Følg IM Kontakt Støt arbejdet Giv en gave til Indre Mission
Indre Missions Tidende

28.09.2016

Historie med vækst og udbygning

Udvendig ser missionshuset i Holstebro stort set ud, som det gjorde i 1891. Husets navn Elim er bibeholdt, fordi det er et sted, hvor mennesker skal kunne komme og drikke frisk vand i form af Guds ord.




Under jubilæumsfesten blev der nævnt glimt fra missionshusets 125-årige historie. Indre Mission i Holstebro begyndte som husmøder, indtil missionshuset blev bygget og indviet i 1891. Missionshuset var ét af datidens største og var et udtryk for, at der var nogle mennesker, som tænkte stort både visions- og missionsmæssigt.

    Missionshuset fik det bibelske navn "Elim", fordi det skulle være et sted, hvor der strømmede frisk vand ud gennem forkyndelsen af Guds ord. I de kommende år fik missionshuset stor betydning for kirkelivet i et stort område.

    Under Anden Verdenskrig brugte tyskerne missionshuset i flere omgange. Indskriften på væggen i den store sal "Grib det evige liv" ændrede en tysk soldats liv, og mange år senere vendte han tilbage for at se missionshuset.

    I 1950'erne kom der 1500 til møderne, så man måtte holde møder to steder, både i missionshuset og i den nærliggende metodistkirke. I 1960'erne udskiftedes bænkene med stole. Fra 2000 blev missionshuset udbygget, så det i dag blandt andet rummer børnelokaler, et stort køkken og to store rum, et lyst indgangsparti og en stor mødesal.

    Med stor glæde blev historien omkring IMU's lovsangsfester nævnt. Fra de begyndte i missionshuset, til de måtte rykke til den kristne friskole i byen, fordi missionshuset ikke længere kunne rumme de mange unge. På et tidspunkt blev friskolen også for lille, og i flere år har der været lovsangsfest på Birkelundskolen, der nu hedder Nørre Boulevard Skolen.

    Dagen inden 125-års-jubilæet var der næsten 800 til lovsangsfest på skolen.



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér