Indre Missions Tidende

22.03.2019

Med ild i hjertet

Missionsfolk fordyber sig i Guds ord og ser muligheder for mission




I disse dage er det 50 år siden, at indremissionær Niels Hedager Mortensen begyndte at indtale små andagter på sin telefonsvarer. Telefonandagten blev nævnt i Indre Missions Tidende første gang den 14. september 1969, hvor der blev henvist til missionærens private telefon. 10 år senere var der 11 telefonlinjer og 700- 800 daglige opkald.

    Telefonandagten er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når en ildsjæl ser en mulighed for Guds mission og handler med de midler, han eller hun har.

Gud velsigner

Sommetider skal man bare gå i gang med noget, og så må tiden vise, om behovet er der, og om Gud velsigner det. Det blev tilfældet med telefonandagten.

    I 1936 begyndte en gruppe missionsfolk at dele traktatbladet Et ord med på vejen ud til fiskerne på havnen i Hvide Sande. Også dette udviklede sig, og i dag – 83 år senere – husstandsomdeles bladet stadig til hele byen med hjælp fra 75 frivillige hjælpere. Også her så nogle ildsjæle en mulighed, og de handlede på det. Drivkraften var stadig ønsket om at formidle Guds ord.

Derfor

På lederkonferencen i Kolding var netop denne bevægelse i fokus: Når vi går ind i Guds ord, åbner han vores øjne for missionen og for mulighederne omkring os. Hvis vi vil nå længere ud, må vi begynde med at søge ind – ind i Guds ord. Vi må bede Gud åbne vores øjne og bane vejen for os. Han elskede os først, derfor!

    Impuls nr. 6/2019 handler om Guds mission i hverdagen. Om drivkraften, om opfindsomheden og om de mennesker, som Gud inspirerer og kalder til at række evangeliet videre.

    Og den handler om det ord, som bevæger vores sind, som skaber forandring og handling. Det ord, som skal høres og bedes ind i vores liv.



Læs bladet her:

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter