Stor interesse for kvindemøde i Harboøre

HARBOØRE: Et foredrag af Herdis Hansen trak 75 kvinder i missionshuset

Et missionshus fyldt af kvinder var det synlige resultat af et nyt tiltag, som en gruppe kvinder fra Indre Mission i Harboøre stod bag den 30. oktober.

    »Vores mål var at lave en aften for byens kvinder og give dem en anledning til at komme inden for i missionshuset og mødes på kryds og tværs. Det lykkedes over al forventning,« fortæller Jette Christensen på vegne af initiativgruppen.

    De var 75 kvinder, og en god del af dem havde ikke en tilknytning til missionshuset i forvejen.

    Kvinderne hørte et foredrag af Herdis Hansen, der er hospicechef på Ankerfjord Hospice og medlem af Det Etiske Råd. Bagefter var der tid til spørgsmål.

    »Her var der flere, som tog ordet, også kvinder, der var i huset for første gang. Det tolkede vi som et tegn på, at folk følte sig hjemme og kunne relatere til det, der blev talt om. Snakket blev der i hvert fald. Det var meget svært at få ørenlyd under maden og kaffen,« siger Jette Christensen.

    »Efter mødet fik vi mange positive tilkendegivelser, og vi er i gang med at planlægge det næste møde, hvor vi håber, at vi bliver mindst lige så mange.«

    Læs mere om Indre Mission i Harboøre i impuls nr. 23, som udkommer den 18. november.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Jesus kom til Emrah i en drøm
Emrah er flygtet fra Tyrkiet, fordi han er blevet kristen. Nu er han frivillig i den tyrkiske menighed i København og bruger tid på at evangelisere…
Alt er tilladt men ikke alt er morsomt
Standupkomikeren Jakob Svendsen har ikke mange hellige køer, men tror på en hellig Gud.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…

Annoncer