Find vejen på livets rejse

PRÆDIKEN: Det er godt at have retning i livet og have forbilleder, men der er al god grund til at tro og følge den gode hyrde

Jeg holder meget af at rejse. Det er ikke så vigtigt, hvor jeg rejser hen, men når jeg rejser, kan tankerne få frit løb. Så kan jeg gruble over, hvad der mon er, når rejsen slutter. Jeg ved måske godt, der venter en togstation eller mennesker, jeg holder af, og det gør noget ved mig og mit humør.

Godt at kende vejen

Når man rejser, er det tit en fordel at vide, hvor man skal hen, og hvordan man kommer der. Nu lever vi jo i dag, hvor vi har hjælpen lige ved hånden. Vores GPS’er og andre smarte apparater kan fortælle os, hvor vi er, og hvordan vi finder det sted, vi gerne vil hen. Bare følg pilen! Det er ikke altid, de kan fortælle om ensrettede gader og blinde veje, men tanken er da ganske god.

    Hvis ikke man har en GPS, er et vejkort altid godt at have. Det kan vise, hvor veje og byer ligger. Men det er også meget rart at vide, hvad der er vest og øst. Så er det smart at have et kompas. Det har nemlig en nål, der altid peger mod nord og hjælper med at finde retning. Men før man fandt ud af alt det, før man kunne flyve og se jorden fra satellitter i verdensrummet, kunne man også navigere og finde vej. Man brugte stjernerne, solen, månen og planeterne.

    Også dengang levede nogle, der syntes godt om at være undervejs og rejse. H.C. Andersen sagde »at rejse er at leve« og gjorde det både i Danmark og store dele af Europa. Man kan også vende sætningen om: At leve er at rejse. Altså når vi lever, er det som en lang rejse.

    Vi ved, hvor vi kommer fra, at vi er født, hvem vores familie er, og efterhånden finder vi ud af, hvor vi er på vej hen.

Nogen at følge efter

På sådan en rejse er det godt at få en retning givet som udgangspunkt for, hvem man selv er, og hvor man gerne vil hen. Her kan forbilleder være til stor gavn. Det kan være vores forældre, søskende, venner, kolleger og ledere på arbejdet, bloggere, samfundsdebattører eller andre. De kan hjælpe os til at finde en retning på vores livsrejse ved det, de gør og siger, og derfor spejler vi os i dem.

    Forbilleder er en slags hyrder, der går foran og leder os. Og så dog. Forbilleder kan nemlig både være mennesker, vi kender godt, og nogle, vi ikke kender, og som ikke kender os, men som gør og siger ting, der opmuntrer og lærer os noget værdifuldt. Men en hyrde kender sine dyr, og dyrene kender hyrden. Det er den afgørende forskel på hyrden og forbilledet. Forbilledet kan vise vej, mens hyrden vil gøre det af omsorg og kærlighed.

Jesus viser en retning udenom blinde veje, men ind imellem imod ensretningen

    Mange af vores forbilleder elsker os og ønsker at hjælpe, men sådan er det ikke nødvendigvis. Jesus er den gode hyrde, der aldrig forlader nogen. Han er den hyrde, der tænker på andre, før han tænker på sig selv.

Du må tro det

Der er god grund til at følge efter ham, selvom det ikke er nemt at følge nogen, man ikke kan se. Vi må tro det. Troen begynder ved dåben, hvor vi bliver Guds børn – en grundlæggende status for livet. Vi får en hyrde at følge efter.

    Nogle gange kan vi løbe væk fra hyrden – måske med god grund, men det ændrer ikke på ham. Han sætter livet på spil for alle får, for at samle og lede dem. Når vi lytter til det, hyrden siger, finder vi også en vej i det terræn, der ligger foran os. Det kan være en vanskelig vej, der viser sig for os, men vi har håbet og løftet om, at hyrden vil lede os. Vi må tage ham på ordet.

    Jesus er en enestående hyrde. Kun han har besejret ondskab og død ved at gå vejen ind i det totale mørke for at blive forladt og forbandet af både mennesker og af Gud, så vi aldrig skal opleve det samme. Han er en hård nyser, der sætter fjenden på plads, og han vil gerne være både vores kompas, GPS, vejkort og retningsgiver på den rejse, som livet er.

    I Bibelen viser Jesus en retning udenom blinde veje, men indimellem imod ensretningen, som vi inviteres til at følge på vores livs rejse. Her kan vi også læse, hvordan han var hyrde for andre en gang i historien og stadig vil være det for os i dag.

Ved min side

Han er hyrden, der vil følge os gennem hele livet, og som ønsker, at vi må finde hvile i at tilhøre hans flok. Her får vi noget givet, der ellers er svært at finde i verden. Vi får givet en identitet og hører, at vi er værdifulde. Så værdifulde, at ham, der er vores hyrde og herre, er villig til at ofre sig og dø for os.

    Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene, for at nedkæmpe trusler udefra. Fyringen fra arbejdet, den store sorg og krise og den fatale sygdom, der rammer os og vores kære, flygter hyrden ikke fra. Han er med os og bærer os i livet. Selvom vi rammes, står den stærke ved vores side og løfter os op, også når livet slutter.

    Derfor er der al god grund til at tro ham, når han siger, at vi må følge ham. Han sætter os ind i en større sammenhæng og elsker os uendeligt højt. Derfor vil han være vores hyrde, og derfor ønsker han, at vi lærer hans stemme at kende. Det er der, vi hører sandheden om os selv og hinanden: Vi har værdi. Den skal vi ikke gøre os fortjent til. Det trænger vi til at høre igen og igen, og det sker hos den gode hyrde.

Evangelieteksten til 2. søndag efter påske er fra Joh 10,11-16. Læs den online hos Bibelselskabet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer