Mennesket som et gudebillede - indremission.dk
Indre Missions Tidende

09.02.2014

Mennesket som et gudebillede

At være skabt i Guds billede skal forstås som noget synligt og konkret, fik deltagerne på DBI og MF's Januar-kursus at vide




Fire dage med solid teologisk undervisning og tid til fordybelse. Det var situationen for 70-80 præster, studerende og ansatte i kirkelige organisationer, da de i uge 4 var samlet til det årlige Januar-kursus på Dansk Bibel-Institut (DBI). Hvert tredje år holdes Januar-kurset og Menighedsfakultets årlige Teolkursus i fællesskab. I år var det DBI's tur til at lægge lokaler til.

    "Egentlig er vi for mange til de snævre rammer her," sagde rektor Børge Haahr Andersen i sin velkomst. "Men da vi snart forlader stedet for at flytte til langt bedre lokaler, ville vi give jer muligheden for at tage ordentlig afsked med disse rum, der er fyldt med minder om slid og gode oplevelser."

I Guds billede

Hver formiddag havde den engelske teolog Crispin Fletcher-Louis et dobbeltforedrag. Han underviste om betydningen af et enkelt ord, nemlig "billede". På Bibelens første blad siger Gud: "Lad os skabe mennesker i vort billede." Gud skabte mennesket i sit billede. Hvad betyder det?

    Det traditionelle syn har været, at det er den sjælelige, ikke den fysiske del af mennesket, der er Guds billede. Den opfattelse har dybere rødder i græsk tænkning end i Bibelen, mente Fletcher-Louis.

    Sprogligt handler glosen "billede", som er brugt i skabelsesberetningen, om noget synligt, konkret, fysisk. Det bruges om statuer af regenter og afguder. Ordet findes blandt andet i en indskrift på en statue af en regent.

Guds repræsentant

Kejseren placerede et billede – en statue – af sig selv i rigets byer for at han på den måde kunne være til stede overalt i riget. Statuen repræsenterede kejseren. På samme måde med gudebillederne. Et gudebillede blev æret og opvartet som selve guden.

    Det er med baggrund i denne brug af ordet, vi skal forstå Gud, når han siger, at han skaber mennesket i sit billede. Mennesket er skabt til at være Guds royale repræsentant i skaberværket.

    Gud har meget kraftigt forbudt, at nogen laver et gudebillede af ham. Det gik helt galt, da hebræerne krævede af deres præst, Aron, at han skulle lave et billede af Gud i form af en guldkalv. Men Gud har selv lavet et billede. Det gjorde han, da han skabte mennesket.

Kun lidt ringere

Et af de mange bibelsteder, Crispin Fletcher-Louis brugte som belysning af sin pointe, var Salme 8. David spørger: "Hvad er et menneske?" David svarer selv: "Du har gjort det kun lidt ringere end Gud." Og så henviser han til skabelsesberetningen. "Du har gjort det til hersker over dine hænders værk."

    Ordet "hersker" i Salme 8 er det samme, som bruges om den magt, konger og kejsere udøver. Ved at skabe mennesket i sit billede har Gud uddelegeret noget af sin magt.

    At mennesket er skabt i Guds billede betyder også, at det ikke kun er Gud, man håner ved at lave gudebilleder. Man håner også mennesket, som er skabt til at være et levende gudebillede.

    Ovenstående er kun nogle af pointerne i foredragene. Mennesket som gudebillede kan også belyses ved at undersøge tempeltjenesten, Israels rolle i forhold til Gud, Jesus som Guds billede og tekster som f.eks. Paulus' tale på Areopagos.

    Crispin Fletcher-Louis sluttede med en understregning af, at frelsens mål er at genoprette gudsbilledet i mennesket, eller at slippe det fri fra synden. Og dermed er vi ved et spørgsmål, som professor Asger Højlund fra MF holdt foredrag om en eftermiddag midt i ugen: Hvad betyder synden for gudsbilledet?

Forskellige svar

Blev gudsbilledet ødelagt ved syndefaldet? Det er der gennem tiden givet mange forskellige svar på, kunne Asger Højlund fortælle. Grundtvigs opfattelse dukker op i hans behandling af den ægteskabelige kærlighed. At der findes kærlighed mellem mennesker, er et tegn på, at der stadig er noget af gudsbilledet tilbage.

    Grundtvig henviser til lignelsen om den fortabte søn. Han var kommet bort fra sin far, men han havde så meget erindring om sin fars kærlighed, at han vendte om. Han lod sig røre af sin fars sindelag. Og han var en værdig genstand for sin fars medynk.

    Det gode, der måtte være i mennesket, kan ikke dyrkes frem og føre til tro. Det er kun en passiv klangbund for evangeliet.

    Den katolske kirke talte om, at gudsbilledet i mennesket kunne restaureres gennem fromhedslivet. Det fik Luther til helt at afvise, at der er noget i mennesket, som Gud kan bygge på. Han mente, at gudbilledligheden var gået helt tabt ved syndefaldet.

Et faldent barn

Men læser man syndefaldsberetningen er der forskel på, hvordan Gud taler til slangen og til mennesket. Gud kalder mennesket over på sin side imod slangen. Forholdet mellem Gud og mennesket er ikke slut, men det er alvorligt skadet.

    Der er flere eksempler i Bibelen på, at gudbilledligheden også er en værdi hos mennesket efter syndefaldet. Et eksempel er Salme 8, men også i Det Nye Testamente møder vi det, f.eks. i Jak 3,9: "Med tungen forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede."

    Gud ser ikke på det faldne menneske som et tomt hylster, men som et barn – et faldent barn.



Læs bladet her:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter