Sandheden har tre hovedpunkter

PRÆDIKEN: Helligånden anses ofte for at være leverandør af høj stemning og overnaturlige manifestationer

Jesus sender Helligånden for at overbevise os om sandheden, siger Jesus. Ånden, han vil sende, kalder han for Sandhedens Ånd. Det er, fordi Ånden taler som han selv. Jesus kalder jo sig selv for Sandheden, og Helligånden skal ikke tale selvstændigt, men tage af det, som Jesus siger, og forkynde det for os.

    Når Ånden taler i et menneskes liv, er indholdet altså ikke forskelligt fra det, som Jesus har sagt. Sandheden, som Jesus forkynder, giver Ånden videre af. Og ifølge Jesus har sandheden tre hovedpunkter: Synd, retfærdighed og dom. De tre punkter kunne vi også kalde overskrifter over Jesu liv og forkyndelse.

Udgangspunktet

Synden er udgangspunktet. Det danske ord »synd« er i dag udvandet og bruges næsten kun, når nogen har spist noget usundt. Den bibelske betydning er dog dybere og langt mere omfattende end enkelte større eller mindre forseelser. I bibelsk forstand er synden selve menneskehedens grundproblem i forhold til Gud. Synden er den brudte relation til vores Skaber og Frelser, som gennemtrænger hele mennesket på alle niveauer. Ikke engang en god gerning er vi i stand til at gøre uden synd. For om ikke andet registrerer vi selv i forbifarten, at den gode gerning er god, og fornøjes over vores egen godhed. Derfor skal vi selvfølgelig gøre gode gerninger alligevel, men synden er noget grundlæggende, som vi ikke selv kan frigøre os af, og som vi må leve med gennem hele vores jordiske liv. Et grundvilkår.

    Når Jesus taler om synd, præsenterer han aldrig en detaljeret liste med gradueringer af forskellige synder. I stedet viser han os, at intet menneske er retfærdigt i egentlig forstand. For dybest set søger menneskene ikke Gud. Paulus forklarer det samme i Romerbrevet kapitel 3.

    Synden består i bund og grund af, at vi i udgangspunktet ikke har tillid til Gud. På den måde forkaster vi hans rige, magt og ære. Men Jesus er kommet til den verden, der forkaster ham. Han er Guds udrakte hånd til os. Det vil Helligånden vise os. Og så vil han arbejde med os, så vi får tro til at bede »for dit er riget, magten og æren«.

Går til Faderen

Dernæst vil Helligånden overbevise os om retfærdighed. En retfærdighed, der består i, at Jesus går til Faderen, uden at vi kan se det. Umiddelbart lyder det mærkeligt. Hvordan kan retfærdigheden bestå i, at Jesus bliver usynlig for os og går til Gud Fader?

Synden er den brudte relation til vores Skaber og Frelser, som gennemtrænger hele mennesket på alle niveauer

    Her skal vi tænke på den kosmiske nøgleposition, Jesus har. Det var ikke en hvilken som helst gæst, der gik omkring på Israels støvede veje for 2000 år siden. Jesus er den universelle forsoner, der som en ypperstepræst vil forsone os med Gud Fader, så den brudte relation igen kan blive helet. Han gør det ved at bære sit offer fra Golgata frem for Faderens trone i himlen. Vi kan ikke se det, men det foregår her og nu. Jesus er både ypperstepræsten og offeret, da det er hans eget blod, han bærer frem. Den handling skaffer retfærdighed på vores vegne:

    »Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning« (Hebr 9,11-12).

Diktatoren er dømt

Redningsaktionen, som Jesus har gennemført, åbner døren på vid gab for os til Guds evige rige. Samtidig gør den en ende på Djævelens rige. For da Jesus døde og opstod og opfór til himmels, mistede Djævelen sit faste holdepunkt, nemlig den skyld, vi sad fast i. Hvor menneskehedens synd tidligere havde fastholdt os i en ubetalelig gæld, har Jesus nu betalt gælden. Og døden, som vi skyldte Gud, fordi vi havde syndet, har Jesus taget på sig. Dermed er Djævelen på vej ud af verdensscenen. Hans æra er forbi, og hans tid er kort.

    Verden, som vi kender den, befinder sig i slutfasen. Snart skal Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen drives ud én gang for alle, og Guds rige bryde frem som synlig virkelighed. Det betyder dog ikke, at Den Onde har nedlagt våbnene, tværtimod. Som det ofte er tilfældet med diktaturer, eskalerer overgreb og uhyrligheder i slutfasen, før de opløses. Sådan er det også med Djævelens diktatur, der huserer på højtryk i verden, indtil hans herredømme endegyldigt forsvinder. Men ondskabens fyrste er allerede dømt. Også den sandhed vil Helligånden overbevise os om.

Evangelieteksten til 4. søndag efter påske er fra Joh. 16, 5-15. Læs den online hos Bibelselskabet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer