Jeg har gået på Herrens mærkelige omveje - indremission.dk
Indre Missions Tidende

28.06.2019

Jeg har gået på Herrens mærkelige omveje

Henrik Højlund har mærket en stigende grad af hjemløshed i København. Nu vender han "hjem" som præst i Aarhus Bykirke




Den 1. august begynder Henrik Højlund som præst i Aarhus Bykirke efter kun halvandet års virke i Kingos Kirke på Nørrebro i København.

    Det var ikke nemt for Margrethe og Henrik Højlund at træffe den beslutning.

    »Efter jeg fik et lille hint om at søge embedet i Aarhus Bykirke, rumsterede tankerne, og i tre måneder gik jeg og snakkede med Margrethe, Gud og mig selv. Jeg var meget anfægtet af, om man kunne smutte så hurtigt,« siger Henrik og understreger, at det bliver et svært farvel. For parret har været glade for København og menigheden i Kingos Kirke.

    Han nævner nogle af årsagerne til, at de vender tilbage til Jylland.

    »Det har ikke været så enkelt at være her. Jeg har haft svært ved at finde mine egne ben i kirken, og vi har mærket en stigende grad af hjemløshed. Så vi blev fristet, da muligheden opstod for at komme til Aarhus. Byen betragter vi som vores hjem. Der har vi familie, netværk og venner, og så er vi jyske i vores hjerter,« forklarer præsten.

Margrethes ro

Han har virket som præst i 26 år. Først i Nordnorge, siden i Løsning og nu på Nørrebro.

    »Jeg tænkte i mange år, at jeg ikke skulle være præst resten af mit liv, men sådan blev det,« fortæller Henrik og ler højt.

    Mens han var i Løsning, begyndte han på et tidspunkt at søge efter et andet embede. Han bad om, at han måtte gå ind ad den dør, Gud åbnede for ham.

    »Jeg havde ikke ventet, at det var døren til Kingos Kirke. Jeg har mange gange sagt, at vi havde ikke været i København, hvis det ikke havde været for Margrethes ro i, at det skulle være sådan. Jeg er meget vægelsindet, når jeg skal træffe store beslutninger, « forklarer præsten.

Gud sendte bolden tilbage

I det sidste halvandet år har Guds ledelse været et kæmpetema for Henrik.

    »Jeg er sådan en person, som kigger mere i bakspejlet end ud gennem forruden, når jeg ser efter, hvordan Gud leder. Og jeg har haft svært ved at greje hans ledelse,« siger han.

Jeg synes, at det er et nederlag, at det ikke er lykkedes mig at falde til.

»Gud er den, der leder os på det store plan, men han lader os også vælge ved hjælp af vores fornuft og mærken efter i følelserne. Den oplevelse har jeg haft i mine overvejelser om at blive præst i Aarhus. Jeg gik så mange anfægtede runder med mig selv, at jeg på et tidspunkt kastede håndklædet i ringen og sendte en ansøgning og sagde til Gud, at han måtte lukke det ned.

    Jeg oplevede, at han sendte bolden tilbage og sagde til mig, at jeg selv måtte vælge, og at han ville være med uanset hvad. Det var befriende.«

    Henrik bruger et billede til at beskrive, hvordan Gud har ledt ham i de seneste år.

    »I vinter havde jeg og de unge ved Kingos Kirke et fremstød blandt de mange studerende på Nørrebro. Vi fandt en titel til arrangementet, som spillede på overskriften for tv-serien ‘Herrens veje’. Vi kaldte det ‘Herrens omveje’. Det er kommet til at passe på min egen situation, for jeg har gået på Herrens mærkelige omveje fra Løsning til Aarhus Bykirke,« forklarer Henrik.

    »Men jeg har overhovedet ikke fortrudt, at jeg har taget denne omvej,« pointerer han.

Jeg er ikke så stærk

Henrik betragter tiden på Nørrebro i samme lys, som da han og familien tog til Nordnorge i 1993.

    »Jeg var drevet af en eventyrlyst, og jeg er oprigtig glad for at have fået halvandet år her. Det har været et eventyr i medgang og modgang. Margrethe og jeg har udnyttet storbyens tilbud med teater og biograf, og jeg oplever, at København er noget af det mest charmerende. Den slår Aarhus med 20 længder,« forklarer præsten.

    »Jeg har mødt en mangfoldighed på Nørrebro af kulturer og trosretninger, som er fascinerende. Det jeg ikke elsker, er mangfoldighedsdyrkelsen, at du skal elske det hele. Hvis du ikke gør det, ryger du ind i det, jeg kalder mangfoldighedsabsolutismen. Hvis du eksempelvis ikke går ind for kønsmangfoldigheden, men i stedet insisterer på han og hun, så tilhører du en udrangeret minoritet her.«

    Han har lært meget af tiden på Nørrebro og hiver det frem, der fylder lige nu.

    »Jeg synes, at det er et nederlag, at det ikke er lykkedes mig at falde til,« forklarer Henrik.

    »Jeg tror, at nederlagene er noget af det vigtigste i vores liv. Det betyder ikke, at man skal opsøge dem, ikke et sekund. Man skal ikke opsøge korsene. I nederlagene er der en ydmygelse, som er enormt vigtig. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er så vældig stærk, som jeg troede.«

Kommer til en valgmenighed

Det har givet Henrik nogle nye perspektiver på præstegerningen at komme fra Løsning til Nørrebro.

    »I Løsning var der en meget stærk samhørighed mellem kirken og sognets grupper og organisationer. Jeg kom til en storbymenighed i Kingos Kirke, som i praksis fungerer som en valgmenighed og meget lidt som en sognemenighed. Hvis du går ud her, er der ikke nogen, der ved, at de tilhører Kingos Sogn. Vi skal gøre noget helt andet for at komme i kontakt med mennesker, end man skal i et landsogn som Løsning. Her skal vi netværke.

    I Kingos Kirke har jeg smagt lidt på, hvad det vil sige at være præst i en valgmenighed. De erfaringer kan jeg bruge i Aarhus Bykirke, der er en valgmenighed,« understreger præsten, der beskriver sig selv som et teammenneske, der stortrives i samspillet med frivillige.

    »Jeg har det rigtig godt i en gruppe, hvor jeg kan inspirere, og hvor der er et godt humør – og hvor vi finder på nye idéer sammen og derefter går ud og omsætter dem i praksis.«

Liturgiglad

Den kommende præst i Aarhus Bykirke er rigtig glad for at holde gudstjeneste.

    »Faktisk har jeg fået en tiltagende glæde ved at holde gudstjeneste, og det er ikke bare prædikenen, der er det vigtige. Det er gudstjenesten som helhed, der er det vigtigste i gudstjenesten,« forklarer Henrik, der beskriver sig selv som liturgiglad, men ikke som en højkirkefundamentalist.

    Gennem årene har han udviklet det, han kalder forkynderantenner for at hente inspiration til sin forkyndelse.

    »Når jeg har fordybet mig i Guds ord, har jeg måttet hente stemmer ind for at blive klogere på en bestemt bibeltekst. Gennem årene har jeg fået forkynderantenner, som hele tiden opfanger ting, som jeg kan bruge i en prædiken. Det kan være fra bøger, film eller menneskers udsagn. Jeg har fundet ud af, at troens tankeverden fletter sig ind i vores livshorisont. Der er ikke noget sted, hvor troen ikke har noget at sige. Det hele hænger sammen. Det har skabt troværdighed for troen i mit liv, som et vigtigt modsvar til den tvivl, der altid har fulgt med min tro,« siger Henrik.

Berigende samtaler

Præsten lister nogle ting op, der er væsentlige for en god prædiken.

    »Man skal tale i et nutidigt sprog, som folk kan genkende fra deres hverdag. Man skal have en tilgang, så det menneske, der ikke tror, oplever kristendommen relevant,« forklarer Henrik.

    Han har lært mest om præstetjenesten gennem sjælesørgeriske samtaler med mennesker.

    »Jeg var total nybegynder, da jeg begyndte som KFS-sekretær, men jeg havde en god coach. Jeg havde mange samtaler med studerende, men det er i Kingos Kirke, hvor jeg har haft flest samtaler med mennesker. Det er enormt berigende at snakke med et menneske og opdage den rigdom af liv og tanker, som man bare bliver klogere af,« fortæller han.

Ringen sluttes

Henrik ser præstegerningen i Aarhus Bykirke i et bestemt lys.

    »Jeg har en følelse af, at der er en ring, som sluttes. Efter mit teologistudium begyndte jeg som KFS-sekretær i Aarhus, hvor jeg arbejdede med studerende. Nu skal jeg virke i en menighed, hvor der er mange unge,« forklarer Henrik, der er 59 år.

    Han er opmærksom på aldersaspektet.

    »Her i Kingos Kirke fik jeg som den ældste præst opgaven at gå ind i arbejdet med de unge. Samspillet med dem giver mig energi, for der er noget fascinerende ved de unges tilgang til tilværelsen. Det skærper mine forkynderantenner, for jeg skal finde ud af, hvordan verden ser ud for dem.

    Jeg tror, at der i samspillet opstår en god synergi mellem erfaringen og friskheden.«



Læs bladet her:

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter