Gerninger giver forkyndelsen troværdighed - indremission.dk
Indre Missions Tidende

11.05.2014

Gerninger giver forkyndelsen troværdighed

En erfaren missionær fortæller om besværligheder og muligheder for evangeliet midt i Afrika




"Efter den forfærdelige borgerkrig for tyve år siden er Rwanda kommet rigtig godt på fode," fortæller Knud Elmo Knudsen.

    "Jeg mærker ingen spor efter borgerkrigen, og det gælder egentlig også i Burundi, men de har en svagere regering, så de er ikke kommet lige så godt på fode. Det er blandt andet vanskeligt at lave pengeoverførsler, og det gør mange ting ret besværlige. Men de er åbne for alt, der kan hjælpe dem på fode igen, så vi er meget velkomne."

Seks børnebørn

Knud Elmo Knudsen har, siden han blev enkemand i 1998, været missionær i Tanzania, udsendt af Brødremenighedens Danske Mission (BDM). Han har netop været på hjemmeophold i Christiansfeld, hvor han boede hos det ene af sine to børn. Han skifter mellem dem, når han er hjemme.

    Denne gang nåede han lige at få sit ældste barnebarns konfirmation med, inden han rejste ud igen. Konfirmationen fandt sted i Brødremenigheden på palmesøndag. Han har været på hjemmeophold hvert andet år, men fra nu af bliver det hvert år.

    "Børnebørnene er blevet så gamle nu, at de har brug for at møde deres bedstefar," siger han med et smil. Og så indrømmer han, at det da også trækker i bedstefar at se de seks børnebørn.

Åbenhed i Burundi

Knud Elmo Knudsen bor i Kipili i Tanzania, men han virker i flere af landene omkring Tanganyikasøen. Det vil – ud over Tanzania på søens østlige side – sige Congo på den vestlige side og Burundi og Rwanda, som ligger nord for Tanzania.

    Under borgerkrigen i Burundi og Rwanda fik BDM i Tanzania kontakt med flygtninge fra de to lande.

    "Efter borgerkrigen vendte de tilbage til Rwanda og Burundi, så vi nu har kontakter, når vi kommer der," forklarer han. Arbejdet i Burundi er nyt for BDM.

    "Vi har skole og klinik i Congo lige på grænsen til Burundi, så vi har en god base, når vi skal ind i Burundi, hvor vi oplever åbenhed for kristendommen," forklarer han.

Får lederne i tale

Congo er Afrikas rigeste land, fortæller Knud Elmo Knudsen. "Jeg undrer mig over, at de fleste alligevel er helt utroligt fattige. Det eneste, der kan ændre forholdene, er kristendommens budskab om en kærlig Gud," siger han med overbevisning.

    "Overalt, hvor vi kommer, bliver vi præsenteret for lederne i området. Det er en tradition, som stammer tilbage fra høvdingernes tid. Samtidig er det også lederne, der ejer en stor del af jorden."

    Alt, hvad der kan gavne befolkningen, bliver budt velkommen af lederne, så de stiller jord til rådighed for BDM's samarbejdskirker, når de ønsker at bygge en skole eller en klinik. Det gælder også i Burundi.

    "Menighederne har et problem, når de ønsker at bygge en kirke," fortæller han. "De har ikke råd til den dyre jord, men der er en anden vej. Når de planlægger at bygge en børnehave, en skole eller en klinik, får de stillet et areal til rådighed, hvor der også er plads til en kirkebygning."

Hjælpearbejde først

Efter Knud Elmo Knudsens mening er det udtryk for den rigtige rækkefølge. "Evangelisation er det vigtigste for en kristen, men det sociale hjælpearbejde gør vores forkyndelse troværdig. Når Jesus kom til et nyt område, begyndte han med at hjælpe mennesker i nød. Når de oplevede hans gerninger, fandt de hans ord troværdige," forklarer missionæren.

    Og troværdighed er der i høj grad brug for i Congo, hvor der er mere end tusind forskellige registrerede kristne kirker.

    "Det koster 20 dollars at få en ny kirke registreret. Har man en godkendelse som kirke, kan man også samle ind. Når kirkekassen så er fyldt godt op, forsvinder præsten en nat med indholdet. Det er en hurtig og nem måde at blive rig på," fortæller han.

    "Mange af dem, jeg kommer i forbindelse med som missionær, har været med i tre eller fire sådanne fupkirker. Så skal der noget til, før vi vinder deres tillid. De tror ikke på os, før de ser vores gerninger."

Mange falske profeter

Herlighedsteologien eller fremgangsteologien er et problem i store dele af Afrika.

    "Det er ren forførelse, og det er det, der forkyndes i de mange fupkirker. Det er også det, der forkyndes ved kampagner, hvor folk stiller store højttalere op og står og råber og skriger om at tro på Jesus, så alle problemer bliver løst. Ved sådanne kampagner giver hundreder eller tusinder til kende, at de har taget imod Jesus, men for mig er det rent teater. Når højttalerne er pakket sammen, lever de 'nyomvendte', som de altid har gjort," siger han.

    Med beklagelse har han konstateret, at fremgangsteologien også trænger ind i de kirker, BDM samarbejder med. Det kan ske, fordi tilhørerne er for dårligt rustede til at afsløre de falske profeter.

Andre vil høste

"Vores arbejde er meget langsigtet. Jeg har affundet mig med, at min opgave er at berede jorden og så. Andre vil høste. Jeg kan godt få lov til at se et træ spire frem, men et frugttræ skal vokse flere år, før det bærer frugt – og en del af dem skal endda have et lignende træ i nærheden, så de kan blive bestøvet. Når jeg får trang til at plukke frugter, minder jeg mig selv om, at Jesus ikke havde stor succes med sin forkyndelse, hvis man tænker procentvis på det antal, der fangede kernen i hans undervisning," siger han med et skuldertræk.

    Situationen i Tanzania er meget folkekirkeagtig. Nogle steder er 90 procent kristne, men kirkegangen er elendig. Når statistikkerne tæller alle dem med, der bliver omvendt og døbt ved kampagner, bliver det direkte misvisende.

Kun plads til én Herre

Ved møderejsen under sit hjemmeophold har han denne gang forkyndt ud fra den rige unge mand, der kom til Jesus.

    "Hvor er du i den fortælling?" spørger jeg danskerne. "Jesus taler om, at vi må vælge mellem Gud og mammon, for vi kan kun tjene én herre. Vi er rige. Det kan ikke diskuteres. Er mammon din herre, så skil dig fra den, og kom så og følg mig, siger Jesus."

    For afrikanerne omkring Tanganyikasøen er forfædrenes tro og angsten for ånder og dæmoner den herre, der kæmper med Gud om pladsen i menneskers liv.

    "Problemet er ikke, at de tror, onde ånder og dæmoner findes, for det gør de. Jeg har selv været med til uddrivelser. Problemet er, at de ikke lader Jesus fylde hjertet. Hvis Jesus er i hjertet, så er der ikke plads til dæmonerne."

Stort behov for undervisning

Det eneste middel mod åndetro og fremgangsteologi er evangeliet. Han ser et stort behov for kvalificeret undervisning.

    "Undervisning bliver mit vigtigste indsatsområde, når jeg skal rundt til menighederne. De kalder sig lutheranere, anglikanere eller katolikker, men alt for mange kan ikke gøre rede for forskellene. Det gælder også i forhold til islam, hvor jeg kan høre nogen sige, at det er den samme Gud, vi tror på. Så må jeg understrege, at Bibelens Gud er kærlig. Han blev menneske og har betalt prisen for vores frelse. Men de kender ikke kærlighedsbegrebet, så de ved ikke, hvad jeg taler om. Sådan er det også ved at være i Danmark. Heller ikke her forstår man kærlighedens væsen – at frelsen er helt fri og ikke kommer an på vores indsats. Når det er gratis, kan det ikke være noget værd, tænker mange."

Evangeliet er vigtigst

Til sidst vil han gerne understrege de rigtige prioriteringer. "Vi har Bibelen i den ene hånd, men i den anden har vi en murerske eller en vaccinationssprøjte. Hvis kærlighedens gerninger mangler, er vi ikke troværdige. Har vi kun projekterne, er det ikke mission, men ren evangelisation kan jeg heller ikke forestille mig, for den bliver utroværdig."




Læs bladet her:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter