Grib lykken når den smiler til dig - indremission.dk
Indre Missions Tidende

27.04.2014

Grib lykken når den smiler til dig

Lykken skal opleves her og nu, så hvis vi jager lykken langt ude i fremtiden, risikerer vi at gå glip af den, mener IMT's brevkasseredaktører




Lykken sidder midt i hjernen, lige mellem ørerne, hævder kemikerne. Det er her endorfinerne, kroppens eget lykkehormon, produceres, når vi har det godt og er glade. Men også når vi lider og har det hårdt, så vi bedre kan udholde smerte. Endorfinerne udløser en kort, men intens rus, som får én til at føle, at man næsten kan svæve.

    Men lykken er også lunefuld og svær at få greb om. Den tilsmiler os ofte, når vi mindst venter det, og den har det med at udeblive, når vi mest ihærdigt jagter den. Men selv om vi kun kortvarigt og i begrænset omfang kan opnå følelsen af lykke, så har vi gode muligheder for at arbejde på andres lykke. Og selv kan vi øve os i at blive mere modtagelige og opmærksomme på lykken.

    Det mener IMT's faste brevkasseredaktører, Inger Marie og Henrik Vejlgaard Kristensen fra Varde. Som henholdsvis skoleleder og sognepræst møder de dagligt mennesker i både lykkelige og ulykkelige situationer, og selv er de meget opmærksomme på at gribe lykken, når den er der.

Lykken er i nuet

"Mange mennesker søger lykken på en usund måde. De er så forhippede på et mere eller mindre urealistisk fremtidigt mål, at de slet ikke lægger mærke til alt det dejlige, som kan give os glæde og lykke her og nu," funderer Inger Marie. "For nogle er det en løbetur i skoven eller en hyggelig aften med vennerne, der fremkalder følelsen af lykke. Selv oplever jeg det mest intenst, når jeg får lov at sidde på gulvet og lege med vores børnebørn. Men det kræver, at jeg er opmærksom og fuldt ud til stede i nuet. Begynder jeg først at tænke på vasketøjet eller de arbejdsopgaver, jeg burde have nået, så går jeg glip af lykkefølelsen," siger hun.

    For Henrik viser de små glimt af lykke sig ofte, når han lykkes med sit job. Når hans undervisning gør en forskel for konfirmanderne, eller når et lukket menneske langsomt åbner sig i en sjælesørgerisk samtale.

    "Så mærker jeg ligesom et pust af lykke. Det varer sjældent ret længe, og ofte kan følelsen ikke klare ret meget refleksion. Begynder jeg først at analysere på følelsen og overveje, hvordan jeg kan få den til at komme igen eller vare ved, så forsvinder den mellem hænderne på mig," siger han. "Lykkefølelsen er svær at gribe om, den er der bare. Og ligesom nåden er den altid en foræring, vi må modtage i taknemmelighed."

Lykken er gode relationer

For Inger Marie og Henrik er følelsen af lykke nært forbundet med mennesker, de holder af. Ingen af dem tror på, at velstand og materielle goder kan gøre et menneske lykkeligt.

    "Vi kan vel alle sammen bilde os ind, at en ny bil eller et bestemt par sko vil gøre os lykkelige. Men inderst inde ved vi godt, at den lykke kun varer få sekunder, og snart er det noget andet, vi bare må eje. Søger vi den materielle lykke, kommer vi automatisk til at flytte fokus ud i fremtiden, til vi måske får råd eller mulighed for at få det, vi ønsker os. Den lykke, der handler om vores relationer, fastholder os derimod i nutiden, og det er meget bedre," siger Henrik.

    Ifølge brevkasseparret er oplevelsen af lykke i høj grad et spørgsmål om at være opmærksom. "Det handler om at give sig tid og dvæle lidt ved de ting, der virkelig giver mening. Har man små børn, kan man enten kaste sig dødtræt om på sofaen, når der endelig er blevet ro efter en hård dag. Eller man kan liste sig ind og betragte sit sovende barn og tænke over, hvor fantastisk en gave, man er blevet betroet. Det er to forskellige indstillinger, og den sidste fører klart mest lykkefølelse med sig," siger Inger Marie.

    "Det er også et spørgsmål om indstilling, når jeg en grå novembermorgen møder mine kolleger med et halvsurt godmorgen og får et ligeså halvsurt svar tilbage. Men vender jeg tommelfingeren opad og glæder mig over livet og muligheden for at stå op til en ny dag og et spændende job, så vil det spejle en masse godt tilbage til mig, så jeg kommer til at føle mig mere glad og mere lykkelig."

Lykken er at blive set    

En vigtig forudsætning for at opleve lykken er, at man oplever sig accepteret, som man er. Det oplever Inger Marie meget tydeligt i sin dagligdag blandt børn og unge.

    "Mange børn oplever at få ros for deres handlinger. Men de føler sig ikke altid set som dem, de er, med de tanker og følelser, de har, og så kommer de let til at føle, at de ikke er gode nok. Den følelse er svær at kombinere med lykke," siger hun.

    En anden iagttagelse fra skolen handler om de såkaldte curlingbørn, som forældrene i bedste mening fejer alle problemer og udfordringer af banen for.

    "De børn lærer ikke selv at håndtere livets strabadser, og det giver problemer, når de bliver ældre. Jeg tror, vi har brug for en vis robusthed og en erfaring af, at vi godt kan håndtere en vis grad af lidelse og modgang for at kunne føle rigtig lykke. Vi bliver heller ikke lykkelige af at gribe ud efter lykkepillerne, hver gang noget gør ondt, men vi kan opleve lykke, når vi overvinder os selv og opdager, at vi faktisk godt kan håndtere svære ting i livet," siger hun.

Lykken er dit ansvar

 "Føler man, at der er for langt mellem de lykkelige øjeblikke, kan det skyldes, at man ikke føler sig set og accepteret, som man er. Her er det bedste råd at søge ind i relationer, hvor man netop bliver set og accepteret. Men det kræver mod, hvis man altid er blevet mobbet og set ned på. Har man ikke modet, kan en god samtalepartner eller sjælesørger måske hjælpe med at finde det frem."

    En anden følelse, som modarbejder lykkefølelsen, er selvmedlidenhed.

    "Hvis vi føler, at verden er imod os, kan vi meget let indtage en offerrolle, hvor vi forsøger at give samfundet eller andre mennesker skylden for, at vi har det så dårligt. Det er en gift mod lykkefølelsen, for offerrollen fordrer ikke, at man selv forsøger at gøre noget. Det er jo de andres skyld, at man er endt som offer," siger Henrik. "Men den eneste vej ud af offerrollen er, at vi selv tager ansvar og gør noget ved situationen. Det værste, man kan gøre, er at sidde med armene over kors og vente på, at andre gør noget, for det sker ikke!"

    Nogle mennesker er stærke nok til selv at påtage sig det ansvar, mens andre må have hjælp.

Lykken er at være Gud nær

Mens lykken i dagligdagen er en følelse, der kommer og går, så findes der for en kristen også en lykke, som er vedvarende og urokkelig, uanset om man på det menneskelige plan føler sig ulykkelig. Den er ikke en følelse, men en tilstand og et løfte, som en kristen kan leve og dø på.

    "Som kristne har vi evighedshåbet om en varig lykke hjemme hos Gud. Det håb er vigtigt at have med sig i livet, ikke mindst hvis man på det menneskelige plan føler sig ulykkelig. Visheden om, at engang skal alt være glæde og lykke, holder mange troende oppe i svære stunder," siger Henrik.

    Men troens lykke er ikke kun et fremtidigt håb, understreger han. "I Salme 73 har vi sætningen 'At være Gud nær er min lykke'. Den handler om nutiden her på jorden og er en vigtig basisviden, vi kan have liggende i krop og sjæl. Det er en vedvarende lykke og glæde over at være Guds barn og vide, at han elsker os og tager sig af os, også når vi føler os ulykkelige."

    Troens lykke kan være svær at gribe om, når følelserne er alt andet end lykkelige. Men ifølge Inger Marie og Henrik er der ingen modsætning mellem at være lykkelig på det åndelige plan og samtidig føle sig ulykkelig på det menneskelige plan.

Lykken er to sider af samme sag

"Ofte kan den åndelige lykke give os lidt distance til den menneskelige side, så vi til en vis grad kan opveje den menneskelige ulykke med den åndelige lykke. Men det må ikke misforstås," understreger Henrik. "Det er vigtigt, at der er plads til begge sider af et menneske. Følelsen af menneskelig ulykke skal ikke have lov til at udradere troen og håbet, og omvendt skal visheden om, at jeg er et Guds barn, ikke afholde mig fra at være ked af det, vred eller frustreret, hvis det er sådan, jeg har det," siger Henrik.

    På en række punkter er menneskelig og åndelig lykke væsensforskellige, men parret ser også mange paralleller. Begge former for lykke handler om relationer, til mennesker og til Gud. Og begge former for lykke forudsætter, at man føler sig set og elsket.

    "En af grundene til, at den åndelige lykke er permanent, er, at Gud altid ser os. Vi møder det meget tydeligt i den aronitiske velsignelse i kirken om søndagen: 'Herren løfter sit åsyn på dig og giver dig fred. Det betyder, at han ser dig, og ordet 'fred' kunne i denne sammenhæng godt erstattes med 'åndelig lykke'," forklarer sognepræsten.

Lykken er smitsom

Visheden om en varig åndelig lykke skal ikke afholde nogen fra at søge menneskelig lykke, mener brevkasseredaktørerne. Men som kristen vil det være unaturligt kun at søge sin egen lykke.

    "Den der med, at 'enhver er sin egen lykkes smed', tror jeg ikke rigtig på. Det lyder som lykkejagt med lidt for spidse albuer," siger Henrik. "Jeg vil meget hellere tale om, at vi kan være hinandens lykkes smede," siger Henrik, og Inger Marie gør det konkret.

    "Vi kan sagtens sætte nogle handlinger i spil, som kan gøre os lykkelige. Sæt dig med din ægtefælle eller en god ven og overvej, hvad I kan lide, og hvad der gør jer glade. Det kan være en middagsinvitation, en buket blomster eller en fælles cykeltur. Læg tingene til rette og prioriter det, som du ved gør dig selv og andre glade og lykkelige," siger hun.

    "Og så vil man opleve, at lykken er smitsom," smiler Henrik. "Hvis man formår at give andre en oplevelse af lykke, får man ofte selv den samme oplevelse."

Lykken er for alle aldre

Inger Marie og Henrik er på vej ud ad døren for at opleve lykke for fuld udblæsning. De er nemlig inviteret til fødselsdag hos et af børnebørnene.

    "Børn kan give udtryk for lykkefølelse og forventningsglæde på en meget overvældende måde. Lidt senere i livet kan en voldsom forelskelse måske fremkalde nogle af de samme reaktioner. Men når man bliver voksen, kan man godt føle, at det bliver sværere at lade sig rive med af lykkefølelsen. Men så kan man jo glæde sig over andres lykke. Man bliver mere som et skib på roligt hav," konstaterer Inger Marie.

    "Ja, eller et skib på dybt hav," tilføjer Henrik. "Jeg tror nemlig ikke, vi bliver mindre lykkelige med alderen. Måske føles lykken mindre intens, men jeg tror, vi oplever den dybere end børnene og de unge. Med alderen bliver vi bedre til at dvæle ved lykken, og vi får lidt mere at sætte lykken i forhold til. Moden lykke er bestemt værd at gå efter," smiler han.



Læs bladet her:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter