Uddan hellere flere teologer! Det er reaktionen fra Viborgs biskop Henrik Stubkjær på et forslag om en særuddannelse for præster, et forslag der har skabt en længerevarende debat om, hvordan den kommende præstemangel bør løses.
Forslaget kommer fra et udvalg nedsat af kirkeministeren. Udvalget lagde i september op til en åbning for, at andre akademikere end teologer skal kunne tage en to-tre-årig teologisk overbygningsuddannelse, der er specielt lagt til rette, så de kan blive præster i folkekirken. Betænkningen bliver fremsat som lovforslag i februar og begrundes af præstemangel i Folkekirken.
Undren fra MF og DBI
Hos Menighedsfakultetet (MF) og Dansk Bibel-Institut (DBI) vækker det undren, at udvalget ikke har taget højde for de to institutioner.
»Mens et udvalg arbejder seriøst med alternative veje til præstegerningen, lukkes der ned for muligheden for at gå ad den primære vej. Det svarer til at lukke et spor på motorvejen og gå i gang med at etablere en landevej ved siden af,« siger fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen og professor Kurt E. Larsen fra MF i et indlæg i Kristeligt Dagblad.
Rektor på DBI Børge Haahr Andersen gør på sin blog opmærksom på, at DBI og MF kan afhjælpe 10-20 procent af den danske præstemangel og understreger, at staten kan spare penge ved den løsning.
»En særuddannelse er dyr for staten og vil uvægerligt svække det teologiske niveau, da en kort tillægsuddannelse på et par år ikke kan rumme en hel teologisk uddannelse. Vores to private uddannelser drives af private givere og er gratis for staten,« forklarer han.
Et fælles ærinde
Eberhard Harbsmeier, teolog og tidligere rektor ved Teologisk Pædagogisk Center, bakker MF og DBI op.
»Alle ville være bedst tjent med at finde en løsning, hvor man også fik accepteret DBI og MF,« siger han ifølge Kristeligt Dagblad.
Den holdning deler biskop for Viborg Stift, Henrik Stubkjær, som er blevet kritiseret for at sige, at det er en styrke, at folkekirken kun har én slags præster. Det er af nogle blevet tolket, som om han kun ønsker præster med en teologisk bacheloruddannelse fra universiteternes fakulteter, men det er ikke tilfældet, fortæller han. Han arbejder en del sammen med MF og giver udtryk for, at han har et godt og frugtbart forhold til MF og de studerende.
»De bidrager til bredden, og jeg oplever en stor respekt for dem blandt mine kolleger. Det skal vi værne om. Jeg tror, vi har et fælles ærinde om at få så mange som muligt gennem teologistudiet, og derfor bliver jeg også lidt træt af, hvis det kommer til at stå i den her debat, at jeg som biskop ikke ønsker at ansætte folk fra Menighedsfakultetet. For det forholder sig stik modsat,« understreger han.
Pres på ministeren
Siden 2014 har der været et loft på teologistudiet, som giver især de studerende fra MF problemer med at blive optaget på en teologisk kandidatuddannelse på et dansk universitet.
»En midlertidig akademisk særuddannelse er nødvendig for at afhjælpe den akutte præstemangel, men den bedste løsning er at hæve dimensioneringen på den teologiske kandidatuddannelse, og meget gerne med en garanti, så MF’s bachelorer får garanti på optagelse,« siger Henrik Stubkjær.
»Det er vigtigt at både biskopper, menighedsråd, MF og andre relevante aktører lægger maksimalt pres på uddannelses- og forskningsministeren, så vi kan få hævet dimensioneringen. Jeg tror, at både IM og den øvrige del af Folkekirken er bedst tjent med én teologisk uddannelse, der som nu foregår i et samarbejde mellem universiteterne, MF og DBI,« siger biskoppen.
Artiklen kan også læses i impuls nr. 23/2018.
