Nu tjener Arne i et lavere gear - indremission.dk
Indre Missions Tidende

13.04.2014

Nu tjener Arne i et lavere gear

Arne Olesen fandt for mange år siden ud af, at det bedste, man kan gøre, er at lægge sit liv i Guds hænder. Det er dér, livet foregår




Efter 37 års tjeneste i Indre Mission skulle man tro, at Arne Olesen var totalt slidt og ikke orkede mere arbejde i Guds rige. Men selv om han ikke får løn for det mere, så er han fortsat på næsten fuld kraft med flere forskellige missionsopgaver.

    "Jeg føler mig velsignet over at have et rigt og meningsfyldt seniorliv, hvor jeg får lov at blive brugt. Jeg har stadig kræfter og energi til en masse ting. Det fungerer bare i et lavere gear," siger Arne, der er 67 år og gik på pension for to år siden.

    "Jeg vil beskrive mig selv som et halvslidt redskab, eller jeg er som en veludsprungen påskelilje."

    Han byder på kaffe og rundstykker i lejligheden, der ligger i boligblokkene bag Indre Missions Hus i Fredericia - og undskylder, at syltetøjet ikke er serveret i små skåle.

    "Det ville min kone, Kate, have gjort, hvis hun havde været hjemme," fortæller Arne, der også nyder at sætte tænderne i et rundstykke med Nutella og ost ovenpå.

    Under interviewet er han en god og betænksom vært.

    "I de første 30 år indrettede min kone sin kalender efter mit kald. Nu betaler jeg lidt af på det ved at passe huset, mens hun er på arbejde."

25 timer om ugen

Overgangen fra et liv på arbejdsmarkedet til en pensionisttilværelse har det taget tid at vænne sig til.

    "Det har været en proces, hvor jeg bevidst skulle arbejde med, hvad det var, jeg ville bruge min tid og frihed til. En ting er at have frihed. En anden ting er, hvis den ikke bliver brugt rigtig. Friheden bliver negativ, hvis mennesker ikke har noget at vågne op til, og der ikke er brug for dem," forklarer Arne.

    "Det er en udfordring ikke at blive som et redskab, der bare står ubrugt. Det gælder om stadig at lade sig bruge."

    Arne skønner, at han bruger omkring 25 timer om ugen på forskellige former for frivilligt arbejde i Guds rige.

    "Jeg er leder af Indre Missions Telefonandagt, og det har jeg efterhånden været i fem år," siger Arne og gør en tænkepause. "Hold da op, er det så længe siden? Tiden er gået hurtigt."

    I snit er der 300, der benytter Telefonandagten hver dag.

    "Det er steget lidt," fortæller han stolt.

Nyder friheden til at tjene

Af andre opgaver nævner Arne blandt andet, at han er kredsformand for Fredericiakredsen og er med i den lokale IM-bestyrelse og i udvalget for Seniorcamping I. Han fremhæver opgaven som fritidsforkynder, hvor han er afsted cirka en gang om ugen.

    "Det er en tjeneste, som jeg er meget glad for. Det giver mit liv værdi at få lov at forkynde Guds ord og på den måde få lov at præge andre," siger Arne.

    "Forkyndelsen har jeg nok altid set som mit primære kald, selvom det ikke er det, jeg er blevet brugt mest til i min lønnede tjeneste," forklarer Arne. Han tænker for eksempel på, da han var missionær i København i 1980'erne.

    "Som leder af missionshuset Bethesda og Københavns Indre Mission var jeg mere administrator end prædikant," siger Arne, der har været missionær i Nibe, Esbjerg, København og Aarhus. Fra 1995-2007 var han landssekretær i Indre Mission, og han sluttede sin lønnede tjeneste som rejsesekretær for IM.

    Arne nyder friheden til at planlægge sine dage, som han vil. Han ynder at få en middagslur eller tage i fitness med de gamle "kanutter", som han kalder de andre seniorer, som også træner. I tre år har han gået til engelsk og tysk på aftenskole for at blive bedre til sprog.

    "Jeg har forsøgt at rette op på mine sprogkundskaber. Jeg oplevede at komme til kort på det område, når jeg deltog i internationale møder og konferencer med Indre Mission," fortæller Arne. Han sætter også stor pris på at bruge hænderne i sommerhuset på Fyn, eller når han er med til at ordne den båd, han har sammen med nogle andre fra missionshuset i Fredericia.

Værdien over alle værdier

Arne er taknemmelig for, at han kan fortsætte med at gøre en indsats i Guds rige, selv om han ikke længere får løn for det.

    "Det er en stor gave for mig at være engageret i Indre Mission. Jeg interesserer mig for mange ting, men jeg vender altid tilbage til, at mit rette element er, hvor Gud vil have mig. Værdien over alle værdier er at få lov at være med i Guds riges arbejde, så flest mulige må nå himlen. Her handler det ikke om, hvad jeg kan, eller hvem jeg er, men hvem Gud er, og hvad han vil. Jeg har for længst fundet ud af, at det bedste, man kan gøre, er at lægge sit liv i Guds hænder. Det er her, livet foregår," understreger Arne.

    Han betragter tiden med Kate, børn og ikke mindst børnebørnene, det frivillige arbejde og de andre fritidsinteresser som en dejlig helhed, der giver glæde og indhold i hverdagen. Men han er ikke i tvivl om, at tiden med familien og det frivillige arbejde er det bærende.

    "Jeg tror på, at Gud har kaldet mig til forskellige frivillige opgaver i det kristne fællesskab, og jeg føler mig privilegeret, at han kan bruge mig. Det har været med til at give en fast struktur i mit liv, og det giver mig en daglig trivsel, tryghed og glæde. Kaldet har også været til gavn for mig selv, for det har bevaret mig i troen. Det er den største gave."

    Et øjeblik fortaber den pensionerede medarbejder sig i minderne og fortæller detaljeret om årene på Hammerum Landbrugsskole ved Herning, Soldaterhjemmet i Sandholm i Nordsjælland, Luthersk Missions Højskole i Hillerød og Diakonhøjskolen i Aarhus.

    Ikke mindst de fire år på sidstnævnte skole var en forberedelsestid til hans kald som missionær.

Det vitale i livet

I tilbageblikket til ungdommens dage i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne har det præget Arne, at han var en del af den bibelvækkelse, der kom ind over de kristne ungdomsfællesskaber.

    Han husker, da han fik den lille pjece: "Den hele bibel" af Poul Hoffmann.

    "Efter at jeg havde læst pjecen, var jeg slet ikke i tvivl om, at Bibelen er sand, og at tilliden til Guds ord var det, der skulle bære mit liv," fortæller Arne, der bliver helt bevæget, mens han snakker.

    Den unge landbrugselev fra Bredal ved Vejle var så begejstret for pjecen, at han købte ti stykker, som han videresolgte til andre på landbrugsskolen.

    Arne fremhæver et bibelord, som fik så stor betydning, at det var med til at ændre retningen på hans liv.

    "Efter at jeg havde læst Joh 5,24, tænkte jeg, at i stedet for at lave afhandlinger om køer, så ville jeg hellere arbejde med Guds ord. Det må være himlens forgård at gøre det, og den oplevelse har ikke ændret sig," siger Arne.

    "Jeg oplever Guds ord som det vitale i livet. Det er det, der holder, når alt andet brister. Det giver mig nåden og syndernes forladelse og en glæde, der rækker ind i evigheden. Det giver mod på livet og på evigheden og en frimodighed ind i min hverdag."

Vi har det samme behov

Arne mærker også, at det er en daglig kamp at holde sig til Guds ord. Den ændrer sig ikke, fordi han har været kristen i mange år.

    "Nogle gange kan jeg tænke, om jeg er ved at blive sløv. Derfor er det vigtigt som senior at have nogle faste rammer i livet, som kan hjælpe med at holde kursen. Vi gamle har de samme behov for at se hen på Jesus. Vi har ikke mindre brug for det, for vi kan blive mismodige og trætte. Vi kan blive for frisindede og ligegyldige og sløve som kristne og tage det for overfladisk med syndernes forladelse og Guds nåde," slutter Arne.



Læs bladet her:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter