75,3 procent af danskerne er stadig medlem af folkekirken
Medlemstallet i folkekirken er dalende, men det skyldes ikke en markant flugt, viser en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har foretaget.
Der er overvejende to grunde til faldet i antallet af medlemmer. Den ene grund er indvandring af ikke-kristne, som betyder, at befolkningstallet stiger, mens andelen af kristne går den anden vej. Den anden grund er, at antallet af døbte ikke er lige så højt som antallet af medlemmer, der dør.
Debatten om vielse af homoseksuelle fik desuden antallet af udmeldelser til at stige i 2012. Det skete også i 2016, hvor Ateistisk Selskab stod bag en kampagne om at melde sig ud af folkekirken. Effekten var dog ikke langvarig i nogen af tilfældene.
Der er fortsat flere indmeldelser end udmeldelser, og på landsplan er 75,3 procent af Danmarks befolkning medlem af folkekirken. Københavns Kommune trækker ned i gennemsnittet med en andel på 54,5 procent, mens Lemvig Kommune ligger i toppen med 88,3 procent.