Uden Gud ville jeg være en geléklump - indremission.dk
Indre Missions Tidende

13.04.2014

Uden Gud ville jeg være en geléklump

Efter en alvorlig ulykke i 1999 sagde lægerne om Vita, at hun skulle være heldig, hvis hun kunne kende forskel på dag og nat.




Vi skruer lige tiden tilbage til foråret 1999. Vita Andersen, der var opvokset i Indre Mission, dus med Børkop Højskole og Cafébussen, var netop blevet uddannet til skuespiller og var en af Danmarks to eneste stuntkvinder.

    En dag i maj, da hun gik over for grønt på H.C. Andersens Boulevard i København, kørte en spritbilist direkte ind i hende. Derefter fløj hun gennem luften, ramte en bus og landede livløs på gaden. Udsigterne var dårlige for Vita. Seksten dage efter ulykken så det så slemt ud, at lægerne mente, at hun ville dø, inden natten var omme.

    Ingen troede, at Vita ville overleve. Men Gud ville det anderledes.

Jeg har fået min balance igen

I dag er Vita 42 år og bor på Vibegården, der er et kommunalt bofællesskab på Nørrebro i København. Hun smiler veloplagt fra sin kørestol og siger, at det er dejligt at se IMT's medarbejder, der kigger forbi en dag i marts.

    Inden Vita er klar til en snak, peger hun på en mappe med billeder, som hendes kontaktperson finder frem. Vita har med store bogstaver skrevet nogle stikord ned, som hun vil bruge i interviewet.

    Hun bladrer med sin højre hånd gennem papirerne, fordi den venstre arm og hånd er lammet.

    Vita har været gennem mange års hård genoptræning efter trafikulykken.

    "Jeg har fået min balance igen. Prøv at se her," siger Vita, der skubber bordet på kørestolen til side, låser kørestolen med højre hånd og rejser sig stolt op.

    "I morges tog jeg selv bad. Det har taget mig otte til ti år at komme dertil."

    Vita taler ikke så hurtigt, og nogle gange er det lidt svært at forstå hende. Hun har i flere perioder fået hjælp af en talepædagog til at øve udtalen af ord.

    "Jeg skal tænke over, hvordan jeg udtaler ordene, og hvordan jeg siger vokaler og konsonanter," fortæller Vita.

Livsvilje og stædighed

Det er slet ikke til at sætte sig ind i, hvor meget det har krævet Vita at komme dertil, hvor hun er i dag. I de første uger efter ulykken var Vita ikke ved bevidsthed og lå i respirator. Efter godt et halvt år kunne hun sige enkelte ord, men der gik mange måneder, før Vita smilede igen.

    "Jeg har en stædighed og en livsvilje. Men rent ud sagt så er jeg ingenting uden Gud. Hvis ikke han havde givet mig en stærk rygrad, så var jeg endt som en geleklump. Mod alle odds valgte jeg at tro, at Gud nok skulle hjælpe mig," forklarer Vita.

    "Efter ulykken har Gud samlet mig op, og jeg har måttet begynde forfra med mange ting. Det har været en fantastisk rejse, fordi Gud har åbnet den ene østers efter den anden med perler. Men der har også været tørke og slid og slæb. Nogle gange har jeg tænkt, at hvis det ikke blev bedre, så ville jeg tage mit eget liv. Men så har der omgående været et bibelord til at hjælpe mig. Jeg er aldrig blevet svigtet af Gud."

Et værdifuldt netværk

Vita svømmer hver uge, og hun har en elektrisk motionscykel i lejligheden, som hun bruger til at holde sit nuværende funktionsniveau ved lige. Hendes bedste veninde, Hanne, ledsager hende, når hun går til svømning.

    Hanne og Vita laver mange andre ting sammen.

    "Vi går på restaurant og i biografen, og vi shopper," siger Vita, der har en masse smart tøj hængende fremme i soveværelset.

    "Men jeg kan bedre lide at investere i film," fortsætter hun og fniser højt. Hun peger på flere hylder og kasser med film.

    Hendes yndlingsfilm er blandt andet "En duft af en kvinde" og "Festen", hvor hun selv medvirkede.

    Hanne ledsager somme tider Vita i tog til familiebesøg i Jylland. Hanne er én af Vitas mange venner. Blandt dem er flere inden for musik og teater.

    Sidste år var Hanne og Vita sammen med en anden veninde på ferie i Ungarn. Vita har desuden været på ferie i udlandet flere gange i de forløbne 15 år ledsaget af personalet på bostedet.

    Vita har også stor glæde af sin familie.

    "Mine forældre betyder alt, uden dem havde jeg ikke klaret det," siger hun og nævner også sin faster, der er flyttet tæt på. Hun kigger ofte forbi Vita og hjælper hende med mange ting. Fasteren og Vita følges ad i kirke.

Hygger mig tit med Gud

Det er meget nemt at forstå, hvorfor Vita har et stort netværk. Det er så let at blive i godt humør af at være sammen med hende. Hun spreder solskin omkring sig, fordi hun er generøs med komplimenter og kommer med varme knus og smil.

    "Flere af mine venner har sagt til mig, at jeg er det åndelige perspektiv i deres hverdag. De ved, at de kan komme til mig, og at jeg beder for dem," fortæller Vita, der oplever, at hun bliver opsøgt af mennesker, som kæmper med ting. Nogle gange er Vita også den opsøgende.

    "Jeg kan se på menneskers kropssprog, hvis de ikke har det godt. Nogle gange minder Gud mig om, hvem der har brug for hjælp," siger Vita.

    Hun fremhæver en person, som står over alle hendes andre relationer.

    "Min vigtigste ven er Jesus. Hvis jeg ikke havde ham, var jeg ikke til," understreger Vita.

    "Er du klar over, hvor tit jeg hygger mig med Gud. Det er bare totalt fedt. Jeg tager en kop te eller kaffe og 'smækker' benene op. Jeg har Bibelen i nærheden, og så snakker jeg med ham."

    Bønnen betyder alverden for hende.

    "Den er mit åndedrag forstået på den måde, at den er min vej til at få liv og energi," fortæller Vita, der har mange mennesker, som hun beder for hver dag. Det ved mennesker rundt omkring, så de kontakter hende, hvis de eller andre trænger til forbøn.

    "Mit kristenliv er bedre end nogensinde, for det er blevet dybere. Efter ulykken havde jeg virkelig brug for hjælp fra Gud, og jeg bad. Jeg kunne mærke, at han kom helt nær og sagde til mig, at han ville redde mig. Gud tog suverænt styringen, og han har fået mig op og tilbage til livet," fortæller Vita.

Ser på hvad jeg kan

Vita kan huske det liv, hun havde før ulykken. Nogle gange er hun ked af, at der er ting, hun ikke længere kan gøre. Men hun har indset, at livet stadig har stor værdi, og at hun kan gøre meget godt.

    "Jeg har lært at se, hvad jeg har, og hvad jeg har undgået. Efter ulykken var jeg så langt ude, at lægerne sagde om mig, at jeg skulle være heldig, hvis jeg lærte at kende forskel på nat og dag. Mange af de mennesker, der har været ude for en lignende alvorlig ulykke, når ikke videre.

    Jeg kunne være langt mere afhængig af mennesker, end jeg er nu. Så jeg er glad for, hvad jeg har kunnet drive det til på trods af ulykken. Som kristen har man en tredje dimension. Du kan ikke bare nøjes med at se på det, der virker og ikke virker. Du har også Gud," forklarer Vita.

    "Jeg har ingen gode forklaringer på noget af det, der skete. Det er en handicappet pige, der sidder her, men alt giver mening, når man ser på Gud."

Har tilgivet spritbilisten

Personen, der er årsag til, at Vita i dag er handicappet, har hun et afklaret forhold til.

    "Jeg har tilgivet ham, men jeg kunne ikke gøre det, hvis ikke Gud havde givet mig tilgivelsen. Hvis det bare var mig, havde jeg ikke haft energien til at tilgive, så havde jeg bare haft ondt af mig selv. Guds tilgivelse har sat mig fri," erklærer Vita.

    "Jeg beder for bilisten. Jeg har totalt ondt af ham."

    Vita er glad for den hjælp, hun får fra personalet på bofællesskabet, og den hjælp, hun har fået fra læger og specialister gennem årene.

    "Men jeg vil gerne slå et slag for den største læge, og det er Gud, for han er stadig i gang med at helbrede mig. Jeg håber, at jeg gennem gangtræningen kan komme til at gå, og at jeg kan blive endnu bedre til at udtale ordene," siger Vita.

    "Uanset hvad der sker, er jeg i Guds hænder. Han omslutter og beskytter mig, så der ikke sker mig noget ondt."

Inden kursen sættes tilbage mod Jylland spørger Vita, om hun må bede for IMT's medarbejder. Det er typisk for Vita og fører til lidt "hyggetid" med Gud.



Læs bladet her:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter