Indre Missions Tidende

14.12.2017

Unge ledere i IMU fik ny inspiration

Missionshuset Tabor i Aarhus lagde lokaler til en bestyrelsesdag for IMU i Aarhus, der består af fire grupper




Der skal inspiration og motivation til for at lede en IMU-gruppe. Derfor havde ungdomskonsulent Filip Torp Kildeholm taget initiativ til en bestyrelsesdag for de fire IMU-grupper i Aarhus den 25. november. 16 IMU'ere deltog og blev udfordret blandt andet på ledelse af frivillige.

    "I det frivillige arbejde kan der nemt opstå udfordringer og konflikter, fordi der eksempelvis er en utydelig kommunikation, hvis den frivillige ikke motiveres, eller hvis den overordnede vision for en opgave er uklar. Derfor handler det om at få skabt en god frivillighedskultur, hvor vi både ser, hører og anerkender hinanden, og hvor der er tydelig klarhed over opgaven, ansvaret og forventningerne," forklarer Filip Torp Kildeholm, der stod for undervisningen.

    IMU'erne arbejdede også med en profiløvelse, hvor hver gruppe valgte et billede af en tilfældig ung person. Denne person skulle de så opbygge en fiktiv historie omkring.

    "Øvelsen gik ud på til sidst at overveje: Er der plads til denne person i vores IMU? Kan vi gøre noget anderledes, så denne person bliver mødt bedre? Og hvordan kan evangeliet gøres relevant for denne person," siger ungdomskonsulenten.

Kilde: Indre Missions Tidende



Læs bladet her

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk
Følg vores aktiviteter

indremission.dk bruger cookies. Læs mere Acceptér