Henriette ødelagde mine fordomme - indremission.dk
Indre Missions Tidende

31.05.2019

Henriette ødelagde mine fordomme

Lise opfattede IMU'ere som nogle frelste typer, der ikke måtte være med til alt det sjove. Men fordommene blev nedbrudt, da hun mødte Henriette.




Der er en del unge kristne i Vestjylland, hvor Lise Ottosen Christensen er vokset op. Men de gjorde ikke noget godt indtryk på hende og holdt sig meget for sig selv.

    »Jeg opfattede dem som nogle frelste typer, der ikke måtte være med til det sjove. Det var det billede, jeg havde af unge i IMU, da jeg for fire år siden flyttede til Aarhus og begyndte på læreruddannelsen, « fortæller hun.

    På studiet mødte hun Henriette Kiilerich Mikkelsen, der aldrig har lagt skjul på sin tro og tilknytning til IMU. De blev hurtigt veninder.

    »Jeg må indrømme, at Henriette har ødelagt mine fordomme. Hun melder aldrig fra på grund af sin tro, men deltager med sin tro og på sin egen måde. Det har jeg stor respekt for,« siger Lise.

Prøver at være sig selv

Henriette var meget bevidst om at engagere sig i det sociale liv på studiet.

    »Jeg vidste, at jeg var nødt til at vove mig over på mine studiekammeraters banehalvdel, hvis jeg ville være en del af fællesskabet. Derfor har jeg prioriteret at hygge mig sammen med dem og tage med til festerne,« forklarer hun.

    »Det har været overraskende for nogle, og jeg er flere gange blevet spurgt, om ikke jeg blev frosset ud af Indre Mission, hvis det blev opdaget, at jeg drak øl. Så måtte jeg lige tage en snak om, at sådan fungerer det altså ikke,« smiler hun.

    Henriette ved godt, at studiekammeraterne lægger mærke til hendes opførsel, og mange er interesseret i at forstå hendes baggrund og tanker. Hun prøver dog bare at være sig selv og har aldrig haft en mission om at omvende nogen.

    »Den opgave ligger ikke hos mig, men hos Gud. Men jeg kan som menneske være med til at nedbryde nogle fordomme, og det gør jeg gerne, for mange af de fordomme, jeg møder, passer ikke med den virkelighed, jeg oplever. Jeg håber, at mine studiekammerater, som snart skal ud og undervise i folkeskolen, vil tænke, at jeg var okay og rimelig normal, selv om jeg var kristen. Måske betyder det, at de ikke går fuldstændig i panik, hvis de får en elev fra en kristen familie i klassen,« siger hun.

Det angår også mig

Efterhånden som venskabet har udviklet sig, har Lise flere gange vovet sig ind på Henriettes banedel. Hun har været med i kirke og til IMU, og hun tog med det samme imod invitationen, da Henriette inviterede hende med på Konnekt.

    »Det var en rigtig god oplevelse, og jeg blev budt velkommen af nogle super-rare og åbne mennesker. Jeg opfatter mig selv som ateist, men jeg er enig i mange af de kristne værdier, så jeg følte mig ikke helt fremmed,« forklarer hun.

    »Jeg prøver at møde mennesker med nysgerrighed og et åbent sind, og meget af det, man er optaget af i IMU, er jo eksistentielle spørgsmål, som også berører mig. Ved at blive klogere på, hvordan andre forstår verden, bliver jeg også klogere på mig selv.«

    Ud over stormøderne besøgte Lise og Henriette flere arrangementer i miljøerne, bl.a. en debat om, hvad man må som kristen.

    »Jeg syntes, deltagerne var lidt for enige. Det lød næsten, som om der ikke rigtig er nogen regler, men at man bare selv skal finde ud af, hvordan man vil agere som kristen. Men det kan jo ikke passe! Når Indre Mission på en række områder skiller sig ud fra det store fællesskab, så må der være nogle normer, som ikke er subjektive,« siger Lise, som stak fingeren i vejret og udfordrede panelet.

Fordomme går begge veje

»Jeg kan faktisk ikke huske svaret, og det bekræfter mig i, at når man taler med nogen, som tror noget andet end en selv, så kan det faktisk være svært at forstå hinanden. Så når jeg spørger ind til noget med min sociologiske tilgang til kristendommen og det at tro, så får jeg ofte et kristent svar, som jeg ikke rigtig kan bruge,« forklarer hun.

    »Den udfordring kommer man kun over, hvis man taler rigtig meget om de her ting, som Henriette og jeg har gjort. Det er der mange, som ikke har mod på. Både fordi det er lettere for os, der ikke er kristne, at holde fast i vores fordomme i stedet for at stille spørgsmål, og fordi de kristne ikke altid inviterer til at stille spørgsmål. På den måde er det rigtig fedt, når Konnekt lægger op til, at man skal tage en ven med, for så har man noget fælles at snakke om.«

    Lise og Henriette er enige om, at fordommene skal nedbrydes, og at fordommene går begge veje.

    »Hvis jeg vil nedbryde andres fordomme om mig, er jeg også nødt til at lægge mine egne fordomme til side,« siger Henriette.

    »Det går ikke, at jeg ser på Lise som en synder, der lever forkert i forhold til, hvordan jeg har valgt at leve. Jeg er nødt til at se hende som et menneske, der også kan lære mig noget om livet. Jeg håber, at de fire år, vi har kendt hinanden, og de mange snakke, vi har haft, har vist, at vi godt nok tror og lever vores liv forskelligt, men at vi sagtens kan være gode veninder alligevel.«



Læs bladet her:

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter