Lis Kjærgaard var meget bevidst om, hvad hun ville bruge ressourcerne på, når hun blev pensionist. Hun ville gerne stå for kaffetjenesten i missionshuset i Farsø.
»Jeg vidste, at bestyrelsen stod og manglede en person, som ville stå for det praktiske i missionshuset, så jeg tilbød at tage den opgave,« forklarer Lis. Siden 1987 havde hun haft sin gang på sygehuset i Farsø. De sidste fem år var hun en del af rengøringsteamet på palliativ afdeling, hvor hun udnyttede sit pyntegen, så patienterne følte sig hjemme.
Da hendes arbejdskolleger spurgte, hvad hun skulle få tiden til at gå med som pensionist, fik de et klart svar.
»Jeg fortalte dem, at jeg skulle stå for kaffen i missionshuset. Nogle reagerede ved at spørge, om der foregik noget i missionshuset, « fortæller Lis, der altid havde været åben om sit kristne ståsted.
En kamp med flødesprøjten
Lis har stået for det praktiske i missionshuset i tre år, og det kan ses. Det er ikke alle IM-fællesskaber, der kan rose sig af at have en »vicevært«, som har fået tolv i støvsugning. Det fik Lis, da hun som 62- årig var til den afgørende eksamen som rengøringstekniker i forbindelse med jobbet på sygehuset.
»Jeg skulle støvsuge en biograf, og bagefter skulle jeg fortælle om støvsugning i 20 minutter,« ler Lis, der har ansvar for en lang liste af praktiske opgaver. Hun står for rengøring af huset og fortovet foran missionshuset. Hun klarer vask af duge, håndklæder og viskestykker, og hun står for kaffen og kagen til møderne, som der er cirka fem af om måneden.
»Mit bagværk er ikke til Den Store Bagedyst. Jeg har en kamp med flødesprøjten, når jeg skal pynte lagkager til fødselsdagsfesten, men jeg ved, at der er mange, som sætter pris på flødeskum på kagen, når der er fest,« fortæller Lis og siger med et glimt i øjet:
»Det siges, at når man bager, er det med til at holde hjernen frisk.«
Opvasken har hun uddelegeret til de andre i fællesskabet.
Kaffetjenesten er værdifuld
Lis går med stor fornøjelse op i borddækningen og pyntningen af missionshuset.
»Jeg lader mig inspirere af, hvilken årstid det er, og hvilke blomster jeg har hjemme i haven. Jeg har så stor overflod af blomster, at jeg lige så godt kan bruge dem i missionshuset,« siger Lis, der bruger, hvad hun har til rådighed. Hvis hun har æbler eller pærer, bliver de omsat til kage.
»Jeg slapper af ved at gøre rent og pynte op, og så er jeg glad for, at jeg kan bruge mine ressourcer på at aflaste de ældste i fællesskabet og de andre i min alder, som har opgaver i bestyrelsen.«
Lis brænder for sin opgave, og det ses i mange små ting. De har en lokal glaskunstner i Farsø, som hun har fået til at lave glasengle, der bruges som servietholdere, og hun har brugt tid på loppemarkeder for at finde vaser, der passer til enhver lejlighed.
»Jeg kan godt lide at tjene andre, så de har det godt og bliver glade. Sådan er jeg skabt,« forklarer Lis, der oplever, at hun bliver anerkendt for sin indsats.
»Jeg får megen ros, jeg er bare ikke så god til at tage imod den.«
Hun synes, at kaffetjenesten i missionshuset er lige så værdifuld som en forkyndertjeneste.
»Det er vigtigt at høre Guds ord, men det er lige så vigtigt at have fællesskab med hinanden over kaffen. Vi har hver vores tjeneste i Guds rige. Jeg går i den gerning, der er blevet lagt til rette for mig,« siger Lis.
»Nogle kan sætte ord på deres tro ved at forkynde. Jeg sætter ord på min tak til Gud ved det, jeg gør for andre.«
Lis’ parkeringsplads
Lis indrømmer, at hun gerne vil forkæle sine venner i missionshuset, men det gælder også den anden vej. Det bliver tydeligt, da hun og ægtefællen Hans Jørgen ankommer til missionshuset en halv time før aftenens møde den 4. oktober. Lis har sin egen parkeringsplads ved missionshuset.
»Så skal jeg ikke bære kagen og blomsterne så langt,« forklarer Lis, der har bagt fem pæretærter og 63 boller til aftenens temamøde for kredsen, der ud over Farsø består af Aars, Aalestrup og Løgstør. Godt 50 er kommet for at høre missionær Jørgen Bloch.
To af de lokale deltagere sætter stor pris på Lis’ praktiske tryllerier i missionshuset.
»Hun gør det så hyggeligt, at vi føler os hjemme,« siger de.
Formanden Bent Torp er stolt over at have en kaffedame som Lis.
»Hun gør et stort stykke arbejde, og det er vi taknemmelige over,« fortæller han og nævner de par gange om året, hvor Lis disker op med en stor kagebuffet af rester fra fryseren.
Artiklen kan også læses i impuls nr. 21/2018
