Indre Missions Tidende

21.09.2018

Husk på Lots hustru

Hvis vi kun lever for os selv og det, vi skraber sammen og hænger ved, bliver vi til en saltstøtte




Det er Jesus, der siger det: »Husk på Lots hustru!« Han er ved at undervise disciplene om det, der skal ske, når denne verden slutter (Luk 17,22-37).

    »Menneskesønnens dag« er det korte, voldsomme og pludselige tidspunkt, hvor Jesus skal komme med himlens skyer (Dan 7,13) på samme måde, som han steg op (ApG 1,11). Hver søndag bekender vi i kirken, at Jesus er »opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, Den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.« Er det bare mundsvejr, eller er det noget, vi tror af hjertet? Længes vi efter den dag?

    Vores svar afhænger af, om vi længes efter endelig at blive fri for synden, døden og Djævelen, eller om vi har indrettet os så godt i verden, at vi nødig vil forlade den. Ganske vist er der noget her i livet, jeg så grumme gerne vil beholde: Min elskede, mine kære, hyggen i samværet med andre mennesker, fuglene, humoren, musikken – alt det, der har herlighedsværdi, og som sætter sig igennem trods synd, død og Djævel. Men jeg ved, at der venter en endnu større herlighed i Guds evige rige, og hvor bliver det da skønt at slippe for at »bæve for muligheden af en syndig lyst«, som der står i salmen »Tænk, når engang den tåge er forsvunden« (SOS 347).

Husk på de små børn i Afrika

I barndommen skete det, at vi ikke kunne spise alt det, vores forældre havde øst op, eller – endnu værre – vi selv havde forlangt at få. Så blev det tit formanende sagt: »Husk på de små børn i Afrika!«

    Jeg begreb ikke, hvad det skulle hjælpe. Man kunne da ikke pakke maden ind og sende den til Afrika. Meningen var selvfølgelig, at vi ved at tænke på andre, der sultede, skulle ændre adfærd, så vi ikke ødslede med maden. På samme måde vil Jesus advare os mod at falde i søvn eller hænge for meget ved denne verden, så vi går glip af den kommende.

Se dig ikke tilbage

Jesus siger, at de sidste tider lige før hans genkomst skal være ligesom i Noas dage inden vandfloden (1 Mos 6-7) eller som i Lots dage (1 Mos 19), da Herren ødelagde Sodoma og Gomorra. Dommen var pludselig over dem, bedst som de mente sig i tryghed og voksende velstand og fremturede i alskens seksuelle udskejelser.

    Hvem sagde noget om ligheden med vores tid? Da Lot og hans familie fik besked af Guds sendebud om at flygte ud af dalen, fik de strenge ordrer om ikke at se sig tilbage. Det vil sige: Hæng ikke ved noget, efterlad det hele, følg Guds anvisning! Det kunne Lots kone ikke, og så gik det galt. Hun søgte at redde sit liv, men mistede det. Som gamle folk, der nægter at forlade hus og hjem ved oversvømmelser eller skovbrande. Først vil de ikke, så kan de ikke. Det har kostet menneskeliv.

Guds dom

Jesus taler i evangelierne meget om Guds dom. Det kan mange måske ikke få til at stemme overens med billedet af den blide, kærlige Jesus, den gode hyrde. Sandt nok: Jesus var mild over for de fortabte, der opsøgte ham og tiggede om hans hjælp i deres hjertes fortvivlelse. Men han var hård og ubøjelig over for de hårde og ubøjelige.

    Sådan er Gud nemlig. Han trodser de hovmodige, men viser de ydmyge nåde. På dommens dag skal vi alle sammen stå til regnskab for vores liv. Har vi levet et liv i tro, der har båret frugt for andre mennesker, eller har vi levet et liv for os selv uden Gud, uden Jesus? Derfor må vi åbne ørerne og høre efter, når Jesus advarer om ikke at leve, som om Gud ikke findes, som om vi ejer hele verden, som om Gud ikke på et tidspunkt skal dømme os, og som om vi har tid nok.

Salt eller saltstøtte

Det er egentlig også vilkårene for en kristen her i verden. Den, der vil redde sit liv, skal miste det; den, der mister det for Jesus’ skyld, skal vinde det. Paradoksalt, men en grundlov i Guds rige. Det var jo også det, der skete med Jesus. Han mistede sit liv på grund af mig, men vandt det så også for mig. Hvis vi søger at bjerge os selv og alt det, vi selv skaber af indhold i vores liv, skal vi miste det. For et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, men af Gud, som giver det hele.

    Hvis vi lever i Guds plan og vilje med vores liv, som vidner om ham i ord og gerning, er vi salt i verden. Hvis vi kun lever for os selv og det, vi skraber sammen og hænger ved, bliver vi til en saltstøtte. Når dødens dag kommer, eller når Menneskesønnens dag kommer, er der noget helt andet på spil end at miste rigdom, magt og ære. Da gælder det om ikke at miste Jesus.

Hæng ikke ved noget, efterlad det hele, følg Guds anvisning

    Rigdom, magt og ære er det, som verden kan tilbyde. Men Jesus giver ikke, som verden giver; han giver fred med Gud (Joh 14,27). Kun i troen på ham kan jeg undgå dommen, for Jesus har selv taget dommen og fået straffen i stedet for mig, så jeg er ren nok og klar til at gå ind i Guds rige. Ja, jeg er allerede gået ind i det.

Husk på Jesus

Husk på Lots hustru, når du fristes til at lade noget i verden være din frelse, når du hænger ved det, der kan samles sammen; husk på Jesus, når du indser, at intet andet og ingen anden i verden kan frelse dig. Hold fast ved ham, så vil han holde fast ved dig, når han kommer igen.


Artiklen kan også læses i impuls nr. 19/2018



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter