mange beretninger om sult - lige fra fortællingen om Josefs brødre, der rejste til Egypten, til visionerne i Johannes Åbenbaring. Kendte og elskede beretninger er dem om Elias og Elisa, hvor Elias på mirakuløs vis holdt regnen tilbage i tre år, mens han frembragte mad til dem, der var tro mod Israels Gud.

Helse, fremgang og frelse

Selv om de fleste kristne brødre og søstre i det globale syd er fattige og i mange samfund i Asien udgør en absolut marginaliseret gruppe, så betyder det bestemt ikke, at menighederne lever tilbagetrukket fra omverdenen. Mange steder lærer de mest succesfulde kirker en form for fremgangsteologi, altså det kontroversielle synspunkt, at kristne har ret og pligt til at søge fremgang og kræve helbred og velstand her og nu. Tankegangen er, at evangeliet er for de fattige. Og hvad er evangeliet for dem? At de ikke behøver at være fattige længere! Fattigdom er en forbandelse, som Jesus er kommet for at sætte os fri fra!

    Løfter om fremgang er en af forklaringerne på de mest succesfulde megakirker i Sydkorea, f.eks. the Central Full Gospel Church i Seoul, der har omkring en halv million medlemmer. Kirken lærer om Kristi trefoldige velsignelse: helse, fremgang og frelse med udgangspunkt i 3 Joh 2: "Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt."

    I kirker som denne læses saligprisningerne om at "arve jorden" og om at "mættes" som direkte, bogstavelige løfter om at komme til at eje land og aldrig mere sulte eller lide nød.

Liv i overflod

De bibelske forbilleder for fremgangsteologien er personer som Abraham, der blev umådelig rig. Paulus gør jo Abraham til en nøglefigur i udarbejdelsen af en kristen teologi om velsignelse. Abraham blev belønnet for at følge Gud i lydig tro. Beretningen om Josef læses som en mønsterbryder, der tog en dramatisk social opstigning fra fængsel til prins. Eller tænk på David som gik fra hyrde til kongestatus.

    Fra evangelierne er den mest citerede passage måske Joh 10,10, hvor Jesus siger: "Jeg er kommet for at de skal have liv i overflod." Verset er en hovedsag for mange kirker i syd på tværs af de teologiske forskelle. Generelt er billedet af Jesus som Livgiver, eller Kilden til Liv udbredt i afrikansk teologi. Ordet liv hos Johannes rummer mere end blot forestillingen om det materielle liv, men det er bestemt en del af betydningen. I en verden, hvor livet er kort og usikkert, er Joh 10,10 et ord, som indeholder et overvældende løfte og giver naturlig anledning til at forvente fremgang.

    Når fremgangsteologien er værst, lader den en korrupt kirkeledelse slippe af sted med hvad som helst. Ikke alene tvinger de menigheden til at betale deres forpligtelser ved at misbruge Bibelen. Hele deres trossystem giver dem en anledning til at undskylde en grådighed og et magtmisbrug. Hvis præsten kører i en limousine er det blot en belønning for hans usædvanlige tro. Og de der kritiserer, må selv mangle tro eller er Satans sendebud. Forvrængningen af det kristne vidnesbyrd kan blive total.

    Den katolske ærkebiskop i Lagos i Nigeria har sagt: "Den hurtigste og letteste måde at lave penge på i Nigeria er at tage sin Bibel på en søndag og begynde at prædike."

Udfordrende læsninger

Hvor omfattende problemet er, kan jeg ikke vurdere. Men det er vigtigt at få sagt, at mange af de unge karismatiske kirker er mere optaget af personlig fromhed og åndelig vækst end økonomisk velstand. Når man eksempelvis stærkt understreger hvor djævelsk ødelæggende gæld kan være, så fører det til en sund omgang med ens økonomiske midler.

    Mange kirker har undervisning om, hvordan man passer på sine penge, laver et budget, investerer pengene fornuftigt og undgår gæld. Den bevidsthed om forvaltning kan have stor betydning for den sociale udvikling i et lokalsamfund.

    Der findes en tilsvarende erfaring fra vækkelserne i England under industrialiseringen.

    Det er også for letkøbt at stå langt ude på sidelinjen som velbjærget europæer og ryste på hovedet af mennesker, som lever i samfund, hvor der skal et mirakel til, hvis de skal ud af fattigdommen. I mange megabyer rundt omkring i verden er de to eneste foretagender som vokser banderne og dem af de evangelikale kirker, som lover et bedre liv.

Kristendom kan tilpasses

De fleste kirker i vesten ville betragte løfter om materiel fremgang som en vulgarisering af evangeliet, men kirkerne i syd kan vel med rette spørge om ikke det er åndelig blindhed og afgudsdyrkelse, når vores forventninger alene er baseret på egne evner, uddannelse, medicin, kloge investeringer osv. Ser vi ikke, at den materielle velstand alene er Guds godhed, snarere end egen fortjeneste?

    Vi bringer altid en kulturel bagage med til læsningen af enhver tekst. Vi ser ikke teksten, som den er, men som vi selv er. Unge kristne, med en kulturel baggrund der mere ligner det samfund, som Bibelen blev til i, har en slående evne til at se ting i teksterne, som vi, der er opvokset i en kristen tradition, ikke ser.

    Kirkernes fænomenale vækst i syd de sidste 50 år er et kraftfuldt vidnesbyrd om kristendommens smidighed og fleksibilitet, dens evne til at tilpasses og oversættes til vidt forskellige kulturer, sociale og politiske forhold, og ikke mindst Bibelens kapacitet til at fungere som en fundamental tekst for så mange forskellige mennesker.

    Mødet med kirkerne i syd kan hjælpe os til at genopdage tekster om helbredelse og social genoprejsning. Tekster der spiller en stor rolle i syd, men som vi har overset, fordi vi sætter vores lid til sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder - og derfor holder bønnen og troen på Gud helt udenfor.

Cand.theol. og præst Sune Skarsholm er karrierecenterchef i Krifa. Han var indtil oktober 2013 generalsekretær i Dansk Ethioper Mission.

Fakta

Afrikanske, asiatiske og latinamerikanske kristne udgør en ny kristenhed, som gentager en gammel kristen lære i en form, der passer til deres lokale tradition. Perspektivet fra deres bibellæsning og bibelbrug kan hjælpe lutherske kristne i Danmark til at frigøre bibelske tekster fra de briller, vores historiske og aktuelle kontekst har givet os at læse med – og tro med.

    Det har Sune Skarsholm givet eksempler på i tre artikler. De to første var i IMT nr. 6 og 7.






Læs bladet her:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter