Indre Missions Tidende

15.12.2017

Julemanden tror på Jesus

Jeg kan ikke sige, at børnene skal tro på Jesus i stedet for på julemanden, men jeg prøver at tale med dem ud fra kristne værdier, siger julemand Kenneth Baun




Over 300.000 små LED-dioder oplyser Tivoli Friheden i Aarhus. Arrangementet Jul i Friheden har fået tag i aarhusianerne, som strømmer til forlystelsesparken for at få en tur i rutsjebanen og indsnuse julestemningen fra de små, hyggelige boder med brændte mandler og lune æbleskiver. I et hjørne af parken står folk i kø foran Julemandens By. Der er stadig 20 minutter, til den skæggede herre sætter sig i plysstolen, men forventningens glæde er tyk som duften af varm palmin fra det nærliggende klejnekogeri.

    Langt om længe lyder en klokke, og alles øjne retter sig mod manden i rødt. Han virker lidt mager og hulkindet af en julemand at være, men den hæse stemme og de milde øjne overbeviser. "Ho, ho, ho," griner han, som en julemand nu skal, og de forreste poder bliver klappet på hovederne, mens han forsigtigt maser sig gennem mylderet. Efter få minutter tager han plads i sit lille træhus, hvor han tre gange om dagen holder audiens.

Jul handler om at give

Én efter én kommer børnene ind og fremstammer deres juleønsker. Nogle er generte og skubbes frem af forældre, der vil have det perfekte billede på mobilen. De mindste kommer op at sidde hos julemanden, mens de lidt større fremfører deres ønsker stående.

    Én ønsker sig en barbiedukke, en anden en bestemt æske Lego. En stor knægt remser op fra en lang liste med dyre elektroniske dippedutter, men julemanden standser ham på halvvejen.

    "Sig mig, ved du ikke, at julen ikke kun handler om at få? Den handler også om at give, ellers var der jo ingen, der fik noget," belærer han venligt, men bestemt. "Sådan en stor dreng som dig kan godt hjælpe med at tømme opvaskemaskinen derhjemme og huske at sige tak for mad," siger julemanden. Knægtens mor optager det hele på video og ser ud til at bifalde hvert et ord. Drengen virker til gengæld lidt forlegen. Det hjælper heldigvis med et ægte julekram fra julemanden. Det hjælper på det meste.

Omvandrende slikautomat

Bag julemandsskægget gemmer sig 43-årige Kenneth Baun fra Ødsted ved Vejle. Han har i snart 25 år ernæret sig ved trylleri og underholdning, og da han sidste år blev tilbudt at være Tivoli Frihedens julemand, sagde han straks ja. Fra midt i november og indtil jul sidder han hver weekend i sit lille hus og tager imod. Om formiddagen er han desuden julemand i et af byens butikscentre, men det er noget helt andet.

    "Der skal man virkelig anstrenge sig, hvis man vil være andet og mere end en omvandrende slikautomat," erkender Kenneth.

    I Tivoli Friheden har han ikke andet end nærvær og julekram at dele ud af.

    "Det er især voksne mænd, der spørger, om jeg ikke har en mandarin eller en pebernød. Så tilbyder jeg dem et julekram eller to, og det tager de fleste imod."

Gud bruger julemanden

I rollen som julemand må Kenneth forholde sig til, at en del af børnene faktisk tror på julemanden.

    "Hvis jeg vil beholde jobbet, kan jeg ikke sige, at børnene skal tro på Jesus i stedet for på julemanden. Men jeg prøver at tale med dem ud fra kristne værdier. For eksempel ved at minde om, at julen ikke kun handler om at få, men også om at give. Nogle gange spørger jeg også, om der sidder en stjerne i toppen af deres juletræ, eller om de har sunget 'Et barn er født i Betlehem", og så får vi en snak om, at der også var både stjerner og sang julenat," forklarer han.

    "På mange måder konkurrerer Jesus og julemanden om opmærksomheden i december, og jeg har overvejet, om jeg som kristen kan optræde som julemand. Men jeg er nået frem til, at hvis jeg ikke gjorde det, så sad der måske en anden julemand, som kun var interesseret i nisser og gaver. Jeg tror på, at Gud bruger mig i den rolle, ligesom han bruger kristne i alle mulige andre erhverv," siger Kenneth.

Ansvar og privilegium

"Selv om det virker overfladisk at sidde og lytte til børnenes juleønsker, får vi også gode snakke indimellem. For eksempel ønskede en pige brændende at være sammen med sin far, som hun ikke havde haft kontakt med i flere år. Og en dreng bad mig om at komme udenfor og hilse på hans storebror, som sad i kørestol, fordi han havde leukæmi. Det er alvorlige emner, og jeg oplever det som et stort ansvar og et stort privilegium at være den, som børnene betror sig til. Julemands-rollen gør, at de lytter og tager imod alt, hvad jeg siger," forklarer Kenneth.

    "Jeg beder altid om, at Gud må vejlede mig, når jeg sætter mig i stolen, og jeg oplever, at han viser mig, hvad jeg skal sige, og hvor det enkelte barn måske har brug for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg."

    Julemandsjobbet er sæsonarbejde. Tivoli Friheden holder åbent fire dage mellem jul og nytår, hvor børnene kan komme forbi og sige tak for gaverne. Derefter bliver skæg og kostume gemt af vejen til næste år. Resten af året optræder Kenneth som tryllekunstner og entertainer i en række forskellige roller. Kunderne er skoler, børnehaver, handelsstandsforeninger, campingpladser og meget andet. Det eneste, han endnu ikke har prøvet, er at optræde til en begravelse, fortæller han.

    I 2017 har han haft 114 dagsarrangementer i kalenderen, og med en ekstra indtægt fra et job som handicaphjælper løber det rundt for ham og familien, der også tæller hustruen Katrine, deres to børn og en plejedatter.

Ingen klapper af en tømrer

Kenneth begyndte at trylle, da han var syv, og overtog en række tricks fra sin storebror. Som 12-årig tjente han de første lommepenge ved at trylle til børnefødselsdage i gaden.

    "Jeg er ordblind, så trylleri blev min vej til at brillere lidt i skolen," husker han. I 9. klasse var han i erhvervspraktik hos tryllekunstneren Kurt Flemming, der er bedst kendt som Bakkens Pjerrot, og fra da af vidste Kenneth, at trylleri skulle være hans levevej.

    "Alternativet var at gå i lære som tømrer, og det kunne sikkert også være blevet godt, men det er nok alligevel de færreste tømrere, der oplever, at publikum klapper, når de har bygget en skillevæg," smiler han.

    Som 19-årig etablerede Kenneth sig som selvstændig tryllekunstner, og for at få kunder i butikken tog han kontakt til Danmarks Radio, som i første omgang ikke så nogen idé at lave en udsendelse om den ordblinde tryllekunstner. Men Kenneth gav ikke op, og efter fire et halvt år og adskillige henvendelser, blev der produceret en tv-udsendelse, som på flere måder vendte op og ned på Kenneths liv.

Kærlighed og bogstaver

"Først og fremmest blev jeg kontaktet af en pige, som havde set udsendelsen og gerne ville invitere mig på middag," smiler han og ser på Katrine, som dengang tog en vild chance og har kørt parløb med Kenneth siden. Derudover var der en medarbejder på tv-produktionen, som mente, at hendes far kunne lære Kenneth at læse.

    "Det troede jeg ikke på. Jeg havde haft en lang række dygtige dansklærere, men ingen af dem havde kunnet lære mig at læse og skrive mere end mit eget navn," fortæller Kenneth, som dog indvilligede i at give det en chance.

    Og det lykkedes faktisk den pensionerede skolelærer at få bogstaverne til at give mening for Kenneth. Blandt andet ved at skabe en interesse for det at læse.

    "Jeg har ikke været god til at holde det ved lige, men i dag kan jeg læse det mest nødvendige. På en god dag kan jeg stave mig igennem første linje af underteksterne på tv, så det går stadig meget langsomt," siger Kenneth. Han har dog computerprogrammer, der kan omsætte tekst til tale og tale til tekst, så han korresponderer selv med sine kunder på mail.

Sjov og alvor for sig

Jobbet som selvstændig tryllekunstner er krævende, og det kræver en fleksibel familie, når Kenneth kører rundt i hele landet for at optræde. Men så ofte det lader sig gøre, tager familien i kirke sammen om søndagen. Desuden er de aktive i Ødsted Fællesskabet, som er en lokal gruppe kristne med tilknytning til bl.a. Indre Mission. Gruppen mødes på skift hos hinanden til bibelstudie og forkyndelse.

    I modsætning til flere andre kristne tryllekunstnere er det dog ikke lykkedes Kenneth at finde en måde at kombinere tro og trylleri.

    "Jeg synes, det er svært at kombinere noget, der skal være virkelig sjovt, med noget, som er dybt alvorligt. Folk skal jo helst ikke være så optaget af trylleriet, at de ikke hører budskabet," funderer Kenneth, som jævnlig optræder i kirker. "Sammen med præsten plejer jeg at finde nogle tryllenumre, som passer til den tekst, der skal prædikes over. Som regel bliver det noget med ild, eller vand eller duer. Og når jeg har tryllet, kan præsten prædike uforstyrret. Sjov for sig, og alvor for sig. Det fungerer faktisk fint."



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér