Indre Missions Tidende

18.08.2017

Jeg er sikker på det var engle

En perlerække af fantastiske historier udgør et kæmpe vidnesbyrd om, hvordan Gud havde magten i en dramatisk situation




"Folk har hørt meget om de forfærdelige ting ved det overfald, jeg oplevede for to år siden. Men de har ikke hørt, hvordan Gud var der og tog magten. Og det synes jeg, de fortjener, for det er vigtigt og et kæmpe vidnesbyrd," siger Anette med lysende øjne og rykker ud på kanten af sofaen. Sådan begynder hun sin fortælling om perlerækken af fantastiske historier omkring overfaldet i Åbyhøj, Aarhus, den 18. august 2015.

    Forud for overfaldet havde Anette haft det svært med den unge mand, der skulle blive hendes overfaldsmand. Han kom tidligere i fællesskabet Reload i Åbyhøj, som er et fællesskab for unge over 25 år. Fællesskabet havde en fornemmelse af, at han havde det psykisk svært. Gennem halvandet år havde han været meget nærgående overfor Anette, og hun begyndte allerede et år før overfaldet at blive bekymret for, at situationen skulle eskalere.

Råbte på Jesus

Denne aften i august er Anette og hendes mand til møde i Reload i Tabor missionshus. De har bibelstudie, og for at prøve noget nyt har de unge mænd samlet sig i missionshusets have, mens de unge kvinder sidder inde i missionshuset. Anette lider i denne periode af en diskusprolaps og ligger derfor på gulvet i forlængelse af døråbningen, da hun har for ondt til at sidde på en stol. Ved siden af hende er der et sofabord og to sofaer, hvor fem andre unge kvinder sidder.

    Pludselig dukker gerningsmanden op. Anette tænker, at han nok skal ud i køkkenet efter kaffe, men han kommer i stedet tilbage med en brødkniv og overfalder Anette.

    "Jeg råbte 'Jesus!' Det er ikke for at lyde from, men jeg var klar over, at hvis jeg skulle dø, så var det Jesus, jeg havde brug for. Og hvis jeg skulle komme ud af det uden at dø, så var det også Jesus, jeg havde brug for," fortæller Anette. Hun er ikke i tvivl om, at Jesus var hos hende gennem det hele.

    Anette har efterfølgende købt et broderi af en veninde med teksten "Jeg var fortabt, men du løb mig i møde." Det minder hende om, hvordan Jesus passede på hende den dag for to år siden og stadig gør det.

Gud gav nyt liv

Overfaldsmanden påfører hende 11 knivstik, og de øvrige kvinder er sikre på, at de ser, ham skære halsen over på Anette. De flygter ud af missionshuset og kalder på de unge mænd. Anettes mand er hurtigst og kommer sin kone til undsætning. De andre mænd har fortalt, hvordan han nærmest blev løftet op på missionshusets trappe i et cirka tre meter langt hop.

    En af de unge kvinder ringer med det samme 114, da hun er sikker på, at Anette er død. Men hun får kun fat i en telefonsvarer og ringer derfor 112, og en ambulance kommer ud til Tabor.

    Den værste skade hos Anette viser sig at være på den ene fod, som efterfølgende bliver opereret. Det er helt uforståeligt for de øvrige, som var overbeviste om, at de så, at Anette fik skåret halsen over. Og Anette har ganske rigtigt et ar efter en kniv bag hvert øre.

    "Men Gud har holdt hånden over mig. Jeg var ved at dø, men Gud gav mig nyt liv. Det blev virkelig stort for mig."

Englehjælp

Der er meget, Anette ikke husker så tydeligt fra den aften på grund af chokket. Derfor husker hun heller ikke, hvem der hjalp hende ud af missionshuset, mens hendes mand prøvede at afvæbne gerningsmanden. Hun mente selv, at det måtte være nogle af pigerne, for Anette kan trods alt huske, at hun støttede sig til nogen, som hjalp hende ud.

    "Dem, der fulgte mig ud, var nogen, som ingen kunne se. At jeg har kunnet gå ned ad trappen med en dårlig ryg fra diskusprolaps og med en fod, der lignede noget, der var løgn, uden at holde fast i noget, virker umuligt. De andre har fortalt mig, at jeg også gik ned ad trappen med armene oppe, som om jeg holdt to personer om nakken. Jeg er helt sikker på, at det har været engle," siger Anette med overbevisning i stemmen.

Guds taskforce

"Min bror har efterfølgende sagt om det hele, at Gud vidste, at det her skulle ske, så han nedsatte en taskforce, så tingene kunne ske på den bedst mulige måde. Det synes jeg, er meget rammende," siger Anette, der nævner en række eksempler på, hvordan Gud havde styr på det hele.

    På aftenen for overfaldet skulle en ung gravid kvinde have været med, men hun blev forhindret og meldte afbud. Det samme gjorde et ungt par med et lille barn, der havde fået en anden aftale.

    "Det var nok godt, at der ikke var nogen, der skulle passes særligt på den aften," siger Anette.

    Mødelederen havde også meldt afbud, fordi hun fik lyst til at besøge en veninde, som samtidig er Anettes barndomsveninde.

    "Jeg er så taknemmelig for, at min nære veninde ikke var alene, da hun fik beskeden om, at jeg var blevet overfaldet. Der var bare sørget for mange ting," konstaterer Anette.

    Da politiet kom, var de meget forundrede over situationen, som slet ikke lignede det, de ellers kommer ud til.

Politiet forundret

"Politiet fortalte, at man kan forestille sig det, de normalt møder i sådan en situation, som et puslespil, man har kastet op i luften, og hvor alle brikkerne så ligger spredt over det hele. Men her var alle brikkerne samlet til et helt puslespil. Og det havde vi altså ikke selv samlet," siger Anette.

    Samme aften et sted i Thy sidder en kvinde, som pludselig får en indskydelse til at bede for nogen, der er i en situation, som ligner den, Anette oplevede. Anette kender ikke selv kvinden, men hun kommer i samme menighed, som Anettes moster, og først sidste jul får Anette denne historie at høre.

    "At Gud har sørget for, at der er nogen, som jeg ikke kender, der har bedt for mig, mens overfaldet sker, det er ret vildt."

    I forbindelse med retssagen snakkede Reload-fællesskabet meget om, hvem der mon skulle indkaldes som vidner. Det fyldte rigtig meget hos dem. I januar sidste år ringede en af Anettes veninder til politiet for at høre, hvor mange der skulle vidne i retssagen i maj senere på året. Hun fik at vide, at der ikke var andre, der skulle indkaldes end dem, der allerede havde fået besked. Det var en stor lettelse for dem, og nu havde de ikke noget at frygte for. Men tre uger inden, bliver de alligevel indkaldt, som det tilsyneladende hele tiden havde været meningen, at de skulle.

    "Men i stedet for at frygte for at vidne i fire måneder, behøvede vi kun at tænke på det i tre uger. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, at kvinden ved politiet havde set forkert den dag i januar, for det fyldte bare så meget hos os," forklarer Anette.

Vildt vidnesbyrd

Anette har tænkt over, hvorfor Gud ikke bare låste døren den aften i august, så den unge mand ikke kunne komme ind i missionshuset.

    "Men jeg kan jo ikke vide, hvor mange gange Gud har låst døren før," siger hun og husker, at hun ugen forinden havde siddet ubeskyttet ude i missionshusets have sammen med en veninde, mens de andre fra Reload var ude at gå en tur.

    Overfaldsmanden kunne også have taget en skarpere kniv, men fik i stedet fat i en gammel, sløv brødkniv.

    "Jeg kan se, at der i en rigtig grim historie også er nogle gode historier, og selvom alt det her kan lyde voldsomt, så bliver vores forundring over Guds under mindre, hvis ikke historien bliver fortalt, som den er. Det er jo vildt! Gud er almægtig, og jeg er overbevist om, at han er hos mig hvert eneste sekund af mit liv. Også i de perioder, hvor jeg ikke mærker det."



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter