Næsten 100 juniorer brugte en uge på bold og bibel på JuniorSportsCamp.
Sportsglade juniorer var samlet på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming til årets udgave af JuniorSportsCamp. Næsten 100 juniorer brugte uge 26 på bold og bibel.
Hver dag begyndte de med at stikke næsen ned i Bibelen under overskriften "Gud og mig". Resten af tiden brugte de maksimal energi på skolens boldbaner eller indenfor i hallen.
"Der var en rigtig god stemning på JuniorSportsCamp med kampgejst og masser af sjov," fortæller Elisabeth Holdensen, der er konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. DFS arrangerede camp'en i samarbejde med Sydvestjyllands Efterskole.