Glæden ved at holde påskemåltid - indremission.dk
Indre Missions Tidende

13.04.2014

Glæden ved at holde påskemåltid

Det er velsmagende og sjovt. Det er helligt og morsomt. Det er leg og fejring i ét. Man spiser sig ind i påsken




Vi begynder med at dyppe en persillekvist i saltvand og spise den. Det smager underligt og overraskende godt. Det salte vand er som tårer, og persillen er bitter. Det er fordi, livet var bittert, da israelitterne var slaver. Og sådan var det også for Jesus ved den anden påske.

    Sådan kan man begynde, når man holder påskemåltid. Og det kan vi godt lide at gøre. Det er et måltid, hvor man spiser symbolske påske-retter og fortæller historien om både den første påske, da Gud reddede sit folk fra slaveriet i Egypten, og om den anden påske, da Jesus gav sig selv og befriede os.

Vi elsker det

Det er ret let at forberede sådan et måltid. Børn elsker det, og det gør vi voksne også.

    Til forret er der æg, fordi Faraos hjerte var hårdt. Hovedretten er lam. Og til dessert får vi "mursten". Det er revet æble med nødder og kanel, der er formet ligesom de mursten, slaverne knoklede med at lave for Egyptens konge.

    Mellem retterne hjælpes vi ad med at fortælle historien om påsken, så både store og små bliver en del af den.

Påsketradition

Påskemåltidet er et specielt måltid. Ligesom julemiddagen. Om julen er der masser af ting, man kan gøre i hjemmet. Huset bliver fyldt af jul. Af særlige lyde og dufte og pynt. Og det er skønt. Der er masser af gamle juletraditioner.

    I forhold til julen er påsken traditionsfattig, kan man sige. I alt fald hvad angår, hvad vi kan gøre inde i vores hjem. I kirken foregår der jo en masse, heldigvis. Men alligevel spurgte vi to hinanden engang: Skulle vi ikke have lidt mere påske inde i vores eget hus? Sammen med børnene?

    Vi havde selv været gæster til et messiansk-jødisk påskemåltid hos nogle bekendte fra Dansk Israelsmission. Senere prøvede vi det sammen med en stor gruppe unge på et kloster i Tyskland. Og det fungerede! Nej, hvor var det skønt! Så derfor begyndte vi at gøre det selv. Og efter lidt tilvænning blev det en del af vores families liv.

Alt muligt på en gang

Påskemåltidet er alt muligt på en gang: Det er velsmagende og sjovt. Det er helligt og morsomt. Det er leg og fejring i ét. Og så er det er enormt pædagogisk. Man spiser sig ind i påsken. Man gentager hele påskens historie på sådan en måde, at hele familien bliver en del af historien. Og så er der mange dejlige sange, man kan synge sammen.

    Der er fire særlige bægre vin, der skal drikkes hen ad vejen. Det er et lille skuespil, som går rent ind hos børnene. Og hos de voksne med, for den sags skyld. For man drikker på en speciel måde. Man løfter glasset og læner sig lidt til siden, så man sidder skråt. Så siger man ikke "Skål", men "Til Livet!" Når man har drukket, sætter man sig almindeligt igen.

    Hvorfor drikker man på den måde? Det er jo godt nok mærkeligt! Lige som når man spiser persille med saltvand. Og det er lige præcis, fordi det er mærkeligt, at man gør det. Man bliver nysgerrig, når der sker noget underligt. Og dette med at skærpe nysgerrigheden er et trick, som er indbygget i påskemåltidet.

Spørgsmålene

Når man nemlig har gjort nogle af disse underlige ting, kommer et af børnene på banen og spørger om det. Nemlig sådan her:

  • "Hvorfor er denne aften anderledes end alle andre aftener?   
  • Alle andre aftner spiser vi både syret og usyret brød, men denne aften spiser vi kun usyret brød.
  • Alle andre aftner spiser vi forskellige slags urter, men denne aften spiser vi kun bitre urter.
  • Alle andre aftner dypper vi slet ikke, men denne aften dypper vi to gange.
  • Alle andre aftner sidder vi ret op, når vi drikker, men denne aften læner vi os til siden."

Historien fortælles

Det er selvfølgelig noget, der skal øves lidt med barnet. Men vi har erfaring for, at der altid er mindst et barn, der gerne vil stille spørgsmålene, og som er meget optaget af at lære at sige dem. Vi har lavet fire tegninger, som barnet kan bruge som manuskript.

     Når barnet så har spurgt, svarer den voksne, der sidder for bordenden: "Det skal jeg sige dig. Vi gør det alt sammen for at huske på, hvordan Gud hjalp sit folk ud fra Egypten ved den første påske og hvordan vor Herre Jesus Kristus led og opstod ved den anden påskehøjtid. Og nu skal vi høre beretningen om udtoget fra Egypten ..."

    Og så er vi i gang. Nu fortælles historien. Vi plejer at bruge en børnebibel med billeder, og mange gange bliver børnene ivrige og fortæller med. Efterhånden som historien bliver fortalt, forklarer de voksne, hvorfor vi spiser usyret brød og bitre urter og alle de andre underlige ting.

Jesus gjorde det også

Den her måde at holde påske på er oldgammel. Sådan noget i den her stil har de gjort på Det Gamle Testamentes tid (se 2 Mos 13,3-10).

    Og da Jesus spiste sammen med disciplene skærtorsdag aften, var det et lignende måltid, de holdt. Det var, da de var færdige med hovedretten og var kommet til tredje bæger vin, at han tog bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse."

    Det tredje bæger var det bæger, der blev kaldt "velsignelsens bæger", fortæller Paulus (1 Kor 10,16).

Svært at lade være

Om søndagen i kirken holder vi altså en lille del af påskemåltidet, når vi går til alters. Men nu hvor det bliver påske, var der måske nogen, der kunne tænke sig at holde hele påskemåltidet.

    Ja, hvis man spørger os, så vil vi sige, at det var da rigtignok en virkelig god idé! Hvis man gør det blot en enkelt gang, er det ikke noget, man sådan lige glemmer igen. Så bliver det at gå til alters ligesom udvidet i betydning. Og hvis man gør det mange gange, ja, så kan det ligefrem blive svært at lade være.

Det er ret let

Som alt andet godt kræver det lidt forberedelse. Men når man lige har kigget lidt på det, er det ret let. Og det er altså en skøn oplevelse!

    Vi har lavet en lille håndbog (se fakta-boksen). Her er opskrifter og sange og alt, man har brug for. Det er et påskemåltid i mellemstørrelsen. Man kan selv lægge mere til eller forkorte, alt efter hvad der passer til familien.

    Og det er hovedsagen. Det skal passe til familien, så det virkelig bliver en berigelse for alle, store som små. Efterhånden som børnene bliver større, og efterhånden som man selv bliver dus med det, kan man synge flere sange eller lade børnene læse højt og så videre.

    Glædelig påske!

FAKTA

En lille håndbog med anvisning på et påskemåltid for hele familien kan downloades her


Sådan kan det gøres:

Første bæger: Helligelsens bæger
Forret: Æg med rejer, mayonnaise, citronbåde og karse. Hertil usyret brød og persille der dyppes i saltvand
Det andet bæger: Påmindelsens bæger
Et barn stiller spørgsmål. Historien fortælles.
Hovedret: Lammesteg med salat af bitre urter og usyret brød.
Det tredje bæger: Velsignelsens bæger
Det fjerde bæger: Håbets bæger
Dessert: Mursten med vaniljeis.



Læs bladet her:

Kommentarer


Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter